Nye briller der støtter en virkelig god sag

DSC04493

DSC04432

DSC04500

DSC04468

DSC04517

DSC04516

(gave) SMARTEYES briller – SAND COPENHAGEN læderjakke – MINIMUM kjole
ZARA støvler – STELLA MCCARTNEY taske

Læs også: Nyt sæt, nye briller

Jeg hentede endnu et par nye briller hos Smarteyes i sidste uge, og jeg er allerede helt vild med dem! Kollektionen er lavet i samarbejde med organisationen Non-violence og for hver par briller man køber, går der 5 euro til organisationens arbejde for fred. Carl Fredrik Reuterswärd var manden bag Den Knyttede Pistol, der er smarteyes’ samarbejdspartners Non-Violence symbol, og er blevet et tegn for ikke-vold i hele verdenen. Så ved at købe et par briller fra netop denne kollektion viser du også at du tager afstand fra vold og gerne vil støtte op omkring fred. Jeg havde egentlig tænkt mig, at ville fortælle min historie om en voldsom episode, men jeg kan mærke at jeg endnu ikke er klar til at smide den ud i det offentlige rum. Det er en meget personlig historie, som stadig gør ondt at snakke om – jeg tror den kommer herind på et tidspunkt, det tidspunkt er bare ikke endnu.

Læs også: In Munthe leo

I stedet vil jeg fokusere på, hvor seje brillerne er, og hvor lækre mine nye støvler fra Zara er?? Jeg valgte et par blå briller, fordi et par helt sorte briller nogle gange kan se lidt hårdt ud til ansigtet, og så er blå bare en lækker farve. Disse briller er ikke så tunge og kraftige som de andre jeg har fra Smarteyes, så de er lidt nemmere for mig, at have på en hel dag foran computerskærmen.

DSC04513

DSC04470cj

Tip: vildsvine børste

DSC04399

DSC04394

DSC04398

(modtaget i gave, indlægget er skrevet på egen opfordring) Hårbørste med vildsvinehår 

Jeg viser ikke alle gaver jeg får tilsendt (primært da jeg bliver beskattet af alt jeg smider herind forbi, så det skal altså være noget værd for jer, før det sker). Og da jeg åbnede denne pakke fra Smarthair, havde jeg da måske også hellere set at det var den famøse Mason Pearson børste der gemte sig, da indlæg på min blog koster en anelse mere end de 150 kroner denne børste koster. MEN jeg synes at børsten er SÅ god til prisen, at jeg altså ikke synes I skulle snydes for muligheden for en virkelig god børste til næsten ingen penge. Jeg har i forvejen denne børste, som også er af vildsvinehår, men den nye er klasser bedre! Jeg synes aldrig den anden kunne rede mit hår rigtigt, og slet ikke når det var vådt, men denne kommer det hele igennem, og gør mit hår blødere end nogensinde før.

Bonustip: den skulle også være rigtig god som hundebørste – Frede får dog ikke fornøjelsen af denne laban, den beholder jeg selv 😉

cj

In munthe leo

DSC04335

DSC04348

DSC04369

DSC04376

DSC04347

DSC04341

MUNTHE kjole (udsolgt online) lignende her 
ZARA bomber jakke
H&M læderleggings (udsolgt online) lignende (affiliate) her 
(affiliate) ELLOS støvler 
RALPH LAUREN solbriller 

Mit andet køb for mit gavekort hos Munthe er hermed vist, og jeg er så forelsket i denne leopard kjole. Jeg overvejede den også meget i lang (som jeg har linket til, da min version er udsolgt online). Den lange kunne nemlig være helt perfekt på den ferie vi skal på i uge 26, men jeg tænkte lidt længere og var sikker på at denne ville blive brugt i længere tid – netop fordi den både kan bruges med bare ben og med bukser under, som jeg har gjort her.

Læs også: Endnu en ny bomber og lidt grafitti

Mine nye støvler fra ellos har jeg heller ikke fået vist jer! Det absolut bedste køb jeg har gjort mig meget længe. Støvlerne har været i min kikkert i lang tid, men nu måtte jeg altså eje dem, og de er SÅ gode at have på. De var med i London, hvor de slet ikke gjorde nuller i fødderne at have på – det er altså et hit når det kan lade sig gøre!

