New in: Asos

1

2

AffiliateVila bomber jakke – 425 kr. 

Lønnen er tikket ind, og jeg har netop klikket denne lækre bomber-jakke hjem fra Asos. Jeg har længe ledt efter den rette bomber jakke, og sørme om jeg så ikke fandt den på Asos. Jeg er vild med farven og formen – synes det er ret lækkert at den er lidt stor i det, ja ja I kan da også kalde det oversize, hvis I absolut vil 😉 Jeg håber den sidder bare halvt så godt på mig, som på baben fra Asos, for det kan jo altså godt snyde lidt… Jeg overvejede også meget denne kjole og faktisk også denne røde sag. Jeg forsøger dog stadig at holde min shopping på et minimum, så det blev kun til jakken (skulder-klap modtages med kyshånd!).

3

kanaler

Et vægttab, en proces og et par operationer – del 4

collage

operationerne

Efter et vægttab kan der være mange følger. Jeg har været heldig, for jeg har som sådan ikke haft overskydende hud nogle steder. Jeg har fået lavet et brystløft og en fedtsugning af mine inderlår. Før og efterbilleder bliver for grænseoverskridende for mig, og nok også for jer 😉 Så det bliver en collage fra min første operation, hvor min mor var med – hun var faktisk med begge gange. Det fine brunch bord er fra min veninde Trine, der kiggede forbi efter brystløftet, hvor jeg ikke kunne så meget selv. Det var det sødeste og mest betænksomme, jeg længe har oplevet. Der forsvandt smerterne lige for en stund. Til de nysgerrige blev jeg opereret på Privat Hospital Aleris Hamlet i Aarhus, og jeg har selv betalt for begge operationer.

Brystløftet 25.000 kronerBryster er jo i bund og grund fedt, og da jeg begyndte at tabe mig, begyndte mine bryster ligeledes at blive mindre, men huden var der jo ligesom stadig. De var sgu ikke noget at råbe hurra for til sidst. Da jeg var til forundersøgelse spurgte kirurgen mig helt seriøst: Har du ammet?? Lige dér var jeg ikke i tvivl omkring operationen længere 😉 Det var en operation i fuld narkose på 2,5 time. Den er noget mere avanceret end en silikone operation, da mine brystvorter faktisk skulle pilles af, og sættes på igen. Så for at sikre at der kommer liv i dem igen skal alt gøres ordentligt (de er forresten i live igen).. Jeg skulle blive og overnatte på sygehuset, og min brormand hentede mig så dagen efter. Det var smertefuldt, og jeg kunne ikke rigtigt bevæge armene. Jeg skulle herefter være sygemeldt lidt, men det var jeg ikke mere end et par dage, før jeg vendte tilbage til Nybolig. Jeg er så glad for denne operation, og brysterne ser helt naturlige ud – dog er mine ar ikke helet super flot, som at de er helet rigtig grimt. Det er desværre ikke noget at gøre ved, nogle mennesker danner bare grimme ar, og der er jeg en af de uheldige… I forhold til implantater fik jeg også spørgsmålet om det var et ønske jeg havde. Det havde jeg aldrig tænkt over, da jeg altid har haft en fin størrelse bryst (selvfølgelig fordi det meste var fedt, but still). Så at få silikone i var slet ikke en tanke jeg havde. Hun foreslog andre ting, som at få suget fedt fra måsen og skyde det ind i brysterne – alt sammen ikke noget jeg som sådan så et behov for. Jeg holdte mig til løftet, og det er jeg glad for.

