4 tidspunkter hvor jeg elsker at være alene

1. når jeg kører bil. Jeg kører bil hver dag, og det er en tur på ca. en time hver vej, hvilket jo egentlig er ret langt. Men det er i bilen jeg kobler fra, jeg kan ikke sidde på de sociale medier. Jeg har kun mig selv og mine tanker, og så selvfølgelig alt det musik jeg synger med på. Jeg får mange idéer til bloggen i bilen, og jeg får også mange dårlige ideer, men de kommer meget nemt til mig bag det rat. Jeg synes selvfølgelig også det er hyggeligt når Jesper og Frede er med 😉
2. når jeg ser fjernsyn. Jeg ser næsten altid noget andre ikke gider se. Det kan være Disney Channel, Disney film, Sex & the city eller VHS bånd med tegnefilm fra da jeg var barn. Selvfølgelig synes jeg det er hyggeligt at se en god film med Jesper, mine forældre eller pigerne – men jeg foretrækker faktisk at se fjernsyn alene.
3. når jeg shopper. Jeg har jo tidligere nævnt at min mor og jeg har en næsten fast tradition med, at tage ned i byen hver lørdag og kigge butikker. Og det elsker jeg! Men jeg kan huske den ro og glæde jeg havde da jeg boede i København, og tog ind på Strøget helt alene. Der skal ikke tages hensyn til andres behov eller ønsker, og jeg kan hoppe ind i lige netop de butikker, jeg selv har lyst til.
4. når jeg går tur. En gåtur helt alene, uden høretelefoner, musik eller telefon (bortset fra en enkelt snap, hvor jeg dokumentere min smukke gåtur ved vandet. Det skal jo gøres). Det er en befrielse, og jeg gør det for lidt. Min træner Morten har altid sagt, hvor stor en rolle naturen har for sundhed og velvære. Din krop higer efter luft, og at se farverne på de forskellige årstider.
Jeg elsker også at gå en tur alene, så man kan få lidt ro til at tænke. Begynder på mit speciale på mandag, og tror helt sikkert, at jeg kommer til at gå mange ture dagligt for at få en lille pause fra skriveriet (:
http://cammi.dk