Rullekrave kind of weather

Interview: Trine Rathlau – Bikini pige

10718271_10203650184307543_1743690670_o

Jeg har æren af, at kende den søde og super seje Bikini-fitness pige, Trine!
Hun vandt 1. pladsen i -160 til Newcomers, og jeg har fået lov til at stille hende nogle spørgsmål om konkurrencen, forløbet, reaktioner og fremtidsplaner – læs med i hendes spændende svar 😀
Følg Trine på Instagram for opdatering til DM i morgen, og følg med i hendes rejse @trinerathlau

Jeg siger tusind tak for hendes dejligt ærlige svar.
Skønt med en pige med ben i næsen, der tør stå ved, hvem hun er! 

Hvem er du?
Jeg hedder Trine Rathlau Kristensen, jeg er 26 år og bor i Randers. Til daglig arbejder jeg som butikschef.

Hvordan startede din interesse for fitness og sund livsstil?
Jeg har længe dyrket den ene eller andet form for fitness, sidste år stod den dog mere på en masse løb. På det tidspunkt trænede jeg op til et halvmaraton. Jeg har længe været fascineret af en flot og veltrænet krop (med måde). I forbindelse med mit løb havde jeg en idé om, jeg skulle tabe et par overflødige kg og så ville jeg få den krop jeg ønskede. Der var bare lige det, at alt det løb ændrede jo egentlig ikke meget, jeg lignede mig selv og blev hverken mere eller mindre tonet af det. Jeg måtte sætte mig nye mål, og det kom der. Derudover har mine kæreste trænet en del i den tid jeg har kendt ham, og det påvirker selvfølgelig også mig i den retning, det ene med det andet.

10510402_10203650184347544_1845972028_n

Hvornår bestemte du dig for at melde dig til bikinifitness, og hvad var dit mål omkring det?
Jeg ville have nye mål. Tanken om bikini fitness havde været der, men det gav jo en masse spørgsmål. Hvordan gør man det, hvad kræver det, hvordan skal jeg gribe det an, hvad med bikini, kan jeg stå der i en glitrende bikini og stadig have mig selv med, vil det her være 110% for min egen skyld!!! Og tusinde andre spørgsmål. Jeg kontaktede derfor en træner ved navn Lonnie Boe Pedersen i oktober. På det tidspunkt var hun på barsel og kunne først hjælpe mig fra januar. Tiden gik og jeg blev mere og mere opsat på at dét skulle jeg!! Min kæreste hjalp mig i mellemtiden med træningsprogrammer, det gik godt og jeg fik hurtigt blod på tanden. Jeg havde besluttet mig for at fjerne alt cardio for at kunne bygge så meget muskelmasse på som muligt. Det gjorde en stor forskel. Det blev januar og Lonnie blev min træner, jeg var en del af team LBP 🙂
På det tidspunkt var der stadig (inde i mit hovedet) lang tid til stævnet. Det jeg tænkte mest på var, at jeg ikke skulle stå på den scene og ”bare” se tynd ud, der skulle være noget at vise frem.

10523468_10203650185107563_125293749_n

Hvordan har dine venner, familie og kæreste taget imod hele processen?
Min kæreste synes det har været fedt og er ret imponeret over mig, hvilket betyder meget for mig. Uden hans opbakning ville det på ingen måde have være det samme. Mine veninder tog også godt i mod det, specielt da de rigtig vidste, hvad det var jeg havde sat mig for 🙂
Min familie har taget det pænt, tror lidt mine forældre tænkte i starten ”hvad har hun nu gang i”. Men stadig spurgte de ind til det, og synes det var spændende. De var med nede og se mig til debutantstævnet og tror nok jeg gjorde dem lidt stolte 🙂
De glæder sig i hvert fald til, at komme og se mig til DM hvilke jeg sætter stor pris på.
Jeg har også mødt fordomme omkring det, folks uvidenhed omkring denne sport bliver ofte udtrykt i uforståelse og kommentarer, som jeg sagtens kunne have været foruden.
Jeg lod mig påvirke og irritere over det i starten, nu lader jeg det sive igennem. Sådan er det nok bare, vi kan ikke alle have samme interesse.

10717762_10203650184507548_1401477175_n

Hvor meget træner du på en uge?
Jeg træner 4 gange om ugen og det har jeg gjort igennem hele forløbet. Ingen cardio !!!
Hvor fantastisk er det lige.. Kom ikke her og påstå, det behøver, at tage alt ens tid, at være seriøs fitness udøver 😉

10695250_10203650184187540_1767432981_n

Har processen ændret synet på dig selv?
Jeg har lært mig selv at kende på en helt andet måde. Hvad man før troede lå så langt væk er pludselig så tæt på.
Jeg har lært at gøre ALT 100% for mig selv hvis det er det jeg vil. Særligt under diæten har man set nye sider af sig selv, både på det gode og det dårlige.
Min kæreste har været meget tålmodig og overbærende. Jeg har nok også sat ham lidt på prøve! Det er bare vigtig at huske på, at der absolut ingen, som har tvundet mig ud i det, andre end mig selv. Så når man synes alt er hårdt og alle er dumme og føler det er alle andre der er gal på den. Så skal man tage sig selv i at kigge ind ad og tænke jeg har selv valgt det, jeg gør det for mig selv. Lad det ikke gå ud over andre.

