Vores Houzz-tour, og mange ekstra billeder

Hvad får dig til at ‘unfollowe’ en blog?

dsc07575

Jeg besvarede igår et spørgeskema for en jeg kendte, som er gået igang med at skrive sin bachelor opgave, som blandt andet omhandler de sociale medier, ret sejt emne! Nogle af spørgsmålene fik mig faktisk til at tænke lidt, og til at skrive lidt tanker ned i dette indlæg. Jeg skulle svare på, hvad der kunne få mig til at ‘unfollowe’ en jeg følger på instagram, og særligt de to nedenstående spørgsmål fik mig til at tænke lidt mere… (hvis I selv har lyst til at svare på spørgeskemaet, kan I finde det her)

Hvad kan få dig til at følge en profil på Instagram, som du ikke kender privat?” 
udklip

Hvad kan få dig til at “unfollow” en person på Instagram, som du ikke kender?”

2

Læs også: Ting der gør mig irritabel #bloggeredition

For jeg kom til at tænke lidt over, hvad der egentlig får mig til at unfollowe en blogger, både på instagram, men også stoppe med at læse deres blogs, fordi det sker faktisk ret ofte, at jeg stopper igen, eller bare glemmer de overhovedet findes. Jeg selv stopper jævnt hurtigt med at følge en blogger på instagram, hvis de ligger for mange bikini-billeder ud, intet ondt om det, personligt gider jeg bare ikke se på det hele tiden. Jeg er også stoppet med at følge alle fitness piger, undtagen et par stykker, som jeg kender personligt – for jeg gider ikke blive mindet om, hvor lidt jeg selv laver på den front. Egentlig er jeg nok bare lidt færdig med de profiler, som konstant skal give mig dårlig samvittighed, enten over ikke at træne nok eller spise sundt nok… Tilbage til det indlægget egentlig skulle handle om: blog! fordi egentlig synes jeg det er ufattelig ucharmerende, når en blogger bliver for højrøvet og selvcentret, og ja – det synes jeg nemt man godt mærke igennem en blog. Blogmediet er jo et ego-medie, og handler meget om mig-mig-mig, men det kan virkelig gøres på mange måder, og ikke alle er lige fede.

Personligt synes jeg desværre at tendensen er blevet, at får man først en stor nok læserskare, så bliver man sådan lidt mere ligeglad med den enkelte læser. Indlæggene bliver mere upersonlige, ja næsten lidt ligegyldige, når man ikke kan mærke personen bag bloggen, så bliver hele ideen med en blog lidt ligegyldig for mig, og så falder jeg nævnt hurtigt fra igen. Man kan næsten se bloggeren sidde ved computeren, med kaffe i hånden, og gabe over, hvor kedeligt det er, at det her indlæg skal skrives., men det skal det jo.. Ja, sådan føler jeg det altså, når indlæg er så ligegyldige, som det desværre er på nogle blogs. Så kan man jo sige, at jeg bare kan stoppe med at følge dem, og det er også lige, hvad der sker – men nu var dette et reflekterende indlæg over, hvad der gør at jeg stopper, og det er absolut en af grundene. Der vil altid være undtagelser, og det er der selvfølgelig også i dette tilfælde, blandt andet er søde Cathrine jo helt genial til at være personlig og lade sine læsere mærke hendes personlighed, på trods af at have så vanvittigt mange læsere, så meget at hendes læsere næsten føler de er veninder, fantastisk! R.I.P rockpaperdresses.dk, jeg håber du vender tilbage efter din pause, for dine skriveevner og personlighed kan om nogen skinne igennem en skærm.

dsc07584

Læs også: Bag den polerede instagram facade vol. 6

Inspiration kan jeg få masser af på instagram, men bloggen skal altså være en forlængelse af instagram, hvor man kan give lidt mere af sig selv. Igen er dette jo bare min holdning, og jeg er sikker på at der sidder mange andre derude, som deler en helt anden holdning, og er vild med kun at se på outfit billeder og dyre tasker (det sidste er jeg også selv ret vild med). Jeg er heller ikke god til blogs,  hvor mad fylder 80 % af indholdet, fordi det personligt ikke siger mig en disse, men jeg ved at rigtig mange ude bag skærmene elsker at blive inspireret til nye retter i et køkken, så er det bare ikke min blog i skal læse, for jeg befinder mig meget sjældent i mit køkken – kun for at riste en bolle og proppe ost eller nutte på. Det er jo netop derfor vi kan være så mange bloggere i Danmark, fordi der er så mange forskellige interesser, og jeg deler gerne mine læsere med andre. For mig er det værste næsten, når der ikke bliver linket til, hvor tøjet i diverse outfits kan købes, og læserne spørger, hvor det er fra, og de bare intet svar får! Så bliver du jo næsten ikke mere arrogant, og så fortjener du i min optik, slet ikke den plads du har i blogland. Jeg kan selv sagtens komme til at glemme at svare på en enkelt kommentar, og jeg er også godt klar over, at nogle af de helt store blogs, får vanvittigt mange kommentarer, men det er jo for fanden pga. de læsere og de kommentarer, at de tjener deres penge. Arg, jeg tror dog alligevel det værste for mig, er løgnere.. Altså hvor man opdigter historier, eller pynter på sandheden om man vil, for at få flere læsere. Det kan jeg overhovedet ikke tolerere eller acceptere. For mig vægter ægthed og sandhed utrolig meget på en blog, og er man ikke i stand til at lave spændende nok indhold uden at lyve, så må man finde noget andet at lave, hvis du spørger mig….

