Skal vi snakke om den der juicekur?

DSC04921

DSC04935

DSC04918

DSC04930

DSC04925

DSC04936
Jeg har selv betalt for produkterne, men har fået 50 % i rabat (holdningerne er helt mine egne)

3-dages slowjuice cleanse 

Jeg modtog i sidste uge den lækreste omgang 3-dages slowjuice cleanse fra Slowjuice Copenhagen, hvor jeg havde besluttet at ville nappe den inden vi rejser på ferie her på søndag. Jeg har efterhånden kastet mig ud i mange forskellige kure, og synes altid det er spændende at prøve af. Jeg kender derfor også mig selv, og mine begrænsninger ret godt, jeg ved hvornår jeg bliver sulten, og hvad jeg skal gøre i de situationer, hvor det sker. Jeg var dog kastet ret meget på udebane med denne juicekur, fordi der i juice ikke er samme fylde, som der har været i de andre ting jeg har prøvet af. Jeg vidste godt jeg ville blive sulten, og jeg havde derfor lagt det så jeg startede en søndag, skulle på arbejde mandag og endnu en fridag om tirsdagen. Jeg er typen der bedst kan klare at være sulten derhjemme, da jeg dermed kan tage en lur, hvis det bliver for meget for mig. Jeg ved at der er mange delte meninger omkring de her juice-kurer, og det er også helt okay for mig, for jeg tror faktisk på at det er sundt for kroppen, at tage en break med de vandte spisevaner, og lige ryste lidt rundt i systemet. Jeg tror ikke på det er en holdbar løsning, og et vægttab har ikke været min hensigt, jeg synes det kunne være spændende at prøve, og se om man blev så frisk, som jeg har læst at flere blev (læs blandt andet Daniels fine historie her), og der er mange der siger det ingenting hjælper, og det er også helt okay – meninger er forskellige, og jeg er heller ikke efter dem, fordi de ikke tror den virker – for mig handlede det om, at ryste min forbrænding lidt, da kroppen kan vende sig til, hvis du indtager samme antal kalorier i en længere periode. Morten min træner, mener også at en enkelt fastedag hist og her ikke skader nogen – dyrene gør det samme, og det skulle være ret sundt. Når det så er sagt, så gennemførte jeg kun første dag, simpelthen fordi min planlægning havde været helt vildt elendig, og jeg tog nok lidt for let på det, hvilket man altså ikke skal gøre. Det kræver planlægning! Jeg kunne sagtens lyve og sige at jeg havde gennemført alle dagene, men det var ikke noget for mig, og det skal man kunne stå ved og erkende. Det er jo ikke for alle, selvom jeg ville ønske at det var. Fordi det er så gennemført, flaskerne er så smukke (ja, se selv billederne), og ideen synes jeg bare er så tiltalende.

Min ærlighed og troværdighed er virkelig vigtig for mig herinde, og jeg lavede nogle ret fundamentale fejl allerede inden jeg startede med cleansen, nedenfor går jeg igennem de ting, man virkelig skal huske at sætte fokus på inden man starter.

Ting jeg gjorde forkert inden jeg startede: 

1. tog i byen dagen inden start – jeg skulle til indflytter-fest hos en veninde dagen inden jeg startede, og jeg tænkte at det bare var super, fordi så fik jeg lige de værste sukker-cravings ud af kroppen. Det gjorde jeg ikke… Derforuden fik jeg alkohol, og blev lidt små-fuld, hvilket man jo godt ved hvordan ender dagen efter… Hovedpine og træt.
2. tog til spinning inden jeg skulle drikke første juice – jeg havde lavet en aftale med min veninde Sarah om at skulle til spinning 9.30 (ja, efter en bytur), jeg spiser aldrig inden spinning, og jeg kunne mærke sulten skylle ind over mig, da jeg kom hjem igen. Det var overhovedet ikke lige en mandel-drik jeg havde lyst til derefter.
3. trappede ikke ned på mængden af mad inden jeg startede – de anbefaler at man trapper lidt ned på indtaget af mad et par dage inden man starter, det giver god mening, så maven ligeså stille kan vende sig til at modtage lidt mindre mængder af mad, inden det helt stopper. Det ville jeg ønske jeg havde gjort.
4. undersøgte ikke, hvilke slags juicer cleansen indeholdte – jeg er nok en lille kræsenpind, og er der noget jeg ikke kan lide, så er jeg ikke typen der bare spiser/drikker det alligevel, selvom jeg ved det er sundt. Jeg havde ikke undersøgt, hvilke typer juicer kuren indeholdte, hvilket viste sig at blive en stor fejl, da jeg ikke er god til ingefær, som en af dem indeholder. Det er en rigtig god idé at tjekke indholdet ud inden start, ellers kan man fx vælge en mere grøn variant, som denne. Når jeg ser tilbage, var det nok den variant jeg skulle have gået med til mine smagsløg, så vælg lige med omhu, der skal altså drikkes en del liter i løbet af de dage man er igang, og man skal helst smage ordentlig på det hele, og ikke bare tylle det hele ned.

