Vejning

Endnu en vellykket vejning igår!! Jeg er så glad. Der røg 1 kg. mere, så nu har jeg 5 kg. igen.
Det er overskueligt nu, og jeg er glad og positiv. Min vilde sukkertrang er helt væk. Jeg har mere motivation nu end nogensinde, og Morten var stolt. Jeg fortsætter med min træning rigtig mange gange om ugen. Imorgen tidlig står den igen på spinning kl. 06.15, YES.
Er der nogen af jer der er gået igang med et sommerferie-slank-projekt? 🙂
?

Den bette blev student

Sådan så jeg ud da min seje lillebror blev student igår.

Her er et billede af den stolte storesøster, med en lillebror der får et noget højere gennemsnit end jeg selv gjorde 😉 Han blev fejret med champagne og kransekage efter eksamen, og vi var ude og spise til aften. En rigtig hyggelig dag!
I dag skal jeg ud og hente mine nye tøjstativer, som min søde venindes kæreste har lavet. Jeg glæder mig helt vildt! Derefter skal jeg ud og spise på Café med 4 veninder, for at fejre Mariannes fødselsdag 🙂

Mon Château part II

Jeg har gået og fiflet lidt med, at få rykket lidt rundt i min lejlighed. Nu er jeg endelig ved at synes det hele er, som det skal være. Jeg har fået købt nyt sofa bord – det er helt perfekt (efter min mening). I har vel egentlig heller aldrig fået set et billede med mit nye vide sofabetræk? 😉 Jeg ville ikke vise jer det, før jeg havde fundet det helt rigtige sofabord. Jeg går ikke på kompromis når det drejer sig om min lejlighed, hvilket jeg er meget glad for. 
Derforuden har jeg fjernet mit skrivebord, og sat et fint rundt bord i hjørnet af stuen, hvilket fremover vil fungere som mit skrivebord 🙂 Der er stadig nogle småting jeg gerne vil have lavet – men alt i alt, er jeg rigtig tilfreds med den lige nu. 

Lille spejl på væggen der

Jeg kan efter mit vægttab mærke en kæmpe forskel i mit selvværd. Mit spejl og mig er blevet lidt bedre venner, og jeg er begyndt, at blive glad når jeg ser det om morgenen 🙂
Det var en skøn følelse at kigge, og føle at der nu ikke er så lang vej igen, som det nogle gange føles som. Jeg har ca. 6 kg. igen – på tirsdag gerne noget mindre. Og det er en hård kamp, men det er en kamp der er det hele værd. Jeg nyder at have så meget mere overskud på alle fronter. Jeg vil virkelig anbefale det til alle. Ikke blot folk der skal tabe sig, men også dem, der ikke får dyrket nok motion, eller spist helt sundt nok. For jeg kan virkelig mærke nu, at det sunde liv sætter sine spor. Jeg er ikke træt på samme måde. Jeg er begyndt at stå op kl. 05.45, bare for at have lidt ekstra tid om morgenen. Og underligt nok falder jeg ikke i søvn kl. 22, nærmere kl. 24.00. 
Igår stod jeg op for at gå en dejlig morgen gåtur, nu når solen skinnede så flot. Jeg havde det skønt bagefter. Og efter job tog jeg en spinningstime, efterfulgt af en mere her til morgen. Jeg er glad og tilfreds med mig selv, og min indsats. Og den følelse gør alt det hårde, det hele værd. Det håber jeg også kan ses på vægten på tirsdag. For det er uden tvivl det mest demotiverende at hoppe på vægten, og se at intet er sket. Men så skal der bare kæmpes endnu hårdere. Jeg synes dog snart ikke jeg kan kæmpe hårdere. Jeg har trods alt også et fuldtidsjob jeg skal passe. Imorgen regner jeg med at holde hvile-dag, men nu må vi se – måske jeg tager en løbe tur, inden den søndag står på Stram op og Mave/Balle/Lår 🙂 Juhuu for overskud!
Older posts