Bloggere som ikke har helt styr på de regler omkring sponsorerede indlæg, hvor man tydeligt kan se, at det er et sponsoreret indlæg (det kan også være at de har fået et produkt i gave, for det ses også tydeligt), og de simpelthen konsekvent ikke skriver at det er sponsoreret, det kan også godt give mig lidt ticks i øjet. Det er helt fair, hvis man er i tvivl om, hvordan det skal skrives korrekt inde på bloggen, der er efterhånden mange forskellige råd fra forbrugerombudsmanden, men jeg tænker ikke at, man kan tro at det er helt okay, slet ingenting at skrive. Apropos de der kære sponsorerede indlæg, så er det sgu også et turn-off for mig, hvis spons fylder alt for meget på bloggen. Der er efterhånden virkelig mange bloggere, som er hammer dygtige til at producere pisse lækkert sponsoreret indhold, men derfor vil jeg altså gerne have noget helt ægte indhold, skrevet på egen opfordring. Måske jeg er en kritisk bloglæser, og presset er uden tvivl blevet noget mere voldsomt det seneste år, fordi vi vil have nyt indhold, vi vil have det hele tiden, og det skal sgu være gennemarbejdet – og det kan godt være svært, det ved jeg jo selv. Men det betyder ikke, at jeg ikke forventer nøjagtigt det samme hos de blogs jeg selv læser med hos – for det gør jeg. Jeg havde en intention om at dette indlæg ikke skulle blive alt for langt, men det spørgeskema satte åbenbart flere tanker igang end jeg lige regnede med – pudsigt, hvor inspirationen kommer fra, det er ikke altid det sted man lige regner med.

Til gengæld eeeeelsker jeg smukke billeder, dejligt gennemarbejdede og personlige indlæg, collager der får mig til at shoppe, dyre tasker, smukke piger i smukt tøj, videoer der er sejt klippet sammen (en ting jeg selv ville ønske jeg var herre sej til, but no), god blogger-karma og rocker-seje sponsorerede indlæg, som ikke fylder hele sendefladen.. Jeg har så mange super dygtige blogger-kollegaer, og jeg kunne ikke være mere stolt af at ligge, hvor jeg gør, så det skal ikke hedde sig, at jeg er frk. negativ, nogle gange må man bare også godt fokusere på de mindre fede ting, og det gør jeg egentlig lidt en dyd af herinde, at finde det uperfekte.

dsc07576

Men jeg er lidt nysgerrig, hvad får jer til at stoppe med at følge en blog? Eller til at forelske jer i en ny blog? Jeg er jo en anelse forudindtaget, fordi jeg selv har en blog, og derfor har en holdning om, hvad jeg synes er godt indhold, og hvad ikke er. Er det for mange reklamer, for mange sponsorerede indlæg, for få sponsorerede indlæg, skal der blogges hver dag, eller betyder antallet af indlæg slet ikke så meget? – hvad betyder noget for jer når I læser blogs? 🙂

9 kommentarer

  • Super godt og ikke mindst tankevækkende indlæg.
    Jeg tror for mig, handler det rigtig meget om, hvis jeg ikke kan “se” personen bag. Men det er måske heller ikke altid nok, for hvis de har en fed stil, finder jeg stadig mig selv klikke ind på deres blog, bare for inspirationen til et cool outfit hehe.
    Måske er det mest (tænker totalt mens jeg skriver det her), når jeg ser sponsorerede indlæg, som ingen mening giver for deres blog ellers. I går læste jeg på en af mine sædvanlige blogs, og her popper pludseligt et indlæg op omkring; Muligheden for at investere i en bil. Noget der ALDRIG har hørt til bloggen før. Og det gav mig følelsen af utroværdighed. Det virkede plat og så utrolig ligegyldigt i forhold til, det er en blog om mode og interiør… I don’t get it.
    MEN til gengæld vil jeg gerne lige rose dig.
    Jeg har endnu ikke mødt et indlæg, hvor der ikke stod Camilla all over it. Det virker så ægte og oprigtigt det du skriver – om det så er om Mokai, som jeg bare slet ikke kan fordrage haha, ja så ROCKER du altså den her skrive verden, og det er simpelthen så fedt. Og ikke mindst utrolig inspirerende. TAK for en fed og spændende blog <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Julie