Fedtsugning (inderlår) – 15.000 kronerFedtsugningen fik jeg for ca 1,5 år siden. Jeg havde overvejet det længe, da jeg aldrig har været særlig glad for mine ben. Når jeg tabte mig var det aldrig rigtigt dernede der skete noget. Jeg kunne ikke rigtigt træne dem som jeg ønskede. Det jeg dog var mest træt af var en lille bule på begge indersider af mine lår, som var dukket op efter vægttabet. Jeg var til endnu en forundersøgelse hos Aleris Hamlet, og vi blev enige om kun at suge mine inderlår, for at der stadig var symmetri, hvilket var meget vigtigt for Camilla, som min kirurg hed. Hun var den dygtigste og mest behagelige kirurg, og jeg turde trygt ligge hele min krop i hendes hænder. Fedtsugningen valgte jeg at tage i lokal bedøvelse, da den fulde narkose koster 5.000 kroner, hvilket jeg tænkte var en del penge at spare, og jeg skulle sgu nok klare det. Camilla turde godt at lade mig gå igennem operationen i lokal bedøvelse, da hun kunne mærke, jeg var rolig omkring det. Jeg var lidt mindre sej da jeg endelig kom ind på operationsbordet. De stak nåle på 24 cm. (24 cm!!)  med narkose ind i mine ben, og derefter samme længde nåle da der skulle suges. Jeg havde taget min telefon med ind for at sætte musik i ørene, så jeg ikke kunne høre, hvad der blev sagt (OG GJORT). Det var jeg selvfølgelig for nysgerrig til – både Camilla og sygeplejersken var så søde, hvilket fik mig beroliget. Jeg mener at de sugede ca. 400 ml. ud af hvert lår, så det var også en hel del. Om jeg synes der er den helt store forskel, kan jeg ikke helt beslutte. Jeg er stoppet med at måle dem, fordi jeg hellere vil beslutte at jeg er tilfreds ud fra spejlet. Inden jeg gik ind til operationen besluttede jeg, at ligemeget udfaldet, så havde jeg nu gjort alt jeg kunne. Jeg skulle i 4-6 uger efter operationen gå med nogle super sexede stram-ind shorts, for at huden forblev strammet op. Jeg måtte kun tage dem af når jeg skulle i bad, så det var virkelig en befrielse at få dem af efter de 6 uger.

collage4

kanaler

8 grunde til at elske JB (lidt mere)

1. Stating the obvious – han synger som en meget blond engel
2. Han har et par ret fede biler, jeg tænker han låner dem ud i ny og næ, i hvert fald til mig…
3. Han har lige fået den sødeste hundehvalp (det er et step up fra aben han købte sidst)…
4. Han virker til at være ret meget ude og rejse, mon ikke man kan få en plads på hans privatfly??
5. Han har lært mig at alting nok skal blive okay med hans “Be Alright”
6. Han har skrevet en sang til Selena Gomez, og den er pisse god – så kan hun lære det…
7. Videoen ovenfor er egentlig grund nok
8. Han er ikke bange for at græde foran millioner af mennesker, og gør det egentlig semi ofte

 

 

kanaler

Blogger-karma er en ting…

tumblr_o0g8oe5Wne1ux7wsqo1_500

Nu har jeg efterhånden fået en ret god indsigt i den her famøse blogger-verden, og en ting der kan irritere mig mest er, hvordan man kan udnytte hinanden, kopiere hinanden og er lede ved hinanden. Det kan udefra måske se ud af en masse lækker mad, gratis produkter og lækre events – men der er så meget mere bag facaden. Der er mange kind-kys, skat-hilsner og bagtalen i krogene. Alle har en mening om alle, selvom man står og vold-krammer hinanden til events. Jeg er ikke god til at være falsk, jeg trives bedst med folk der kan være oprigtige og ærlige. Jeg kan ikke lide folk der udnytter andre, eller som ikke er i stand til at give folk den ros og credit de har fortjent. Hvis du har lånt en idé (hvilket er helt okay), så giv credit til den du har fået inspirationen fra, har du et samarbejde, som en anden blogger er en del af, så link til bloggen, ros bloggeren og det vil give dig tusinde gange god blogger-karma igen. Det andet er småligt og en jeg-vil-have-det-for-mig-selv-attitude, og den kan jeg ikke særlig godt lide. Virksomheder vil jo ofte gerne samarbejde med flere end en enkelt blogger, og jeg tror på at de forskellige virksomheder kun ser potentiale I bloggere, som kan samarbejde med andre bloggere. Julie har fx været en kæmpe støtte for mig, og hiver mig altid med til events, som jeg ikke nødvendigvis er inviteret til, og så gør jeg jo det samme når det omvendte gælder. Det er en fantastisk følelse, og jeg kan kun opfordre til den form for samarbejde os bloggere imellem.

