Visiting Väla Centrum Helsingborg

10 ting jeg ikke kan

bred

1. Slå en vejrmølle. Jeg har altid drømt om at mestre den disciplin, men det er altså i en alder af nu 26, stadig ikke lykkedes mig. Jeg må hellere intensivere min træning.

2. Ryge. Og det er ikke på den der hellige måde, ej-jeg-skal-bare-ikke-i-nærheden-af-røg. Jeg kan sgu bare ikke finde ud af at få det forbandede røg ud af lungerne igen. Det er en smule sørgeligt. For selvfølgelig har jeg da forsøgt mig…

3. Spille fifa, eller generelt playstation. Jeg ville da egentlig gerne sidde og game fifa med Jesper, men jeg kan simpelthen ikke få den bold i mål. Min motorik er ikke lavet til fodbold, hverken i virkligheden eller i den virtuelle verden.

4. Spytte. Det er heller ikke fordi det er den sejeste ting at kunne, men jeg kan altså ikke. Jeg ender altid med at have savl hængende ned af hagen, og det er altså ikke super sexet. Igen noget jeg ikke som sådan forsøger mig med voldsomt tit, men det hænder da..

5. Synge. Altså jeg kan jo godt sådan fysisk synge, der kommer jo da trods alt lyd ud af munden på mig. Jeg elsker at synge, men det lyder altså bare mere end elendigt når lyden kommer ud. Jeg har sunget i kirkekor i 3 år (da jeg var 13, bare rolig). For jeg er eminent til at komme helt op i de høje toner, og det er åbenbart det eneste kriterie der skal opfyldes til den optagelsesprøve.

6. Håropsætning. Jeg ville sådan ønske at jeg kunne alt muligt sejt med mit hår. Jeg kan seriøst ingenting. Kan til nøds lave en basis fletning, men helst i siden, så jeg kan se hvad jeg laver. Så det tæller næsten ikke…

7. Tegne. Ikke andet end en sølle tændstikmand, jeg har altid drømt om at kunne tegne prinsesser og disney figurer, men tegn og gæt har og bliver aldrig my strong game.

8. Snakke tysk, spansk eller fransk for den sags skyld. Jeg er virkelig god til sprog, men nok bare mest dansk og engelsk. Jeg har altid haft engelsk som yndlings fag, men jeg har så lige glemt at høre efter i tysk og spansk. Sådan går det når man får en bærbar computer når man starter på handelsskolen.

9. Strikke. Okay,  jeg har faktisk engang kunnet strikke. Det lærte min farmor mig, så måske hvis jeg forsøgte mig igen. Men jeg har ingen anelse om, hvor jeg skulle starte eller slutte. Det er heller ikke fordi jeg var en ferm strikker før, det var kun ligeud.

10. At løbe. Jeg ville ønske at jeg bare elskede at løbe og kunne slappe af i hovedet imens. Men jeg hader det. Eller rettelse, jeg elsker det de første 200 meter, og så hader jeg det. Og ikke kun det faktum at jeg løber, men jeg hader min krop imens. Den kan jo bare ikke finde ud af det. Jeg har/blev tvunget mig afsted til DHL to år sammen med Nybolig, hvor jeg første år formåede at løbe 5 km. på 45. minutter, og året efter 35 minutter, så det var en okay forbedring, men jo slet ikke godt nok.

3

2

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Visiting Väla Centrum Helsingborg