I dag skal jeg træne, og planlægge lidt mad til resten af ugen, jeg er nemlig gået igang med at være sund indtil vi rejser på ferie i uge 26, og jeg har to kollegaer med på den 😉 Vi starter dog lige ud med at skulle til Ystad torsdag og fredag, hvor jeg ved at morgenbuffetten er out of this world! MEN så må den få en skalle igen når vi kommer hjem. Wish me luck!

Læs også: Ting der gør mig irritabel #13

DSC04388

DSC04352

DSC04345

cj

Blogger interview: Homesick blog

Homesick_collage_1024x1024

Jeg har fulgt med hos de tre søde piger hos Homesick blog i en del år nu, som nu også kan skrive forfattere på deres CV – find deres nye DIY bog lige her. Jeg er helt og aldeles forelsket og fascineret over deres lækre univers, og deres gennemførte stil. De formår at skrive indhold, som fanger mig hver gang, og jeg er slet ikke i tvivl om at disse tre piger har en lys fremtid foran dem. Jeg bliver altid så imponeret og stolt, når bloggere udgiver noget fysisk, det er sgu så sejt. Nedenfor kan I læse meget mere om de tre piger:

Navne: Tatiana, Camilla Marie & Mette
Blognavn: Homesick
Instagram:  
@homesickblog
Bopæl:
Kolding
Alder:
25, 24 & 25

Læs også: Blogger-interview: Sidsel & Lasse

Hvad arbejder I med til dagligt?

Tatiana: Jeg studerer cand.merc. Brand Management & Marketing Communication på Syddansk Universitet i Odense, som jeg er færdig med her til sommer – og så blogger jeg selvfølgelig på www.homesick.nu.

Camilla Marie: Jeg studerer cand.mag i International Virksomhedskommunikation, og er i øjeblikket ved at skrive speciale om storytelling som brandingstrategi i relation til relanceringsprodukter og –strategier.

Mette: Jeg er ligesom Camilla Marie ved at færdiggøre min kandidat i International Virksomhedskommunikation. Derudover bruger jeg naturligvis en masse tid på bloggen, og så har vi netop lagt sidste hånd på vores helt egen DIY-bog, som udkommer d. 14. april.

 

homesick2_1024x1024

Hvad gør jeres indretning unik?

Tatiana: Jeg tror ikke, at min indretning er særlig unik. Den er præget af tidens tendenser, men med sans for også at udtrykke personlig stil. Det gør jeg blandt andet ved bruge betydningsfulde arvestykker i min indretning.

Camilla Marie: Det der kendetegner mit hjem er nok kontraster. Jeg kan godt lidt at kombinere nye ting med loppefund og mærkevarer med IKEA’s mange billige og neutrale møbler eller noget jeg selv har lavet – f.eks. har jeg kombineret mine Eames-stole med et plankebord til 300 kroner som jeg selv har bygget. Nu lyder jeg totalt overskuds-handy-det-fikser-jeg-da-bare-agtig, men det var faktisk overraskende simpelt og i finder opskriften på det lige her (http://homesick.nu/2013/09/my-latest-diy-a-new-dining-table/).

Mette: Det er helt sikkert de møbler, jeg selv har bygget eller upcyklet – F.eks. mit plankebord, mit sofabord med betonlook, mit bæltespejl og min tavledør. Egentlig ville jeg sige, at de er unikke, fordi jeg selv har lavet det, men når jeg efterfølgende har delt de forskellige guides på bloggen, er der selvfølgelig en del andre, der har gjort mig kunsten efter.  Så helt unikt er det ikke, men det tilfører alligevel noget personligt til mit hjem, og så har jeg altid en god historie at fortælle, når vores gæster spørger ind til møblerne.
Har I et bolig-drømme ønske, som I vil indfri når I vinder i Lotto?

Tatiana: Det er sjovt! Alle har nok et drømmeønske til boligen, men det har jeg faktisk ikke. Ikke udover at skifte (næsten) alt ud eller bygge mit eget hus! Men det kræver selvfølgelig, at jeg først og fremmest begynder at spille lotto.

Camilla Marie: Jeps, planen er klar. Når den tid kommer køber min kæreste og jeg en charmerende Patricia-eller murermestervilla og lægger som det første massive olierede sillebensparketgulve i egetræ i samtlige rum – måske lige på nær badeværelset. Jeg synes, det er det smukkeste og mest elegante gulv, som tilfører en skøn varme til et rum. 

Mette: Ja! Jeg drømmer om at købe et fint lille byhus – gerne med en lille have til også. Jeg er træt af at være lejer, og kan næsten ikke vente med at bo et sted, hvor min kæreste og jeg selv bestemmer, og hvor jeg for alvor kan give mig i kast med nogle lidt større renoverings- og DIY-projekter.