10706550_10203650184027536_414970313_n

Du står på scenen igen på søndag til DM, hvordan har du gjort dig klar til at stå på scenen igen med så kort mellemrum?
Tiden mellem debutantstævnet og DM er ret planlagt. Mandagen efter stævnet var der ÆDE dag 🙂
Jeg nåede både på Mcd, Bones, spiste en pizza og resten at de omkring 2 kg. slik jeg havde med til stævnet 🙂
Resten af den første uge går med, at få kroppen til at falde til ro igen.
Træne det man lige har lyst til (dog ikke for meget ændring i programmet) og holde diæten.
Ugen efter er almindelig træning og almindelig diæt. Min krop har reageret ved at tabe ekstra, tror lidt mit ædegilde mandag boostede det.
Derfor fik jeg tre ekstra måltider for at ”fylde op” i den uge, hvilket passede mig rigtig godt, det giver jo ekstra energi.
Den sidste uge inden DM er ”peak week” her er diæten helt anderledes end de andre uger. Tirsdag startede væskeudtømning.
Denne uge er klart den hårdeste i hele forløbet, men jeg er så tæt på målet så den klare jeg i stiv arm 🙂

10717936_10203650184627551_638468273_n

Spiser du stadig usundt engang imellem? – og hvordan klarer du diæten når du er til fødselsdage osv?
Usundt!! Ja, det gør jeg 🙂 Det skal siges, at jeg gik på diæt den 1/6 og indtil da måtte jeg ”spise hvad jeg vil” selvfølgelig med en vis omtanke for sundhed.
Nok lidt den samme kost som de fleste andre mennesker der ønsker at være sunde gør. Indtil jeg gik på diæt havde jeg en ”hygge aften” om ugen, hvilke ofte var om lørdagen og der blev der spist præcis, hvad der faldt mig ind, meget gerne chokolade, sure vingummier og noget ekstra lækkert til aftensmad.
Det første stykke tid af diæten kunne jeg for det meste altid finde noget på fødselsdagsbordet, som var tilladt at spise.
Længere hen havde jeg selv mad med eller meldte simpelthen fra. Det kræver mere end man lige tror, at sige nej tak hver gang og det er ikke altid dem, som servere kan forstå, hvorfor man ikke tager noget også er det lettere bare, at blive hjemme.
Desto tættere jeg kommer på konkurrencen magter jeg det bare ikke rigtig.

10717586_10203650184867557_1030684837_n

Har du kunnet mærke nogle negative sider af denne ekstreme konkurrence eller nyder du hvert sekund?
Ja der er negative sider, jeg har sagt nej til en masse arrangementer/aftaler jeg ellers rigtig gerne ville have været en del af.
Under diæten kommer en ”dårlig dag”  frem i et helt nyt perspektiv – sjældent har jeg haft så dårlige dage.
Men vil sige at det primære er under diæten man bliver sat på en prøve.
Tiden inden diæten er egentlig meget almindelig, den indeholder en del mere træning og INGEN alkohol ellers er det næsten som før.
Jeg elsker at træne, det er der jeg 100% kobler af og får ny energi. Jeg har aldrig været en der drikker meget og ofte går i byen, så det har været okay uden alkohol og desuden kan man jo godt gå i byen og hygge sig uden at drikke sig fuld 🙂
Selvfølgelig er der negative sider, det er der vel næsten ved alt. Spørgsmålet er nok mere om man har tænkt over hvad det er man er gået i gang med, om man har gjort sig de rigtige overvejelser.
Diæten har været den største udfordring, men igen, jeg gør det for mig selv og når alt kommer til alt, så elsker jeg det og vil gøre det 100 gange igen.
Det skal dog også siges, at der også findes mange skønne dage på diæt – også flere end dårlige dage 🙂
Min træner har lavet min diæt plan, og den er faktisk ok lækker på mange af dagene.

Kan du se dig selv stille op til mere efter DM på søndag (hvor jeg selvfølgelig sidder og hepper)?
Ja helt sikkert, har allerede lidt i tankerne til 2015, men først skal jeg nyde en masse usundt mad, hygge mig med min kæreste og mine veninder og spise alt, hvad der bliver serveret for mig.
Glæder mig særlig til Julen, og alle dens godter, de bliver ikke sorteret fra hos mig 🙂
PS. Fedt du hepper, jeg elsker i skønne tøser mødes og hepper på mig 🙂 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rullekrave kind of weather