Har snapchat ødelagt min selvtillid?

4 ting der gør mig glad

01052b00ba9c4ffe1f4fe09b9b4d0f65

Min fødselsdag
Ja i dag er min fødselsdag, og jeg knuselsker fødselsdag!! Altså jeg vågnede af mig selv 5:15, så mit indre ur har altså ikke opfanget at jeg bliver 27 😉 Dagen skal fejres med mine forældre og min bror og hans kæreste, og selvfølgelig Jesper og Frede. Normalt holder vi fødselsdag for hele familien ude hos mine forældre, men jeg kunne mærke jeg bare havde lyst til at vi ikke skulle være så mange, og bare sidde og hygge og se Vild med dans. Så tænker jeg at hele familien kan inviteres næste år (hvis ikke jeg løber skrigende væk fordi jeg bliver 28!!!). Jeg elsker alt ved fødselsdag, at mine veninder tænker på mig, sender mig søde beskeder, snaps og opkald, gaverne og det gode mad. Imorgen kommer nogle af mine piger og fejre mig, jeg besluttede mig (meget atypisk mig), at invitere lige i sidste øjeblik, fordi jeg egentlig havde tænkt ikke at ville holde noget i år, men fordi Jesper tager til London ombestemte jeg mig lige hurtigt, og tænkte det kunne være hyggeligt.

En ny taske venter lige om hjørnet
Jeg har sgu købt en ny taske, og en ret dyr en af slagen!! Men da Jacque valgte at sætte sin YSL til salg, så kunne jeg ikke vente mange minutter med at sige at jeg gerne ville købe den.. Så når hun er hjemme fra Kina, så sender  hun mig en ny taske-kærlighed, som er sort og meget meget smuk!! Jeg ser det lidt som en fødselsdagsgave til mig selv, den aller bedste af slagsen 😉 I den anledning sælger jeg min smukke leopard YSL, og den kan i finde på min trendsales, hvis I skulle være interesserede ♥

Læs også: Bag den polerede instagram facade vol. 6

Skønheden og udyret musical
Min veninde Elisabet og jeg har efterhånden startet en rigtig god tradition, når en ny Disney musical kommer til Danmark, så skal vi ind og se den – og denne gang er turen kommet til Skønheden og udyret, og det sker d. 28. oktober, hvor vi smutter til Fredericia, og jeg glæder mig som et lille barn! Den har fået super gode anmeldelser, og hvis den bare er halvt så god som Aladin og Den Lille Havfrue, så er det et sikkert hit!

Rejse til Marokko
D. 19.-23. november rejser jeg til Marokko, hvor jeg heldigvis har Julie med under armen, og jeg glæder mig helt vildt. Jeg glæder mig til at få varme i en ellers kold tid i Danmark, og jeg glæder mig til at opleve en helt anden og ny kultur. Jeg har aldrig rejst i Afrika, og jeg har aldrig besøgt et muslimsk land, så det bliver virkelig en helt særlig oplevelse for mig.

   

8 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Har snapchat ødelagt min selvtillid?