Fødselsdag igennem min telefon

Det har vi faktisk lært af Beverly Hills 90210

dsc07566

Læs også: Lidt snak om min hverdag og økonomi

Jeg har nok set Beverly Hills mere end gennemsnittet, og det gør jeg nok stadig, men det er seriøst en genial serie!! Særligt de første 4 sæsoner er jeg helt forelsket i – der hvor problemer ikke er helt så seriøse, og de går i highschool. Hvis man ikke tænker yderligere over det, så er det bare en god teenage-serie, men Beverly Hills sætter virkelig fokus på rigtig mange vigtige problemstillinger, som man går igennem når man vokser op, og jeg har lært mange gode ting derfra. Mange af problemstillingerne er tidsløse, og noget man som ung i dag, også ville få mege ud af at se – jeg har opsummeret nogle af de vigtigste, måske I har flere at tilføje?

Det er farligt OG ulovligt at køre bil i påvirket tilstand (både stoffer og alkohol): det lærte Brandon os, da han for engangs skyld kom i problemer, og kørte ind i en anden bil i påvirket tilstand, røg i fængsel i en nat og fik taget sit kørekort, og Dylan lærte os det samme, da han med stoffer blodet, kørte galt og røg i koma.

Du stjæler/ser ikke din venindes kæreste/ekskæreste: det lærte vi af Brenda og Kelly da de begge kæmpede for Dylans opmærksomhed, og Kelly til sidst vandt.

Apropos Dylan: Lad aldrig en fyr komme imellem to veninder: Det lærte vi også af Kelly og Brenda, som endte med at blive gode venner igen (efter en masse had).

At selv med et indlæringsproblem, kan man komme på college og få en god karriere: Donna opdagede et indlæringsproblem og lærte at arbejde med det, og komme på college alligevel.

At det er helt normalt og okay at være adopteret: Steve får meget sent af vide, at han er adopteret, og det har han utrolig svært ved, det er et vildt følsomt emne for ham, og heller ikke noget man snakkede vildt meget om dengang. Han affinder sig med det, efter at have forsøgt at finde sin “rigtige” mor, som desværre er død.

dsc07568

Læs også: Når telefonen styrer dit liv

Lad være med at snyde i en eksamen: det lærer Steve os adskillige gange i løbet af hans skoletid, hvor han både får svarene til en test, bryder ind på skolen for at ændre sine karakterer og kopiere Brandons aflevering. En af gangene får han et helt års eftersidning, det kan sgu bare ikke svare sig.

At man som kvinde skal huske at teste sig selv for knuder i brystet: det lærer Donna, Kelly og Brenda os, da de læser en artikel om selvsamme test, og prøver det derhjemme. Her opdager Brenda en knude, som hun skal have fjernet – og hun kommer hele følelsesregistret igennem.

At man skal have et arbejde for at betale for ting: det lærer Brandon os med hans årelange job hos Peach Pit, hvorimod mange af de andre får penge af deres forældre – Brandon forsøger også at få Steve til at prøve et job i en uges tid.

At det ikke er okay at stjæle: det lærer vi i sæson 1, da Tiffany og Brenda bliver taget for butikstyveri, fordi Tiffany har proppet en masse tøj i sin taske, og det bliver Brenda også hevet med i.

At man ikke skal ligge under for det pres der kan ligge fra andre om, at skulle se ud på en bestemt måde: det lærer Brenda os da de lige er flyttet til Beverly Hills, og hun kan mærke et voldsomt pres fra alle de unge, smukke mennesker med pungen fyldt med penge.

dsc07571

Læs også: At være typen der siger sin mening

Aids skal tages seriøs: den lektion får vi flere gange i serien, både da en foredragsholder kommer til skolen og fortæller om hendes aids historie, da Kelly får job på et hospice og vi møder Jimmy som dør af Aids kort tid efter og sidst da Valerie har ubeskyttet sex med en fyr hun ikke kender, og finder nåle i hans skuffe.

Stoffer er farlige: dette emne er et emne igennem det meste af serien, både fordi Kellys mor er misbruger, ja hun er faktisk på stoffer første gang vi ser hende i serien, da Kelly selv bliver misbruger med hendes kæreste Colin, da David begynder at tage stoffer pga. pres fra skolen, da Donny bliver afhængig af smertestillende piller og alle de gange Dylan render ind i problemer og enten tyr til flasken eller stofferne.

At man åbenbart ikke bliver tyk af megaburgers og milkshakes i Beverly Hills: De spiser utrolig ofte på Peach Pit, og ingen af dem ser ud til hverken at dyrke særlig meget sport, eller spise en salat i ny og næ. Kelly har jo dog lige en spiseforstyrrelse her og der, og det må være pga. alle de burgere.

At man skal tilgive: der bliver tilgivet flere gange i serien: Donnas far tilgiver Donnas mor affære, Brenda tilgiver Dylan og Kelly for at have løjet om at være sammen den sommer hun er i Paris og Brandon tilgav også Steve da han stjal hans opave.

At våben er farlige: den lektion får vi første gang da Scott ved et uheld skyder sig selv og ikke overlever, da Brenda bliver udsat for et røveri, da Dylans kone bliver skudt og da Kelly bliver offer for et skyderi på en parkeringsplads og mister hukommelsen.

   

3 kommentarer

  • Haha elsker det her indlæg <3 De første 4 sæsoner er for mig de eneste jeg gider at se 🙂 Synes derefter bliver serien alt for mærkelig hehe. Problemerne skal altid være overdrevet 😉 haha.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nå ja det er jo Beverly Hills der har lært os alt det 😀 man glemmer nogle gange hvor vigtigt fjernsyn er! Jeg dropper barnepige til børnene, og sætter Beverly Hills på 😉 ej spøg til side, den serie har vi jo allesammen set, og vi har da lært en masse af 90210 venner. Fedt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Julie

      Haha, jamen du har jo helt fat i den lange ende dér 😉 Pyt med børneopdragelse, Bev will take care of it 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødselsdag igennem min telefon