Ebay tip: papir opbevaringspose

Den bedste start på dagen

dsc07600

dsc07599

dsc07604

dsc07605

dsc07609

dsc07611

I tirsdags var jeg oppe og besøge min faste kosmetolog, fordi jeg i fødselsdagsgave havde modtaget massage oppe hos hende. Min kusine havde prøvet massagen, inden deres bryllup og var helt oppe at ringe over, hvor dejligt det var. Så jeg tænkte at det var perfekt at ønske sig sådan en omgang i fødselsdagsgave. Jeg fik 45 minutters rygmassage, som koster 395 kroner (en virkelig god pris!!). Jeg glædede mig helt enormt til at skulle op til Susanne og forkæles, fordi min krop virkelig trængte til en kærlig omgang kærlighed. Jeg havde haft en dum nerve i klemme i nakken, og det belastede hele den øverste del af min krop – hvilket Susanne også kunne mærke. Den driller ikke mere, og det har kiropraktoren også været skyld i, men det var som om at massagen fik det sidste væk.

Læs også: Mine beauty favoritter lige nu 

Jeg slog hovedet fra, og lå og nød 45 dejlige minutters massage, som var utrolig behagelig og afslappende, og Susannes nænsomme hænder tog sig kærligt af min ryg, uden at det gjorde ondt. Det eneste jeg altid hader når jeg får massage, er hvor hurtigt tiden går! Det er selv-forkælelse, og jeg siger altid til mig selv, at man skal huske at gøre det noget oftere, og det vil jeg altså til at begynde på. Susanne har endnu engang mine varmeste anbefalinger, og jeg synes hun for Randers folket sætter baren for massage helt utrolig højt.

I dag har jeg fri, og det vil jeg nyde med en god lang gåtur med Frede, for det kan også være selvforkælelse – måske jeg vil bare nogle lækre brunch-boller fra Finax, som jeg fik sendt med posten i sidste uge, de står jo bare og kigger på mig i køkkenet. Jeg skulle egentlig også have spist brunch med søde Trine, men når der er børn syge, må man passe dem, så det har vi til gode en anden dag 🙂

   

1 kommentar

  • Jeg forkæler også ofte mig selv med massage, fordi jeg døjer med dårlig ryg. Det er simpelthen så fantastisk bare at koble helt fra og bare nyde det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ebay tip: papir opbevaringspose