Jeg vil gerne sige tak til Slowjuice Copenhagen fordi de gav mig muligheden for at teste deres 3-dages kur, også selvom det så endte med at blive en lidt dyr lærestreg for mig, om aldrig at gå halvhjertet ind til noget. Jeg er sikker på at alle I juicere ude i det ganske danske land, vil elske kuren – den var bare ikke for mig, og det er en ærlig sag at indrømme.

DSC04927

DSC04926

cj

En dejlig aften på Bistroteket

1

3

2

4

5

9

6

8

DSC04745

Middagen er sponsoreret 

Læs også: Den seneste tid og et ebay tip

I sidste uge kom Julie til Randers, hvor vi var forbi Hr & Fru B og kigge på lækre sager, og skulle derefter spise virkelig lækker mad hos Bistroteket. Jeg har selv kun besøgt Bistroteket en enkelt gang, og jeg kunne med det samme mærke, at det ikke blev sidste gang. Stemningen i restauranten er helt og aldeles unik, og man kan mærke, hvor afslappede personalet er i hinandens selskab, og med gæsterne. De tager sig tid, og sætter dig ordentligt ind i retterne, samt hvilken vin der passer godt til den mad du bestiller. Man føler sig bare tilpas og hjemme med det samme man træder ind af døren – stemningen og udsmykningen i restauranten er virkelig smuk og anderledes end meget andet. At en af mine aller bedste veninder er tjener derinde, gør kun det hele meget bedre. Hun er virkelig en første klasses tjener, som kan læse mennesker med det samme, hun vil kunne sætte et smil på alles læber, ja det vil jeg vove at påstå – så restauranten er faktisk et besøg værd bare af den grund. De kører et ret sejt koncept, hvor du faktisk “kun” kan vælge imellem 4 forskellige hovedretter, som er kaldt – ‘fisken’, ‘fuglen’, ‘oksen’ og ‘grisen’, hvilket gør det ret nemt og overskueligt, at beslutte sig. Forretter er der flere af, og særligt deres Læsø Tartelet skulle være helt fantastisk. Vi valgte dog at smage lidt forskellige forretter, hvilket var super spændende og grænseoverskridende. Jeg fik blandt andet smagt blåmuslinger og Tartar, som jeg aldrig troede skulle ske – men som virkelig smagte helt fantastisk. Carpaccioen var også super god, ja jeg spiste vidst næsten hele tallerkenen selv 😉 Vi spiste så mange forretter og en dejlig stor hovedret, så vi havde faktisk slet ikke plads i maven til dessert, hvilket virkelig ikke ligner mig! Jeg havde ellers besluttet at skulle smage deres kiksekage, mest fordi jeg aldrig har smagt kiksekage, de lover nemlig at deres kiksekage er lavet med masser af smør og chokolade, what’s not to like??

Bistroteket i Randers er blandt de kun tre nominerede restauranter til titlen som Årets Frokostrestaurant 2016, der bliver uddelt til oktober af den anerkendte Danske Spiseguide. Det er helt vildt sejt, og jeg er virkelig stolt af at netop denne restaurant har formået, at få Randers på landkortet. Jeg er stolt over at Randers omfavner Bistroteket, og at der ofte er booket – det er dejligt at se, at vi altså gerne vil have lækker mad i Randers.

Bistroteket har mine største anbefalinger, og jeg glæder mig allerede til at skulle side udenfor og spise pil-selv-rejer, drikke hvidvin og spise kikse-kage til dessert! Tak for virkelig god mad.

Læs også: Min Randers guide

DSC04726

cj

Skal vi ikke mindske det madspild?

P6050163

P6050167
P6050175

Indlægget er sponsoreret af Netto

Da jeg blev spurgt om denne kampagne, gik der ikke mange sekunder før jeg havde klikket ja. Det var sådan en god sag, og en sag jeg selv gerne vil blive meget bedre til at støtte. Jeg starter hermed et nyt projekt for mig selv, hvor jeg vil stoppe madspild i vores husstand (okay, Jesper spilder intet mad, men så vil jeg gå i hans fodspor). Jeg hørte at Netto havde lavet et ny app, som skulle formindske madspild i radioen, og jeg spidsede straks ører – for hvor er det bare et fedt og sejt tiltag. Jeg hentede straks appen (hent den selv her – IphoneAndroid), og var virkelig spændt på at se, hvad den her app kunne gøre for mig og min hverdag.