Homesick3_1024x1024

Har I været i et hjem der har ramt noget særligt i jer?

Tatiana: Min mormors hjem, fordi det er fyldt med minder, historier og personlighed.

Camilla Marie: Jeg kan huske, at jeg engang var med min mor på besøg i hendes kusines nybyggede hus. Det var et virkelig specielt og gennemført hus i flere etager, og jeg kan huske, at jeg var ret misundelig på min grankusine over hendes store seje værelse, med højt til loftet, lækre lyse trægulve og store vinduer. I mange år havde jeg netop det hus på min nethinde, når jeg forestillede, hvordan mit fremtidige hjem skulle se ud.

Hvis I skulle vælge, kunne du så bedst undvære jeres seng, sofa, spisebord?

Tatiana: Den er ikke svær. Jeg kan bedst undvære mit spisebord. Ikke, at jeg aldrig bruger det, men hvis jeg måtte for min bedre halvdel, spiste jeg gerne i sofaen foran fjernsynet. Og jeg kan da slet ikke undvære min seng! 

Camilla Marie: Ej, den er svær. Men jeg må nok erklære mig enig med Tatiana i spisebordet. Jeg bliver simpelthen nødt til at have et sted at flade ud til fjernsynskvidder, og af princip har vi ikke fjernsyn i soveværelset, så sofaen kan jeg bestemt ikke undvære. Det er til trods for, at man sover usandsynligt dårligt på den, så vores seng er hermed også fredet.

Mette: Jeg hopper også med på spisebordet. Jeg går nok både ind under kategorien sofa-kartoffel og sovetryne, så min sofa og seng kan jeg bestemt ikke undvære. Jeg kan derimod altid finde et andet sted at spise min mad, selvom spisebordet nu også ville være ret uundværligt, når det gælder en hyggelig spille-aften i venners lag.


Hvilken blog er jeres guilty pleasure?

Tatiana: Jeg elsker at læse med hos Cathrine fra ROCKPAPERDRESSES. Derudover bliver jeg altid opslugt af inspirerende billeder hos The Classy Issue og THEYALLHATEUS.

Camilla Marie: Min guilty pleasure blog må være Passions for Fashion, som er skrevet af smukke Christina Dueholm. Jeg synes hun er enormt dygtig og inspirerende og har en blændende smag i både tøj og indretning.

Mette: Jeg ved ikke, om det ligefrem kan kaldes en guilty pleasure, for jeg føler mig nu ikke særlig ”skyldig” over at læse med – men jeg elsker at følge med i Emily Salomons univers. Selvom det er en del mere lyserødt og piget end mit eget, så synes jeg simpelthen hun er så sej og inspirerende en kvinde!

Jeres bedste råd til et lækker instagram feed?

Tatiana: Mit bedste råd til et lækkert Instagram feed er, at man finder sin personlige stil og sørger for at redigere billederne med det nogenlunde samme filter eller udtryk på alle ens billeder. Jeg bliver personligt mest tiltrukket af lyse billeder med lav farvemætning, men jeg kan altså blive inspireret af alle slags Instagram feeds. For mig handler det ikke så meget om billedredigeringen, men mere om det profilen viser billeder af, inspirerer mig.

Camilla Marie: Jeg kan ikke sige det bede, end det Tatiana lige sagde.

Mette: Find på noget nyt. Efterhånden er der så mange profiler, der ligner hinanden i udtryk og indhold – så de nye profiler, der fanger mig mest, er faktisk dem, der ikke ligner alle de andre og har noget nyt at byde ind med.

 

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Online shopping eller i butik?

Tatiana: Butik. Jeg skal helst røre ved ting, før jeg køber dem.

Camila Marie: Helt klart butik og gerne en mere personlig en af slagsen med nøje udvalgte varer. En sådan butik er altid en skøn oplevelse at træde ind i, synes jeg.

Mette: Jeg er bestemt også til butik – især de gennemførte af slagsen, hvor man virkelig kan mærke, at konceptet omkring de varer, der sælges, er gennemtænkt. Det er vildt inspirerende at træde ind i sådan et univers, og den oplevelse får man bare ikke på en webshop, selvom der findes mange gode.

IKEA eller ILVA?

Tatiana: IKEA.

Camilla Marie: IKEA

Mette: IKEA – uden tvivil.