Jeg ville egentlig bare lige smide lidt god blogger-karma ud til alle, og rose alle de dygtige bloggere vi har i Danmark, for der er sgu mange der knokler for at være sig selv, originale og bare skrive og lave nogle virkelig gode indlæg. Der er også mange oprigtige bloggere, som vil sine med-bloggere det bedste, som hjælper når det er nødvendigt og som ikke føler sig bedre end andre. En løftet pegefinger til alle jer, som ikke kan unde andre succes og flere likes og følgere end jer selv! Vores læsere kan sagtens læse mere end en blog, så hvorfor ikke sprede dem ud på endnu flere. Alle bloggere kan ikke have samme succes (jeg selv har jo hverken 10.000 eller 20.000 følgere for dens sags skyld), og vi ligger alle på forskellige niveauer, men lad os dog suge inspiration og fremgang af hinanden. Hiv hinanden med til events, del ud af kontakter, og tag hinanden når muligheden byder sig, for ja, blogger-karma is a thaaang, og den skal nok ramme før eller siden.

kanaler

Dove Regenerate Nourishment + Give away

1

2

3

4

5

6

Gave

Jeg modtog i sidste uge disse lækre produkter fra den nye Dove Regenerate Nourishment serie, som netop har ramt Matas og de danske supermarkeder. Jeg har tidligt været rigtig glad for Doves produkter, og jeg har set meget frem til at teste denne nye serie. Jeg fik først sådan rigtige kendskab til Dove, da jeg var til det fineste event sidste år, hvor hovedfokus var at alle kvinder er smukke, og det var simpelthen så fint og bekræftende, at se kvinder rose og støtte op om hinanden, som vi altså skal huske at gøre – for alle kvinder er smukke på hver dages måde. Siden da har Dove haft en særlig plads i mit hjerte.

I lørdags, da jeg lå og puttede i sengen ringede det på døren, og Frede var fluks ude og lege vagthund. Det viste sig at være den største buket blomster, der ventede mig på den anden side af døren, også leveret af Dove. Det var da den fineste overraskelse at modtage på en så regnfuld dag, som det var i lørdags. Siden da har de fine blomster stået og pyntet på vores sofabord – det er meget lang tid siden at jeg har haft en buket stående og blomstre så fint. Så et stort tak skal lyde til Dove for at komme med en af de overraskelser, som jeg tidligere har nævnt at jeg elsker – det gjorde mig glad helt ned i den lille (arg okay, lille og lille….) mavse.

Jeg har (og er skam stadig) fast bruger af Moroccanoil, men det er også en dyr olie, så at kunne erstatte den i perioder vil blive en nødvendighed. Derfor er det super fint, at have testet Dove’s Olie, som virkelig er et godt supplement til Moroccanoil og andre pebrede olier for den sags skyld. Både Shampoo og balsam i den nye serie er specielt udviklet med øje for de nordiske forbrugeres behov, og som en nordisk kvinde, med relativt tynde hårstrå er det en fornøjelse med produkter rettet direkte til netop det behov. Nu er det ikke fordi jeg siger, at man får en mega kraftig hårpragt, men jeg synes virkelig det er en god shampoo og specielt til prisen. Der er ikke mange produkter der udøver mirakler, men denne shampoo er altså ret tæt på.

Jeg har endda fået lov til at udlodde et sæt til en heldig læser, juhu 😀 Jeg ved I elsker give aways der indeholder shampoo, så det er en fornøjelse at sætte gang i en meget nem konkurrence, og få lov til at forkæle en af jer!
Det eneste I skal gøre er:

1. skriv en kommentar med et <3
2. husk din e-mail, så jeg kan kontakte vinderen

Jeg trækker en heldig vinder d. 2. marts 

DSC02432

DSC02435

DSC02439

kanaler

Older posts