6 lidt mere alvorlige forandringer

Et vægttab, en proces og et par operationer – del 2

collage1

vægttab

Så blev det atter søndag, og jeg er klar med 2. del af min vægttabs-historie, læs del 1 her.
Jeg startede på Mortens slankehold i januar efter den sommer, hvor jeg havde taget beslutningen.Vægten sagde 80,5 til den første vejning, og for en pige på 164 cm. er det en hel del kilo for meget… De første fjorten dage var en udrenseles kur, hvor man skiftevis spiste “normalt” sundt med rugbrød og kød, og dernæst nogle dage kun med frugt og grønt. De første 14 dage tabte jeg 3,6 kilo, og så var vi ligesom i gang! Det blev Morten og hans hold, der fik redet mig og kickstartet mit vægttab. Mit mål på Mortens hold, der varer 3 måneder, var at tabe 10 kilo – og det nåede jeg faktisk før tid. Min belønning havde jeg besluttet allerede da jeg startede – en bøtte Ben & Jerry’s! Det var en stor dag. Da holdet stoppede begyndte mine kilo at hoppe på igen, og jeg kunne mærke, at det hurtigt gik den forkerte vej. Når man har været på et så intensivt hold, hvor man ingen usunde dage har, så er det svært at styre bagefter, når man pludselig skal stå på egne ben. Jeg besluttede efter et par måneder, hvor jeg måtte erkende ikke selv at kunne styre det, at få Morten som personlig træner – kun ham og jeg. Vi fik lagt program, og jeg skulle så fortsætte med at blive vejet hver 14. dag. Det var den helt rette vej for mig – jeg vidste at Morten stod og ventede hver anden uge. Hvis jeg skal udpege en specifik ting, der gjorde en forskel, så var det klart dét – for jeg ville ikke skuffe Morten. Jeg havde ikke en specifik diæt, bortset fra at jeg skulle holde mig fra slik, brød, kage, kartofler – ja jeg skulle helst kun spise kød og grøntsager – krydret med en rugbrød engang imellem. Jeg har både prøvet Nupo kure, Nutrilett og fastedage, som helt sikkert virker rigtig fint kortsigtet, men på sigt vil jeg holde på, at det hjælper med en livsstils ændring, og ikke en decideret kur. Du skal beslutte, at du dropper det hvide brød til dagligt, og nøjes med slik til x-factor om fredagen. Det er ikke nok til start, men du skal beslutte, at det er sådan din hverdag skal se ud fremover.

De hårdeste tidspunkter under sådan et forløb for mig, var helt sikkert fødselsdage.. Det betyder altid kage og boller – to ting jeg er stor tilhænger af, også den dag i dag. Jeg tog altid selv Pepsi Max med, og jeg har også selv haft medbragt ISIS is og barer, så jeg ikke skulle sidde helt uden noget, imens alle andre guffede lækre sager i sig. Det er de begivenheder jeg husker tydeligst, som værende næsten umulige at komme igennem, og jeg stoppede faktisk med at glæde mig til fødselsdage. Frokost hos Nybolig var også en daglig kamp! Der var madmor på i Nykredit huset, som hver dag lavede varme retter og der var kiks og kage…. Jeg meldte mig selvfølgelig ud af den madordning med det samme, men at sidde i den kantine uden at kunne spise, ja det var næsten totur for mig. Nogle dage valgte jeg simpelthen at blive ved computeren, fordi jeg næsten ikke kunne klare duften af maden, uden at måtte spise den. I de perioder, hvor jeg kun fik frugt og grønt sad jeg i hvert fald ikke deroppe… Generelt er der noget socialt og hyggeligt ved mad, så man kunne godt føle sig udenfor, hvilket også ofte var tilfældet. Når de andre fik fredags rundstykker, folk havde kage med fordi de havde fødselsdage osv. Ja der er faktisk altid en god undskyldning for kage, og det var så svært for brød-og kage elskeren over dem alle at stå og se på. Samtidigt virkede det også flabet at blive siddende på min pind, imens de andre stod og hyggede med kage og snak. Det er jo netop der man kommer tættere på sine kolleager. Jeg havde mig den bedste kollega som hed Tania, hun var en knag til at tage frugt og grøntsager med ned til mig fra frokoststuen, og det kom altid når min verden var ved at vælte. Hun gjorde virkelig en stor forskel på mine arbejdsdage i den periode.

Motion og træning kommer man ikke udenom i sådan et forløb, men jeg havde aldrig været i en træningscenter før, og jeg havde egentlig heller ikke et ønske om det. Morten krævede ikke at vi styrketrænede vildt og voldsomt, selvom det er en motionsform han tror fuldt og fast på, og selv har dyrket og konkurreret i, i mere end 30 år. I de tre måneder jeg var på Mortens hold var det eneste motion jeg dyrkede gåture. Jeg startede med 20 minutter 3-7 gange om ugen, efter den første måned steg det til 40 minutter og den sidse måned en times gåtur. Morten har fortalt meget om, hvor vigtig naturen er for ens krop og sind, og hvor meget en gåtur kan betyde på både dit humør og krop. Min mor var rigtig god til at tage med mig på mine gåture, hvilket var en kold fornøjelse, da jeg startede på holdet i januar. I de tre måneder var jeg kun i Fitness World for at blive vejet af Morten, og styrketræning blev først en fast del af min hverdag, da jeg fik Morten som personlig træner. Ej heller her forelskede jeg mig i styrketræning, men blev til gengæld besat af spinning, som jeg i en periode dyrkede 5-7 gange om ugen, nogle dage både morgen og efter job. Hvordan jeg fandt tiden og overskuddet til det, kan jeg i dag godt være meget i tvivl om, for det har jeg så absolut ikke i dag. Spinning blev altså den motionsform jeg fremadrettet dyrkede, og som blev den eneste måde jeg forbrændte kalorier på.

Det tog et par år, men så var jeg også, hvor jeg som sådan gerne ville være. Helt tilfreds bliver man nok aldrig, men Morten og jeg fik sammen mit vægttab op på 18 kilo i løbet af 3 år. Det har været hårdt, fantastisk, grænseoverskridende, skræmmende og det helt rigtige for mig. Det har ikke være let, og jeg har grædt, skreget og været tæt på at give op, men Morten (og specielt min mor) har hele vejen været en god støtte – Morten får mig til at falde ned på jorden, og ikke tænke så meget længere frem end de næste fjorten dage. Det virkede. Følg med næste søndag, hvor jeg snakker om tiden efter vægttabet, som godt kan være en svær periode…

collage1

collage3

 

kanaler
Indlæg 2 af 5

   

8 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 lidt mere alvorlige forandringer