Lidt anderledes plakater

Lidt nyt fra Illums bolighus Aarhus

dsc08112

dsc08132

dsc08118

dsc08128

dsc08121

dsc08133

dsc08134

dsc08169

dsc08136

Indholdet er modtaget i goodiebag, men indlægget er på egen opfordring

I torsdags var jeg sammen med Julie til pre-åbning af Illums bolighus Aarhus, hvor en håndfuld bloggere var inviteret ind for at se det smukke hus dagen før åbningen. De har fået de smukkeste lokaler lidt midt på Lilletorv, og bygningen oser af eksklusivitet og klasse! Det var en aften med lækker mad, bobler, møbler og fashion – fordi Illums Bolighus har faktisk en helt etage med fashion, som virkelig er værd at kigge forbi. Julie, Nicoline og jeg dekorerede endda en gine hver, som stod i afdelingen på åbningsdagen, endda med vores navne, det er ret sejt!

Læs også: Vores Houzz-tour og en masse ekstra billeder

Der herskede ikke ligefrem fred og ro i huset da vi ankom, da hver en etage var fyldt med håndværkere og medarbejdere, som alle knoklede for at få det hele færdigt til åbningen dagen efter. Jeg må sige, at jeg var meget i tvivl, om det dog kunne nås på så kort tid – men det hedder sig, at er du færdig i for god tid, så bliver åbningen ikke en succes 😉 og det var den! En stor en af slagsen. Jeg er utrolig glad for at jeg fik lov til at se bag kulisserne inden det hele stod helt færdigpudset og klar.

Med os hjem fik vi alle den vildeste goodiebag jeg til dato har fået!! Normalt viser vi jo egentlig ikke altid indholdet af vores goodiebags, fordi vi ikke er interesseret i at virke egoistiske, og ikke altid har indholdet den store interesse for jer, men denne goodiebags indhold var så smukt, at jeg altså var nødt til at vise jer noget af det! På billederne ser I blandt andet lækre krystalglas fra Frederik Bagger, små keramik krus fra Frederik Bagger, en Lyngby lysestage, rivesalt og den fineste træ lysestage fra the_oak_men, som faktisk minder mig lidt om et lille juletræ. Alle tingene var noget der var som skabt til vores hjem.

Læs også: 6 favoritter hos Bekko

Udover det i ser på billederne var der også både tørklæde fra Munthe, Designers Remix, de fineste øreringe fra Zabel jewellery, et armbånd fra Enamel Copenhagen, Royal Copenhagen termokrus, en lædertaske fra Markberg (Nicoline har allerede taget den i brug), handsker fra Markberg og lækker chokolade fra Summerbird – med alle disse produkter med hjem i tasken, ved jeg at jeg kommer forbi Illums Bolighus Aarhus rigtig meget i den kommende tid, og jeg synes virkelig I skal gøre det samme.

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt anderledes plakater