Nutrilett update

IMG_6922

Så er det vidst ved, at være tid til en update på mit Nutrilett projekt 🙂
Det gik meget bedre end jeg havde turdet forvente! Jeg frygtede at gå med en sulten mavse hele tiden, hvilket slet ikke var et problem.
Jeg nød at få et varmt måltid til aften, og at muligheden var der for en lille lækker dessert bagefter aftensmaden.

Jeg har jo som sagt ikke vejet eller målt mig, men min mave er meget fladere efter bare 3 dage, og jeg er ikke bange for, at hoppe hen og kigge i spejlet.
Det er jo i sig selv helt fantastisk 😀
Kan klart anbefale alle, at prøve at starte ud med disse tre dage – I vil selv opdage, hvor nemt det er!

Fitnessmania

Dove-Real-Beauty-Campaign

Jeg er, for at være ærlig, røv træt af den fitness/sundhedsbesættelse, der er blevet noget så moderne.
Træt af, at det eneste, der skal ligges op på diverse sociale medier, er det ene fitnessbillede efter det andet.

Jeg kaster op over folk, der kun kan ligge billeder op ala: “Åh-se-hvor-meget-overskud-jeg-havde-til-at-lave-verdens-lækreste-og-sundeste-morgenmad-billede” eller “Åh-hvor-havde-jeg-bare-så-dejlig-og-lækker-træning-i-dag-se-lige-mig-igen-idag”
INGEN ER SÅ SUNDE OG FØDT MED SÅ MEGET RYGRAD ALLE ÅRETS 365 DAGE!

Jeg synes det er så forkert, at give udtryk for, at den eneste rigtige måde man kan leve på, er gennem sunde pandekager, skyr, kylling og grøntsager.
Bevares, det kan være hammer sundt for alle, at gøre det i en periode – og man skal jo som sådan også leve sundt til dagligt. Men giv nu jer selv lov til, at spise en is, eller holde fri fra træning en enkelt dag, uden hele jeres verden bryder sammen.
(Læs: der er en enorm forskel på, at lade det blive en besættelse, eller gå op i sin sundshed og leve en sund livsstil. Tro ikke, jeg ikke har en enorm respekt for alle, der tager ned og træner og lever sundt, så længe det ikke er det eneste folk kan snakke om, eller vise på deres instagram profil!)

Jeg skal gerne krybe til korset og sige, at jeg selv i ny og næ smider et enkelt billede op af en lækker omgang skyr, eller sågar et træningsbillede. Men jeg ligger sgu også “se-lige-min-store-slik-skål” eller “jeg-ligger-på-min-sofa-og-laver-absolut-ingenting” billeder op.
Jeg har været igennem alverdens prøvelser med diverse diæter, og jeg har bare måttet erkende, at det bare ikke er en måde at leve på for mig.
Jeg vil aldrig give slip på den sunde livsstil, og ej heller min træning – men alt med måde.
Det skal ikke udelukkes, at jeg igen prøver en kur eller to af, for jeg synes også det er underholdende at eksperimentere med (jeg er skam ikke hellig).

Jeg ved, at man selv vælger, hvem man følger på instagram, og jeg har også i den seneste tid gået igennem, hvem jeg følger, hvor ALLE de såkaldte “motivations”-sider blev fjernet.
For i min verden gør de ikke andet, end at skubbe til vores billede af, hvordan vi ønsker, at se ud – og hvordan vi tror vi skal se ud.
Jeg bliver ofte en anelse skræmt over, hvordan jeg selv og størstedelen af mine veninder ser sig selv. Eller nærmere, hvordan de ønskede at se sig selv.

Al denne fitnessmania ædelægger nok mere end den gavner – den sætter nogle helt forkerte forventninger i vores hoveder om, hvordan en kvindekrop skal se ud.
Vi er alle født forskellige, nogle med hofter, nogle uden. Nogle med tykke lår, nogle med slanke. Nogle med lange ben, nogle med korte – men vi er jo nødt til at omfavne forskelligheden, i stedet for at hade den.
I bund og grund er det jo dét, der gør os kvinder så fandens lækre – at vi er unikke.
(Vi kan jo stadig nyde og være glade for, at make-up er opfundet 😉 )

Gør det mig til et dårligere menneske, at jeg i ny og næ nyder en is, en bolle, eller slik? Gør det mig til et svagt menneske, fordi jeg lige får en trang til søde sager og sørme også hopper i skålen?
Næ, ikke i min verden – i min verden gør det mig menneskelig. Og jeg indrømmer det gerne.

Det har taget mig 3 år, at tabe de 16-18 kilo jeg har tabt (for det svinger, hvilket det vil gøre for de fleste)- det kan uden tvivl gøres på halvdelen af tiden, men det har været vigtigt for mig, at have hovedet med.
Det tager tid, at komme igennem et vægttabsforløb – det kræver tilvænning for både en selv, men saftsusme også for omgivelserne.

Jeg er stadig ikke, hvor jeg gerne ville være, men jeg vil begynde at kigge mig selv i spejlet og sige: “Du er sgu da egentlig meget laber!”
Jeg gider ikke styres af, hvordan andre ser ud, for sådan er jeg sørme bare ikke født.
Måske får jeg aldrig en lille bitte krop som Jennifer Aniston, men så har jeg så meget andet, som jeg egentlig er ret godt tilfreds med. Jeg er nået så langt, for langt til, at gå og være ked af, mit udseende.
Så fra i dag vil jeg være glad for mig selv – og jeg synes da sådan set, du skal være det samme 😀

Ps. et lille tip/opfordring til alle jer med pulsure – der er INGEN, der forbrænder over 1.000 kalorier på en time – egentlig er det de færreste, der overhovedet forbrænder bare 1.000.

New in: Nike air max thea

10269413_10152836792619937_1911806287540642346_nJeg er endnu engang faldet i Nike fælden. Jeg erkender gerne mine svagheder (som er mange lige i tiden)
Og lige nu er det espadrillos og Nike sneaks (og tasker, make up ect. – det stopper vidst aldrig)
Men men men, når man nu er så heldig, at finde disse lækre sommer sneaks på Asos til 831 kroner, følte jeg det var skæbnen.
Og upti vupti (og sko fra Gucci) en sen aften kom jeg altså til, at trykke på BUY 😀

Spiderring

4057Smykker er (underligt nok) ikke det jeg bruger flest penge på! Men når jeg forelsker mig i  et smykke, så er jeg bare nødt til at eje det.
(Lidt ligesom med alt andet – måske det rent faktisk er en lidelse man kan få medicin for hos lægen?! Må undersøges….)
Og dét er så tilfældet med denne laberhed fra Maanesten – den koster 600 kroner, og kan købes lige her. 

Giv ham den nu….

10245427_10152835974719937_1198779597418435082_n

Indrømmet, jeg er en kæmpe Leonardo fan, og det har jeg været siden jeg så Titanic i biografen første gang (og ja hans pretty face er en del af grunden)….
Synes efterhånden det både er komisk og en anelse uretfærdigt, at han ikke bare får den forbandede Oscar.
Come on – look at that face?! Det burde jo i sig selv være nok. I hvert fald i min optik.
Stik ham så den Oscar 😀