Smuk ro

Lille spejl på væggen der

Jeg kan efter mit vægttab mærke en kæmpe forskel i mit selvværd. Mit spejl og mig er blevet lidt bedre venner, og jeg er begyndt, at blive glad når jeg ser det om morgenen 🙂
Det var en skøn følelse at kigge, og føle at der nu ikke er så lang vej igen, som det nogle gange føles som. Jeg har ca. 6 kg. igen – på tirsdag gerne noget mindre. Og det er en hård kamp, men det er en kamp der er det hele værd. Jeg nyder at have så meget mere overskud på alle fronter. Jeg vil virkelig anbefale det til alle. Ikke blot folk der skal tabe sig, men også dem, der ikke får dyrket nok motion, eller spist helt sundt nok. For jeg kan virkelig mærke nu, at det sunde liv sætter sine spor. Jeg er ikke træt på samme måde. Jeg er begyndt at stå op kl. 05.45, bare for at have lidt ekstra tid om morgenen. Og underligt nok falder jeg ikke i søvn kl. 22, nærmere kl. 24.00. 
Igår stod jeg op for at gå en dejlig morgen gåtur, nu når solen skinnede så flot. Jeg havde det skønt bagefter. Og efter job tog jeg en spinningstime, efterfulgt af en mere her til morgen. Jeg er glad og tilfreds med mig selv, og min indsats. Og den følelse gør alt det hårde, det hele værd. Det håber jeg også kan ses på vægten på tirsdag. For det er uden tvivl det mest demotiverende at hoppe på vægten, og se at intet er sket. Men så skal der bare kæmpes endnu hårdere. Jeg synes dog snart ikke jeg kan kæmpe hårdere. Jeg har trods alt også et fuldtidsjob jeg skal passe. Imorgen regner jeg med at holde hvile-dag, men nu må vi se – måske jeg tager en løbe tur, inden den søndag står på Stram op og Mave/Balle/Lår 🙂 Juhuu for overskud!
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smuk ro