Ting der gør mig irritabel #blogger-edition

Har snapchat ødelagt min selvtillid?

img_5353

Lidt en lille click-bait overskrift, omend et emne jeg egentlig gerne vil sætte lidt fokus på. Jeg kan nemlig selv mærke, at jeg sgu ikke rigtigt kan lide at tage en selfie, uden at smaske den ind i diverse snapchat filtre, og hvad fanden er nu det?? Da snapchat startede snappede man jo løs, og her var det ligemeget om det var uden filter, for dengang fandtes der intet filter. Men alle de muligheder vi har i dag, for at ændre vores billeder giver altså virkeligheden et lidt gråt og kedeligt skær. Jeg kan ofte tage mig selv i, at kigge mig i spejlet og være lidt skuffet – fordi de små render som filtret fra snap fjerner, altså pludselig er at finde igen. Det er da bare sjovere når huden er helt glat, og særligt de par filtre der også gør dine tænder hvidere og dine læber mere oplyste, jeg ville da elske at vågne op sådan hver morgen! Realiteten er altså bare en anden, og jeg må erkende at de filte altså ikke just hjælper på selvtilliden – dog er det selvfølgelig en udvikling der er forventet, hvis filtre skal pryde instagram, så skal det selvfølgelig også være muligt på snapchat. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke, hvad det gør ved selvtilliden hos alle de unge drenge og piger, som også bruger app’en. En ting er en gammel kone som jeg selv, men at unge i dag skal vokse op med diverse ‘hoe-filters’ i så stor en mængde, at det flyder ud med virkeligheden, ja så bliver jeg bekymret.. For i en verden, hvor alt i forvejen er ret virkeligheds-forvrænget, synes jeg ikke det er sundt, at den ene app efter den anden, giver os muligheden for at blive tyndere, brunere og med mere skinnende øjne end den anden.

Læs også: Sådan tjener du ikke penge på snapchat

Jeg tror det er et fåtal af mine venner på snappen, som rent faktisk bruger snap uden de filtre, fordi vi bruger dem jo alle sammen? Jeg har også flere gange set selfies på instagram, hvor huden er glattere end på en babys numse, og øjnene mere blå og skinnende end hvad man ser på film! De apps er altså virkelig forvrængende, og i forhold til de apps, er snapchat jo ikke så slemme, eller hvad synes I? Har I tænkt over, om snapchat har ændret noget hos jer? (altså andet end at finde ud af, at i ville være en super cute giraf?)

img_5352

Læs også: Snapchat revolutionen

Jeg er selv storslem til at bruge smukke filtre fra VSCO-appen, og det er helt bevidst, fordi mit feed skal være ens i udtrykket, og min instagram jo hænger sammen med min blog, og dermed også skal ses i forretnings henseende. Det skal bare huskes at billederne jo ikke så sådan ud, da de blev taget i første omgang, og det tænker jeg de fleste efterhånden er klar over med instagram. Jeg ved godt at alle også er klar over, at jeg ikke normalt ligner en giraf/rådyr (ved sgu ikke helt hvad det skal forestille?) eller en hund, men de filtre giver altså bare et andet virklighedsbillede, fordi det snapchat kan, er jo at være virkeligt! Når det så mister den værdi, så bliver jeg lidt ærgerlig – omend jeg selv bruger de kære filtre utrolig flittigt. Meningen med dette indlæg var som sådan også blot, at sætte lidt fokus på, at vi skal huske os selv, og ikke miste selvtilliden i diverse apps, photoshop og snapchat filtre, og bare se det for hvad det er, en sjov gimmick, hvor vi kan få lov til at lege, lidt ligesom da vi var barn, og klædte os ud, for det var sgu da ret sjovt….

Ps. min mor har fødselsdag i dag, mon ikke jeg får taget en snap-selfie med hende senere, med et sjovt filter? 😉

 img_5371

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting der gør mig irritabel #blogger-edition