Hvad er det dér Instagram Stories?

12 tips og tricks til Content marketing og Linkedin

AAEAAQAAAAAAAAmIAAAAJGEwMzBmNGNhLTg4ZmItNDZlNS05ZDQxLTkzM2U4ZDg1ZTVjYw

Læs også: Hvordan skaber bloggere værdi

Jeg har efterhånden fået læst, fortalt og hørt mange små tips og tricks til blandt andet Linkedin, Content marketing og SEO. Alle tre ting noget jeg ikke selv har gjort vanvittigt meget i, før for et par måneder siden,  men jeg har til gengæld også kunnet mærke en forskel. Jeg lærer noget nyt hele tiden. Jeg bliver hele tiden klogere, både igennem bloggen, og mit job hos Bekko, hvor min chef hele tiden sender nye artikler, som er relevante at læse – det er spændende, og jeg elsker det. Jeg har min lille notesbog med mig altid, og den skriver jeg noter i, når jeg lærer noget nyt, om det er igennem en podcast, eller en artikel – alle små tips bliver skrevet ned, fordi jeg derved får gjort noget ved det. Alle de små tips og tricks jeg har tillært mig igennem tiden, skal I selvfølgelig ikke snydes for, så I får her en liste over tips og tricks, som nogle måske kender i forvejen, og andre ikke gør:

Udklip

Blog/Content marketing/SEO:

1. Opdater gamle indlæg: du kan med fordel opdatere gamle indlæg, det kan være med ekstra oplysninger, nye links eller andre billeder. Det er noget google belønner, da det giver en freshnesh faktor, som google ranker højere med nye indlæg. Det vil betyde at dit indlæg vil blive vist på ny igen på google, og dermed give en bedre mulighed for at blive fundet på google, når der søges på de søgeord, som du har brugt i indlægget.

2. Lav gennemførte guides: du kan med fordel lave guides, som dine læsere kan gemme ned, og bruge når det bliver aktuelt. Disse guides kan du evt. opdatere, som jeg nævner i punkt. 1. I min Randers guide kan jeg opdatere, når en ny restaurant kommer til byen, eller en ny butik åbner. Så er datoen pludselig ny, og så bliver google glad.

Eksempler: 
Min Randers Guide
6 facebook grupper du skal være medlem af

3. Lav gode, lange og gennemarbejdede indlæg: Dine læsere vil belønne dig for at lave gode og gennemarbejdede indlæg. Det er god SEO når du laver et indlæg på minimum 300 ord, men gerne på mellem 600-800, så ligger du rigtig stærkt. Det er ikke alle læsere der nødvendigvis vil læse hele indlægget, men skriver du et indlæg, som virkelig er relevant, så vil dine læsere blive længe på bloggen, og højest sandsynligt sidde og klikke lidt rundt på bloggen, hvilket google også belønner.

4. Lav evergreen content: Evergreen content betyder, at det altid er aktuelt og brugbart for både dit website og dine læsere. Det er indlæg, som kan bruges og søges efter i mange år, hvilket vil gavne dig meget på den lange bane. Evergreen content er noget folk vil kunne bruge i mange år, men det kan være svært at finde vildt mange emner til Evergreen content, men lav et par stykker – de kan med fordel deles flere gange på de sociale medier, når det giver mening. Sådanne indlæg giver også mulighed for flere delinger og kommentarer online. Du vil desuden fremstå som en lille ekspert indenfor et bestemt område, og hvem kan ikke lide det?

5. Tænk over, hvilken værdi indlægget får for dine læsere: Du skal altid tænke over, hvilken værdi dine indlæg giver dine læsere. Skriver du indlægget for din egen skyld, eller deres skyld? Nogle gange kan man jo godt dele indlæg, fordi man lige havde brug for at få luftet nogle tanker. Jeg ved at mine personlige indlæg giver mere herinde, og derfor nyder jeg at skrive lange og velovervejede personlige indlæg, også fordi jeg selv ville ønske der var flere af dem i blog land. Men nogle gange skal jeg tænke over, hvilken værdi de personlige indlæg kan give mine læsere, udover at få stillet deres nysgerrighed – værdien er så vigtig for at folk vender tilbage til din blog. Skil dig ud fra mængden, find din niche – vi er så mange bloggere, du er nødt til at lave indlæg, som ikke ligner alle de andre. Der er over 50.000 registrede blogs i Danmark, hvorfor er din noget særligt?

6. Hvem skriver du til?: Du er nødt til at analysere dine læsere lidt, eller i hvert fald finde ud af, hvem du gerne vil rette dine indlæg til – lad som om du skriver til en enkelt bestemt person, på den måde får du det hele gjort mere personligt, og det er svært at ramme plet med dine indlæg, og fange din læser, hvis du rammer rigtigt med målgruppen. Du kan ikke både skrive til en på 15 og en på 40, der vil være forskellige indlæg der fanger de to målgrupper.

7. Stay on topic: Det er vigtigt at du holder dig til det emne overskriften lover. Du må ikke forvirre dine læsere ved at starte ud med at skrive om din ferie, og slutte af med at skrive om biler. Man skal aldrig sige aldrig, for nogle gange vil et lidt mere flyvsk indlæg også ramme plet, men forsøg så ofte som muligt, at holde dig til emnet, som læsere forventer at læse om.

Læs også: Lidt om sponsorerede indlæg, reklame og affiliate 

Udklip

Linkedin:

8. Brug din faglige overskrift ordentligt: Rigtig mange bruger deres faglige overskrift til at have deres nuværende titel stående, hvilket faktisk ikke er nødvendigt. Du har her 120 ord til at fortælle helt specifikt, hvad du kan – brug dem ordentligt. Hvad ønsker du at skulle kontaktes for? Det skal stå på den linje. Jeg har skrevet Social Media, Premium blogger, Content Marketing, hvad har du skrevet i din?

9. Lav fængende baggrundsbillede: Linkedin har tilføjet muligheden for at lave et baggrundsbillede, hvilket er lidt ligesom ‘sider’ på facebook, og som blogger er jeg vild med det. Det giver dig mulighed for at gøre din profil lidt mere personlig, på en platform som er ret upersonlig.

10. Udfyld den korte beskrivelse om dig selv: det er ikke lang tid siden jeg selv fik forfattet min korte beskrivelse/summary, men hvor er jeg glad for at jeg har fået det gjort. Det har så længe været et hængeparti, som har irriteret mig. Den skal ikke være for kort, ej heller for lang – og har du svært ved at skrive om dig selv, så få en kollega, veninde eller kæreste til at skrive den for dig. Det skal dog stadig skrives i 1. person, sådan en omgang 3. persons beskrivelse bliver for prætentiøst, don’t do that.

11. Vælg kun et sprog: Find ud af, hvilket marked du henvender dig til – er det i Danmark skal du ikke skrive dine tekster på engelsk, ej heller på både dansk og engelsk – du skal vælge et sprog, og dedikere dig 100 % til det, og glem det internationale aspekt, hvis du alligevel ikke har i sinde, at skulle bosætte dig i udlandet, eller sælge dine produkter der. Bonus: Du kan indstille din profil til at vises på engelsk, hvis det ikke er en dansk bruger der tjekker din side ud.

12. Keywords: Et lidt glemt element på Linkedin er keyword/nøgleord. Her skal det huskes, at Linkedin ligesom google altså er en søgemaskine, som sortere efter, hvilke ord du vælger i dine tekster. Derfor skal du vælge dem med omhu, og gerne nævne dem et par gange.

cj

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad er det dér Instagram Stories?