Et par spørgsmål til en mor

Bag den polerede instagram facade vol. 4

Screen Shot 2016-06-21 at 22.19.54

Læs også: Bag den polerede instagram facade vol. 3 

Dette billede er taget omkring kl. 22 i vores p-kælder, en tilfældig torsdag aften, hvor jeg spurgte om min nabo ville med ned og tage et par billeder. Jesper nægtede fordi han var på vej i seng, og jeg havde altså lige fået denne læderjakke hjem, og den var for stor, suk. Men jeg ville da lige have taget et billede af den, så jeg kunne vise den frem på instagram. Jeg var nødt til at stå sådan her, på alle andre billeder lignede jeg en flodhest! Siden hen har jeg så fundet jakken i str. 34, og den passer meget bedre! Så thank god for god nabo-hjælp 😉

Screen Shot 2016-06-21 at 22.19.40

Det her billede er virkelig noget af det sødeste, og jeg bliver virkelig varm om hjertet når jeg ser det! Jesper og jeg gav Valdemar denne ‘Bodil’ elefant i 2 års fødselsdagsgave, og jeg var så begejstret over, at han blev så glad for den, at jeg selvfølgelig gik en runde sammen med ham i huset (med telefon i hånden), man skulle jo gerne kunne dokumentere at han faktisk kunne lide gaven. Hvad man ikke kan se på billedet er, at han lige inden har givet ret kraftigt udtryk for, at han altså ikke gad billeder, og så må man jo tage dem når han vender ryggen til, ikke? 😉

Screen Shot 2016-06-21 at 22.19.24

Min veninde Line og jeg kørte til stranden på en af mine fridage, hvor vi gik tur med hundende. Det var så hyggeligt, og jeg ville selvfølgelig gerne have dokumenteret at vi havde været på stranden (som man jo gør…), og der var bare ingen billeder der fungerede, jeg så enten tyk ud, eller også blæste vinden bare rigtig uheldigt. Det eneste billede der så faktisk blev godt, var dette, som Line tog uden at jeg vidste det – så intet er opstillet på dette billede, og jeg er vild med det. Jeg var bare knap så vild med alle de mange andre billeder der blev taget 😉 Det havde iøvrigt intet med Lines fotograf-skills at gøre, hun er yders tålmodig, det var “modellen” der havde en dårlig foto-dag, og dårligt valg af tøj #rookiemistake

Screen Shot 2016-06-21 at 22.19.06

Læs også: Bag den polerede instagram facade vol. 2

Dette billede blev jeg faktisk ret tilfreds med, og med kun to forsøg er det ret godt gået (jeg havde selvfølgelig ikke mere plads på telefonen…). Hvad man bare ikke lige kan se er, at Jesper og jeg er på vej i Rema efter smoothies, som var sat ned til 5 kroner pr. stk. Vi har derfor begge en pose i hånden, jeg har intet make-up på (deraf intet hoved), og vi må gå tomhændet derfra fordi de alle er solgt. Jeg spotter så den lyserøde væg, og tænker at jeg da ikke skal gå helt tomhændet fra Rema, Jesper gør det meget modvilligt…

Screen Shot 2016-06-21 at 22.18.53

Egentlig kan jeg rigtig godt lide det her billede, men jeg var meget i tvivl om det skulle være dette billede, eller et andet billede der skulle ligges ud. Inden processen starter sender jeg det dermed både til Jesper og min veninde Pernille, som altid er ærlig – de var begge enige om, at der var set bedre billeder af mig, og synes derfor ikke det skulle bruges som nyt profilbillede på facebook, hvilket jeg egentlig havde i tankerne – det droppede jeg så og det røg kun på instagram. Inden da har jeg forsøgt mig med omkring 20 forskellige filtre, og på et tidspunkt synes jeg det var allerbedst helt uden noget filter – man stirrer sig altså blind på sådan noget, hvis man sidder med det for længe. I kan nok fornemme, at jeg endte ud med et filter alligevel 😉

Screen Shot 2016-06-21 at 22.18.40

Frede-billedet på en stol. Et billede der selvfølgelig er opstillet – eller jeg placere ham selv på vores sorte lounge-stol, fordi den er lidt pænere end vores sofa. Jeg havde ham også oppe på vores nye rosa stol, for at se om det mon var pænere – det var det ikke rigtigt… Da jeg havde taget omkring 10 billeder og jeg skulle igang med at redigere det bedste af dem, fik jeg øje på lidt krøller, som strittede ved hans øre. Det fik mig til at gribe børsten og give ham en omgang, og han måtte endnu en tur op på stolen, men ingen af billederne, hvor han er pænt friseret blev ligeså gode som de første. Så alt den børstning for ingen verdens nytte, altså udover at det selvfølgelig er rart når han er pæn (hvilket han jo naturligvis er både med og uden ulet hår).

Screen Shot 2016-06-21 at 22.18.26

Denne alt for lækre kage blev dokumenteret til en hyggelig indflytter-fest hos søde Trine, og hun havde altså kreeret denne alt for lækre oreo-cheesecake, hvilket selvfølgelig ikke skulle gå stille hen. Jeg havde altså bare lidt problemer med at få det helt rette billede af kagen, så Trine blev pænt bedt om at holde kagen over bordet, så jeg ligesom kunne få det hele med. Det så Stephanie på den anden side af bordet, og var nødt til at dokumentere, at jeg dokumenterede kagen i luften. Hvis du lige kigger nedenfor, kan du se, hvordan sådan en seance ser ud 😀 Jeg valgte så alligevel billedet, hvor kagen stod på bordet, da jeg aldrig helt fandt melodien med den flyvende kage…. Men for fanden den var lækker, nu fortryder jeg at jeg ikke spiste noget mere!

13515296_10154989239239937_1752274029_n

cj

1 kommentar

  • Elsker de her indlæg :-). Åh, hvor kan man bare prøve mange forskellige posioner og så er det oftest det første der duede 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et par spørgsmål til en mor