lidt hverdags billeder

Bag den polerede instagram facade vol. 3

888

Jeg har tidligere lavet disse indlæg, hvor jeg fortæller lidt om sandheden bag de altså ret polerede instagram billeder, som jo ikke altid viser det sande billede af en given situation. Jeg har fået mange komplimenter for de indlæg, og i særdeleshed min ærlighed, så nu kommer der endnu en omgang instagram-ærlighed 😉

Læs også: Bag den polerede instagram facade vol.  

1. min veninde Sarah og jeg var på skøjtebanen, og vi havde virkelig en god aften, det kan der ikke pilles ved. Men fordi vi jo ligesom havde svært ved at tage et billede af os selv, måtte vi bede en sølle familiefar om, at forevige os med skøjter på. Han var ikke helt populær, da han ikke formåede at tage gode billeder. Sarah var ikke bange for at spørge om han ville prøve igen, det var sgu egentlig meget sjovt.

2. Mit julebillede anno 2015, hvor jeg (næsten) fik Frede med på et virkelig sødt billede. Altså bortset fra at den oversøde butterfly kun var på de sekunder billedet varede, og at Frede var ved at falde i søvn på en del af de billeder vi tog (ja, dette er ikke caught in action #chok). Man kan godt se at Frede virkelig er træt – og der var også et billede, hvor han så sød, og oplagt ud, men det gjorde jeg ikke 😉

Læs også: Bag den polerede instagram facade vol. 2. 

3. dette billede er fra i forgårs, hvor jeg var med bettebror, Jesper og Frede ude og gå – vi går altid ned til vandet, fordi vi bor så tæt på (okay, alle bor tæt på vandet i Randers), og der stod det fineste røde franskbrød, som jeg måtte forevige. Man kan på billedet bare ikke se, at kvindfolket der ejer bilen sidder i den, og hendes mand og datter sidder lige bagved… De havde iøvrigt en hund der hedder Otto, som tissede Frede i hovedet, alt var godt.

4. I Ystad skulle jeg altså en tur i det kolde hav, både fordi jeg aldrig har prøvet sådan en kold dukkert, men ligeså meget fordi jeg tænkte det kunne blive et pænt Instagram billede. Jeg var inde på stranden og ude igen hele 3 gange, fordi jeg liiiige skulle have taget et par billeder mere, og så var det også fint.

5. min elskede lyserøde stol fra ellos, som jeg har ventet længe på. Jeg fik den hentet hjem en eftermiddag, hvor Jesper havde en kammerat fra København på besøg, og jeg ville altså have samlet den stol asap, fordi jeg ville gerne have et billede på instagram med det vuns. Jesper spillede altså Fifa og ønskede absolut ikke at deltage i arrangementet. Jeg fik (med lidt hjælp fra Jesper) til sidst stolen samlet, og så skulle den foreviges, hvilket måtte vise sig ikke at være en nem opgave. Jeg sad på knæ, på måsen og på maven for at finde den helt rette vinkel… Alt imens Jesper og Morten sad og spillede Fifa lige ved siden af, OG vi endte med at komme lidt for sent til en aftale med bestyrelsen, hvilket jeg aldrig gør!

6. Turen til London var helt fantastisk, og jeg fik foreviget hele to outfits. Under denne specifikke “skydning” var jeg måske en anelse sulten, og mit blodsukker derfor lidt for lavt, og det fik min stakkels mor altså at mærke. Men hun kunne altså ikke formå at få mig til at stå lige i forhold til den forbandede telefonboks, ellers manglede mine sko osv. Ja, jeg endte sgu med at skifte hende ud med Gitte (min mors veninde), som godt kunne forstå mine frustrationer….

 

cj

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

lidt hverdags billeder