Single… Og hvad så?!

1016776_10201751126962191_1129100762_n

Når man vælger, at blive single ændre tilværelsen sig drastisk – på mange plan.
Ikke kun fordi man pludselig står helt alene om alle beslutninger, men lige så meget fordi alle spørgsmål til alle begivenheder er: Skal du så snart finde en ny mand?
Og jeg skal overhovedet ikke finde en ny lige nu. Jeg traf mit valg om, at være alene fordi det var lige netop det jeg skulle være!
Jeg skulle ikke være afhængig af, at der lå en og ventede på mig derhjemme, jeg skulle ikke skulle forklare, hvor jeg var eller hvornår jeg kommer hjem.
Men der er øjeblikke, hvor man tænker om man overhovedet finder en ny igen. En ny som kan formå at få dig til at grine sådan helt inderligt, som formår at gøre dig glad – glad på den gode måde helt indeni.
For mig er det bare overhovedet ikke tidspunktet, at finde ham der får mig til at give slip på singlelivet.
Ikke at jeg vælter mig i mænd hver weekend – jeg har nydt min singletid på min måde. Og ja der har været fart over feltet til tider. Men lige nu er der helt ro på og jeg nyder, at jeg ikke skal have dårlig samvittighed overfor nogen!

Dermed ikke sagt at jeg ikke sagtens kan være misundelig på mine mange veninder der er i et fast, trygt og sundt forhold.
For vi ved jo alle, hvor skønt det er. Den sikkerhed og tryghed kan jo ikke beskrives. Og jeg kan unde hver og en deres glæde og enorme kærlighed. Jeg glæder mig da til at mine veninder begynder at få børn.
Det er bare ikke min tur lige nu – jeg er ikke dét sted i mit liv, hvor det er aktuelt!

Men normen og vores indre instinkter fortæller os jo, at tiden kunne være inde til at slå sig til ro, finde manden, få børn, købe hus, villa og vovse.
De lyster har jeg bare slet ikke endnu – og hvad så?
Måske jeg aldrig får dem. Men er det så slemt? Hvem siger, at livet først er fuldendt når disse ting er opnået?
Jeg lever lige nu! Jeg lever hver dag! Jeg trækker til tider vejret dybt ind og tænker at det er lige NU jeg har tiden for mig selv.
Jeg skal nyde at jeg gør ting KUN for mig selv.
Og når jeg skriver dette sidder jeg med et smil på læben og et håb i hjertet. For alt skal nok komme når tiden er inde – og det er den bare ikke for mig lige nu.
Og det er helt okay!

Acne kærlighed

581508_10152159794394937_203921635_n

Inden jeg skulle til samtale i tirsdags havde jeg lige lidt tid til at kigge i butikken.
Der er voldsomt mange lækre sager – og jeg glæder mig til at omgåes dem alle hver dag! 😀 (ingen løn udbetalt kan jeg nok godt forberede mig på)
Jeg fandt denne vold lækre jakke fra Acne – den er måske lige over, hvad mit budget kan klarer – den koster 17.000!
Men waaaaauw altså – it’s dreamy!!

Older posts