Et par spørgsmål til en mor vol. 3

At være en del af et netværk

collage

Læs også: Når blogger-presset bliver for stort 

I onsdags var alle jyske bloggere inviteret på Köd af Bloggers Delight, hvor der skulle løbe en netværksmiddag af stablen. Jeg takkede med det samme ja, altså der var gratis mad fra Köd, allerede der var vi jo meget godt igang. Jeg har jo tidligere skrevet et par ord omkring et blogger-pres der kan blive for stort, men i onsdags var det slet ikke de følelser jeg gik med, fordi jeg var blandt mine egne. Det kan måske lyde mærkeligt, fordi jeg egentlig ikke kendte mange af de ansigter der sad omkring bordene igår, men jeg var ikke utilpas og nervøs – fordi jeg havde glædet mig. Jeg har normalt Julie under armen, når jeg skal til blogger-events, men hun skulle til Malaga, og jeg var derfor “alene” afsted, hvilket jeg tænkte sikkert var sundt for mig lige at kaste mig ud i. Heldigvis sad jeg sammen med de altid underholdene og virkelig sjove Sidsel og Lasse, Pernille og Chris, hvilket gjorde min aften alt andet end kedelig, ja den var faktisk skide sjov 🙂 Jeg grinte sådan helt oprigtigt adskillige gange, og stemningen var bare god og afslappet. Chris har bare sådan en karisma som får et rum til at lyse op, når hun træder ind, altså nogle mennesker har bare den dér personlighed, som har et ekstra gear, hvilket uden tvivl gør hende verdensmester i det job hun har. Så er den ros ligesom givet videre, men jeg har det sådan, at når man tænker sådan nogle positive tanker om andre mennesker, så skal det altså ud. Sidsel og Lasse er virkelig også herre grineren, får I muligheden for at bruge lidt tid med dem på en eller anden måde, så gør det lige – for deres personlighed er omend muligt endnu stærkere og sjovere i virkeligheden, end man fornemmer på bloggen – måske en opfordring til at, I burde lave nogle flere videoer kærestepar? 😉

Det jeg egentlig ville frem til i det her indlæg var at fortælle, hvor skønt det er at være en del af et fællesskab, for det er virkelig hvad Bloggers Delight er, et fællesskab – vi hjælper og støtter hinanden, og man føler sig med det samme som en del af holdet. Jeg er ikke bange for at indrømme, at det var en stor drøm at blive Premium hos BD dengang jeg startede med at blogge, og at jeg nu står som en del af deres Premium netværk, er jeg sgu skide stolt over. Jeg ved der er flere der har delte meninger om BD, og da jeg fik tilbuddet om at skrive kontrakt med BD havde jeg også en tidligere blogger-veninde der ikke just jublede over idéen. Jeg er glad for jeg lyttede til min mavefornemmelse, og ja, den drøm jeg jo egentlig har  haft i mange år.

Der er nogle virkelig seje sælgere der sørger for at have kontakt med kunderne, og som skaffer mig fede kampagner, selvfølgelig kunne jeg altid drømme om endnu flere, men med deltidsjob og et par andre småjobs ved siden af bloggen, så passer niveauet rigtig fint til mig lige nu. Det er en rar og tryg følelse, at man har et hold i ryggen, som hjælper dig med de tekniske ting, og skulle jeg have brug for en snak om mine ønsker med bloggen, så står der også en blogger-mor klar til det. Da Chris var i Aarhus i denne omgang kunne vi ikke lige finde tiden til en snak, det er ikke nemt når jeg sidder på kontoret indtil kl. 16… Jeg ved jo godt at jeg ikke er hverken den største eller den mindste blogger i netværket, men jeg føler mig sådan set ikke glemt, eller ligegyldig. Jeg kan godt synes at nogle bliver fremhævet mere end andre, og det kan jeg godt undre mig over, men det er ikke min beslutning, og jeg klarer mig fint som det er. I den perfekte verden (for mig), delte de en masse af mine opslag, og gav mig alle kampagnerne, men sådan fungere det jo bare ikke, og jeg har også selv et ansvar i at levere lækkert indhold herinde, så skal resten også nok følge med.

BD holder endnu en netværksmiddag i København i næste uge, hvor jeg så tager Julie under armen og deltager igen – mest fordi vi jyske bloggere ikke så tit får muligheden for at få snakket med de dér københavnere 😉 Det er altså dejligt at få sat ansigt på personerne bag bloggen. Og så glæder jeg mig til et glædeligt gensyn med dejlige Jacqueline, som bare er et helt igennem genialt menneske 🙂

Læs også: At battle med FOMO og at have brug for alenetid 

cj

   

10 kommentarer

  • Åh… de forbandede videoer 😀 Vi tager de søde ord til os!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Julie

      Haha, ja dem hører i nok om ligeså ofte som børn 😉
      Gør endelig det, de er helt oprigtige!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alle fra BD HQ

    Åhhhh Camilla Julie..

    Nøj hvor er du bare sød. Vi har lige – alle sammen – læst dit indlæg og vi takker og bukker for de søde ord.

    Vi er også bare herre glade for at have dig med i netværket 🙂

    <3 BD kontoret

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Julie

      Dejligste BD-kontor <3
      Hav en skøn weekend!
      KRAMMER fra det jyske

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig godt indlæg smukke 😀

    http://www.bysterup.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lyder som et super hyggeligt arrangement 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtigt godt og informativt indlæg. Jeg har fra starten været i tvivl om jeg skulle tilslutte mig BD. Jeg frygter måske lidt at der er risiko for at miste min frihed, min selvstændig til at bestemme over min blog. Derfor er jeg startet fuldstændig fra bunden. Jeg føler dog også ensomheden og savnet efter at være en del af et større netværk og det vil tage mig oceaner af tid inden jeg får markedsført min blog i forhold at have været en del af BD. Jeg er er stadig i tvivl og derfor var dit indlæg rigtigt godt for mig at læse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Julie

      Tusind tak 😀
      Hvor er det dejligt at indlægget kan bruges 🙂
      Synes absolut du skal overveje det.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et par spørgsmål til en mor vol. 3