Hvad er det største antal likes I har fået på instagram? – og hvad var det for et billede?

Det var et billede af Arne Jacobsens 7’er stol i lyserød og guld, som vi tog til et hyggeligt arrangement med Fritz Hansen. Billedet fik 1118 tomler opad, og det er da også velfortjent til sådan en smuk stol.

60 år på bagen og stadig hamrende smuk – især i fine nye klæder


Hvilket program bruger I til at redigere jeres billeder på instagram?

Tatiana: Snapseed.

Camilla Marie: Altid Snapseed – den kan det hele og er super nem at bruge.

Mette: Snapseed eller VSCO.

homesick5_1024x1024

Hvilket rum i jeres hjem, er det vigtigste for jer, og hvorfor?

Tatiana: Det er min stue! Der er et dejligt rum med et fantastisk lys. Det er også i stuen, min kæreste og jeg opholder os mest, og det er her vi altid samles med venner og familie.

Camilla Marie: Det er stuen, fordi det er det hyggeligste rum, hvor vi altid føler os afslappede og godt tilpas.

Mette: Det er uden tvivl også stuen – det er virkelig ”leve-rummet” i vores lejlighed.

Badekar eller brusebad?

Tatiana: Hvis jeg havde et, var det helt klart badekar! På den anden side er jeg typen, der gør mig klar på en halv time, og det ville jeg ikke kunne nå med et badekar.

Camilla Marie: Brusebad, selvom et badekar kan være utrolig dekorativt og ikke mindst hyggeligt, men brusebad er bare lidt mere praktisk.

Mette: Brusebad. Det går simpelthen for langsomt med badekar, og så hader jeg, at vandet altid når at blive lunkent, før jeg synes, at jeg har siddet der længe nok.

Hvem er jeres yndlingsinstagrammer, og hvorfor?

Tatiana: @sarcasm_only giver de bedste grin, @camillecharriere inspirerer med hendes evige gode stil, @stonemuse pynter sine billeder med det pæneste filter, og så har jeg fået et ret stort girl crush på modellen @lilahsummer.

Camilla Marie: Hvis jeg kun må vælge en, så må det altså være @andershemmingsen. Profilen er godt nok ikke særlig æstetisk, men den booster ofte mit humør og giver mig et godt grin. Ellers er jeg ret fascineret af profilen @ihavethisthingwithfloors, som er en humørbombe i sig selv – sætter du også pris på et smukt gulv, så ved du, hvad jeg mener, når du ser profilen.

Mette: En af mine absolutte yndlings er modellen @tildalindstam, hun er virkelig den sjoveste – hvis alle mennesker havde så meget selvironi som hende, ville verden bare være et bedre sted! Eneste minus er, at hun ikke poster noget hver dag. Derudover er jeg også virkelig glad for at følge @jonathanfaust, der kan trylle med bogstaver – han imponerer mig hver gang, så vild en håndskrift kan man jo ikke have!

Hvor finder I inspiration til indretning henne?

Tatiana: Over alt, men især på Instagram og Pinterest.

Camilla Marie: Primært på Pinterest.

Mette: Det kan være alt lige fra noget jeg ser på blogs, Instagram og Pinterest til smukke butikker eller inspirerende veninders hjem. Jeg er ret visuelt orienteret, så jeg suger det hele til mig.

homesick6_1024x1024

Tusind tak til de søde piger hos Homesick blog, jeg elsker allerede jeres nye bog, som pynter så fint på mit natbord, og jeg ved at jeg ikke er den eneste med den følelse.

Læs også: Lidt om at gå på deltid, og få et ekstra job

cj

4 jakker jeg gerne vil eje

jakke1

Tyra biker jakke – 499,00 kroner

jakke2

Cleo Denim jacket – 499,00 kroner

jakke3

Evy Jakke – 249,00 kroner

jakke4

Evy Jakke – 249,00 kroner

 

Læs også: 6 x Gina Tricot

Jeg har tidligere nævnt min kærlighed for overtøj, og den bliver altså bare ikke mindre med tiden. Jeg har derfor fundet 4 jakker, som jeg lige nu virkelig godt kunne tænke mig at tilføje garderoben. Den sorte bomberjakke minder måske lidt for meget om min nye sorte bomber fra Zara, men kan man nogensinde få for meget sort?? Cowboy jakken med nitter er også virkelig lækker, og så har den faktisk også en lille nederdel der passer til (tjek den ud her).

Læs også: Jeg har shoppet (ret meget) på asos

 

 

cj