8 grunde til at elske JB (lidt mere)

Et vægttab, en proces og et par operationer – del 4

collage

operationerne

Efter et vægttab kan der være mange følger. Jeg har været heldig, for jeg har som sådan ikke haft overskydende hud nogle steder. Jeg har fået lavet et brystløft og en fedtsugning af mine inderlår. Før og efterbilleder bliver for grænseoverskridende for mig, og nok også for jer 😉 Så det bliver en collage fra min første operation, hvor min mor var med – hun var faktisk med begge gange. Det fine brunch bord er fra min veninde Trine, der kiggede forbi efter brystløftet, hvor jeg ikke kunne så meget selv. Det var det sødeste og mest betænksomme, jeg længe har oplevet. Der forsvandt smerterne lige for en stund. Til de nysgerrige blev jeg opereret på Privat Hospital Aleris Hamlet i Aarhus, og jeg har selv betalt for begge operationer.

Brystløftet 25.000 kronerBryster er jo i bund og grund fedt, og da jeg begyndte at tabe mig, begyndte mine bryster ligeledes at blive mindre, men huden var der jo ligesom stadig. De var sgu ikke noget at råbe hurra for til sidst. Da jeg var til forundersøgelse spurgte kirurgen mig helt seriøst: Har du ammet?? Lige dér var jeg ikke i tvivl omkring operationen længere 😉 Det var en operation i fuld narkose på 2,5 time. Den er noget mere avanceret end en silikone operation, da mine brystvorter faktisk skulle pilles af, og sættes på igen. Så for at sikre at der kommer liv i dem igen skal alt gøres ordentligt (de er forresten i live igen).. Jeg skulle blive og overnatte på sygehuset, og min brormand hentede mig så dagen efter. Det var smertefuldt, og jeg kunne ikke rigtigt bevæge armene. Jeg skulle herefter være sygemeldt lidt, men det var jeg ikke mere end et par dage, før jeg vendte tilbage til Nybolig. Jeg er så glad for denne operation, og brysterne ser helt naturlige ud – dog er mine ar ikke helet super flot, som at de er helet rigtig grimt. Det er desværre ikke noget at gøre ved, nogle mennesker danner bare grimme ar, og der er jeg en af de uheldige… I forhold til implantater fik jeg også spørgsmålet om det var et ønske jeg havde. Det havde jeg aldrig tænkt over, da jeg altid har haft en fin størrelse bryst (selvfølgelig fordi det meste var fedt, but still). Så at få silikone i var slet ikke en tanke jeg havde. Hun foreslog andre ting, som at få suget fedt fra måsen og skyde det ind i brysterne – alt sammen ikke noget jeg som sådan så et behov for. Jeg holdte mig til løftet, og det er jeg glad for.

Fedtsugning (inderlår) – 15.000 kronerFedtsugningen fik jeg for ca 1,5 år siden. Jeg havde overvejet det længe, da jeg aldrig har været særlig glad for mine ben. Når jeg tabte mig var det aldrig rigtigt dernede der skete noget. Jeg kunne ikke rigtigt træne dem som jeg ønskede. Det jeg dog var mest træt af var en lille bule på begge indersider af mine lår, som var dukket op efter vægttabet. Jeg var til endnu en forundersøgelse hos Aleris Hamlet, og vi blev enige om kun at suge mine inderlår, for at der stadig var symmetri, hvilket var meget vigtigt for Camilla, som min kirurg hed. Hun var den dygtigste og mest behagelige kirurg, og jeg turde trygt ligge hele min krop i hendes hænder. Fedtsugningen valgte jeg at tage i lokal bedøvelse, da den fulde narkose koster 5.000 kroner, hvilket jeg tænkte var en del penge at spare, og jeg skulle sgu nok klare det. Camilla turde godt at lade mig gå igennem operationen i lokal bedøvelse, da hun kunne mærke, jeg var rolig omkring det. Jeg var lidt mindre sej da jeg endelig kom ind på operationsbordet. De stak nåle på 24 cm. (24 cm!!)  med narkose ind i mine ben, og derefter samme længde nåle da der skulle suges. Jeg havde taget min telefon med ind for at sætte musik i ørene, så jeg ikke kunne høre, hvad der blev sagt (OG GJORT). Det var jeg selvfølgelig for nysgerrig til – både Camilla og sygeplejersken var så søde, hvilket fik mig beroliget. Jeg mener at de sugede ca. 400 ml. ud af hvert lår, så det var også en hel del. Om jeg synes der er den helt store forskel, kan jeg ikke helt beslutte. Jeg er stoppet med at måle dem, fordi jeg hellere vil beslutte at jeg er tilfreds ud fra spejlet. Inden jeg gik ind til operationen besluttede jeg, at ligemeget udfaldet, så havde jeg nu gjort alt jeg kunne. Jeg skulle i 4-6 uger efter operationen gå med nogle super sexede stram-ind shorts, for at huden forblev strammet op. Jeg måtte kun tage dem af når jeg skulle i bad, så det var virkelig en befrielse at få dem af efter de 6 uger.

collage4

kanaler

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

8 grunde til at elske JB (lidt mere)