Den bedste start på dagen

At skulle lære at sætte sig i andres sted

unnamed

Jeg har i mine tidlige tyvere ikke været den bedste til, at være i stand til at sætte mig i andres sted. Jeg kunne kun se mit eget synspunkt, og jeg var derfor ret nem at komme op at diskutere med. Jeg blev virkelig rasende over, at folk ikke kunne se, hvorfor jeg dog havde ret, og derfor blev jeg fra tid til anden uvenner med veninder. Jovist, jeg kan stadig blive rødglødende af raseri, hvis jeg virkelig ikke kan se rimeligheden i en diskussion, og det vil nok aldrig ændre sig – jeg har trods alt et temperament voldsommere end de fleste, og markante holdninger, som jeg dog har lært ikke altid er nødvendige at fortælle.

Læs også: Har snapchat ødelagt min selvtillid?

Jeg snakkede med min kusine om at jeg som 18-årig virkelig så meget firkantet på tingene, og med årene er blevet i stand til at sætte mig i andre sted – hvordan jeg har lært det ved jeg faktisk ikke… Jeg kan huske en specifik diskussion jeg havde med Karina, fordi hun arbejdede som pædagog, og med arbejde i det private, kunne jeg overhovedet ikke se, hvordan man dog skulle have det hårdt i det offentlige. En sætning jeg også gav udtryk for til min 18-års fødselsdag, og en sætning jeg stadig bider mig i tungen over at have sagt højt. Dengang vidste jeg nok bare ikke bedre, og jeg tænkte nok lavere om offentligt ansatte, hvis jeg skal være helt ærlig. En holdning mit voksne jeg ikke deler med mit 18-årige jeg, jeg tror bare at jeg ikke vidste hvad den type jobs indebar. Jeg har en kæmpe respekt for pædagoger, lærer, sygeplejerske og alle andre indenfor det offentlige, de besidder stillinger, som jeg aldrig ville kunne, og jeg er så glad for at nogle vil passe på vores børn og ældre, for hvis vi alle var nogle dovne kontormus, ville det se sort ud for Danmark.

Dette indlæg er nok egentlig en snak med mig selv om, hvor meget man faktisk rykker sig, hvor meget ens holdninger og måde at opføre sig på ændre sig. At man heldigvis har mulighed for at blive klogere med årene, og heldigvis kan blive lidt mere sympatisk – en egenskab jeg så absolut manglede som 18-årig. Jeg er nok bare noget til den konklusion, at man aldrig kan blive enige med alle, men man kan omgive sig med mennesker som man enten er enige med, eller som kan inspirere dig og som du kan have gode snakke med – det ville vel også være ret så kedeligt, hvis vi alle var enige?

Jeg er vildt glad for at have lært at sætte mig i andres sted, nogle gange lykkedes det helt sikkert bedre end andre, fordi nogle gange føler jeg mig bare uretfærdigt behandlet, eller hvor jeg simpelthen bare ikke vil give mig, og det er også okay – det er jo en del af mig, at være fyldt med holdninger. Men jeg bruger altid tid på at forestille mig, hvordan den anden person tænker, hvilket ståsted de har, og hvilke tanker de mon har. Min negledame igennem mange år, Anja har uden tvivl været en kæmpe del af min udvikling, hun var altid en stjerne til at forsøge, at få mig til at vende en bestemt situation eller tanke om, eller sætte mig ind i, hvad motivet for en sms, eller starten på et skænderi mon kunne være fra den anden part – om jeg mon kunne have forhindret det, og hvad jeg selv ville tænke, hvis jeg modtog min egen reaktion. Selv i mine år som kærester med Jesper, lærte Anja mig ting om mig selv, og Jesper sagde altid om jeg ikke skulle ud til Anja lidt oftere. Jeg kunne altid se anderledes på tingene, når jeg havde været derude – så Anja skylder jeg uden tvivl et kæmpe tak.

På trods af at jeg ikke gider diskutere, og jeg gider slet ikke diskutere med mine veninder, så er jeg glad for de fleste diskussioner, for jeg har lært noget af dem alle – og jeg er modnet hver gang. Jeg lærer stadig nye ting, men jeg vil sige, at jeg har fundet frem til de veninder, hvor diskussioner ikke er nødvendige, hvor vi er enige om de fleste ting, og de ting vi ikke er, kan vi sagtens snakke om, uden at det bliver mere end en god snak. Der er emner man bare ikke skal komme op at diskutere om som veninder, de værste i min bog er politik og økonomi, det ender sjældent godt – særligt politik har jeg diskuteret meget voldsomt omkring, og det gør jeg ikke længere, for det har bare ikke ført noget godt med sig, og økonomi: mit bedste råd: delt alt 50/50, så kommer der ikke så mange diskussioner ud af det.

   

2 kommentarer

  • Rummelighed kommer der som regel mere af med alderen – der skal også gevaldigt meget mindre til at hidse mig op nu, en da jeg var ung og med troen på at jeg havde opfundet den dybe tallerken 😉
    At blive klogere er aldrig dumt 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den bedste start på dagen