      Tusind tak for dine altid søde og meget konstruktive kommentarer, E!
      Jeg kan sagtens følge din tankegang, og jeg kan ligesom dig også finde på at vende tilbage trods alt i mig siger nej – men nogle gange kan stilen bare inspirere og så er det jo også helt okay at vende tilbage, trods at ‘kemien’ med bloggeren ikke lige er der. TAK for din kommentar, og TAK for alle dine alt for søde ord altså <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har det nok mest svært med skjult reklame, det skal der ikke være for meget af før jeg klikker væk. Og så er sådan noget ofte lettere at gennemskue når man selv er blogger og ved hvad der er i “omløb”.

    Men ellers er jeg lige som dig også stor fan af smukke billeder og ellers bare indlæg der kan inspirere mig eller sætte tanker i gang, gerne med en rar personlighed og en form for nærvær hos bloggen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Julie

      Ja, den har jeg det også svært med, og det er bare så super svært at gennemskue 🙂 Men du skal have tusind tak for din kommentar, dejligt at høre din mening 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke et super godt og meget tankevækkende indlæg. Selvom jeg har haft min blog i mange år er jeg stadig ikke særlig god til det med sponsoreret indlæg og hvad man skal skrive når man så endelig får noget sponsoreret, men jeg prøver og gør virkelig mig umage med at gøre indlæggene gode. Er hellere ikke særlig god til det med at formulere mig og bruge mange ”fremmed” ord hvis man kan kalde dem det. haha! Men jeg prøver.

    Men hvad der får mig til at unfollow en blog, det må være hvis personen bag bloggen ikke linker til de forskellige sager som hun viser frem, altså på en collage hvor der er 2375273 sager som personen gerne vil have, men lige glemmer at skrive links til – det får mig til at unfollow en blog.

    Der skal også gerne være smukke billeder og man skal virkelig kunne se personen bag bloggen, og det er noget jeg selv er ret dårlig til, men prøver at blive bedre til hen af vejen. Der behøves ikke at skal blogges hver dag, men når man har noget på hjertet til sine trofaste følgere! 🙂

    God dag!
    http://www.kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Julie

      Tusind tak for din kommentar, Kathrine 🙂
      Dejligt at høre en anden holdning end min egen – selvom vi jo er ret enige, må man sige 🙂
      Tak!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Spændende emne! Jeg kan finde på at unfollowe hvis:
    1. Bloggerens tøjstil bliver for hoochie – fx Nelly, nedringet og lårkort og gennemsigtig (hænger som regel sammen med næste grund
    2. Bloggeren er for ung, vores verdener er for forskellige
    3. Det bliver FOR selvcentreret med oplæg om “min barndom”, “spørgsmål til mig”, “min hverdag”, “jeg mener XYZ om det her”, “hvad jeg laver”
    4. Løgn – fx hvis en blogger jeg kender privat er blevet fyret fra sit daytime job og skriver at hun har taget springet og sagt op – sig det dog som det er!!!
    5. Hvis bloggeren bliver for “hellig” med fedtforskrækkelse, veganer, spelt “mine børn må ikke få gluten eller mælk” – så står jeg af!
    6. Hvis bloggerens indlæg allesammen er spons. Det er røvssygt
    7. Hvis bloggeren pludselig skal gøre sig ekspert på børneopdragelse, psykologi eller hvad der nu er af almenpopulære emner – så krummer jeg tåer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Julie

      Tusind tak for din kommentar, Julie 😀 Så dejligt lige at høre andres holdninger og meninger 🙂
      Jeg kan sgu give dig ret i det hele 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg har det værst med, hvis bloggeren skifter “stil” eller poster en masse som ikke passer ind. Personligt bryder jeg mig ikke om at se kærestebilleder og især børneindlæg hele tiden. Det siger mig ikke en skid. Eksempelvis. Hvis jeg følger en madblog, så gør jeg det får at få lækre opskrifter – ikke for at kigge på bloggerens børn konstant. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores Houzz-tour, og mange ekstra billeder