Jeg har nok altid været dårlig til at vurdere, hvor meget mad jeg skulle bruge for ikke at skulle smide mad ud, og har desværre for ofte måtte smide helt nye varer ud, som jeg simpelthen ikke fik spist. Det er både spild af penge og frås med de produkter som kunne være sparet væk. Jeg ønsker ikke at bruge vanvittigt mange penge på mad, og det er simpelthen så dumt at smide mad ud! Jeg føler mig altid som et forbrugs”svin”, når jeg smider ud, og faktisk en anelse flov over det overforbrug man efterhånden har skabt sig. Min indre jyde får det også virkelig dårligt over at skulle smide ting ud, og her er det app’en er helt perfekt – jeg  kan nemlig gøre mig en masse gode kup, og det passer mig til gengæld rigtig godt. Ja, jeg synes faktisk det er helt sjovt at se, hvor meget man kan spare, det føles lidt som en lille leg, og hvorfor ikke have en leg med at spare penge?

Jeg har tænkt mig fra i dag og en måned frem, at forsøge at købe så mange varer igennem app’en som overhovedet muligt, og jeg vil altså lave en lille konkurrence med mig selv – hvor mange penge kan jeg spare på en måned? Der står nemlig førpris på de produkter man kan finde i app’en, og så er det jo ellers bare med at skrive ned, hver gang der bliver sparet noget på produkter med kort holdbarheds dato. Det kunne jo være sjovt at kunne bruge lidt flere penge på shopping i stedet for mad, ikke? 😉 Jeg vil prøve at handle for så lidt som muligt, og lave nemme og billige retter, så vi alle kan lære at spare lidt penge, måske jeg endda vil vise jer en nem og billig ret?

Det skal lige siges at app’en ikke kun gælder i Nettos butikker, men alle supermarkeder, hvilket er et rigtig fint budskab at sende – at det ikke er for at hapse kunder i butikken, men at det er for at sprede budskabet om madspild-problematikken, for der bliver virkelig smidt rigtig meget mad ud i Danmark, og det må stoppe nu.

Kunne I tænke jer at deltage i min lille interne konkurrence? Så hent app’en, og så skriv endelig – det kunne være så hyggeligt at være fælles om dette lille projekt, hvor man virkelig støtter en god sag, som gavner vores miljø og klode helt enormt. Mad med omtanke er virkelig sejt, og jeg har før i tiden været alt for dårlig til det, så jeg er sikker på at app’en nu kan hjælpe mig med at handle de rigtige ting i fremtiden. Det er så nemt at alle kan finde ud af bruge app’en, og vi kan også hjælpe hinanden, hvis vi ser en nedsat pris i butikken, som butikken ikke har fået lagt op – så kan vi selv dele den i app’en, det er da sejt 🙂

Se, hvordan du får fuldt udbytte af app’en på billedet nedenfor – og læs meget mere om app’en lige her. 

Skærmbillede 2016-06-04 kl. 20.26.33

cjIndlæg 1/2

En brunch og en vinder

DSC03748

DSC03710

DSC03711

DSC03731

DSC03738

DSC03717

DSC03745

DSC03737

Indlægget er sponsoreret af MOKAÏ
Tjek deres
facebook side  
instagram
@mokai_official

Læs indlæg med opskrift om sunde morgenmads muffins 

For nogle uger siden kunne Jesper og jeg fejre 2,5 års dag, og det fejrede vi med et par glas MOKAï, og da hele Danmark holdte fri på Store Bededag, valgte jeg at invitere min veninde Sabrina ned på brunch. Jeg havde lavet netop denne brunch, som en brunch med bobler, hvilket jeg altid synes lyder så lækkert på restauranter, men som jeg aldrig rigtigt bestiller. Hos mig er bobler lig med enten MOKAÏ eller asti, eftersom jeg ikke som sådan kan lide ægte champagne.
Jeg er normalt ikke typen der hopper i køkkenet, det har jeg vidst nævnt et par gange, men nu synes jeg at den skulle have lidt ekstra, når jeg selv havde inviteret på brunch. Derfor bagte jeg nogle lækre sunde morgenmads muffins (fundet hos Stinna.dk), og piftede dem lidt op med lidt mørk chokolade – de var virkeligt gode, og jeg tror faktisk jeg er nødt til at bage nogle flere, så jeg har lidt sundt med på jobbet.

Læs indlæg om en forsinket 2,5 års dag og en konkurrence 

Jeg har afholdt en konkurrence om en valgfri kasse MOKAÏ, og den har været mere populær end jeg havde regnet med, folk er altså vilde med de søde dråber (ligesom jeg selv). Vinderen blev: Kim

Hun havde skrevet en så rørende kommentar, og jeg håber sådan at din mand og dig kan skåle i MOKAÏ og fejre at han er blevet kræftfri til sommer. Stort tillykke med den første sejr 🙂 Jeg har sendt dig en mail.

DSC03722

DSC03734

DSC03744

cj

Lidt påskegodter

1

Påskefuglereder

Det er påske lige om hjørnet, og dermed en masse lækre påskeæg og chokolade, men jeg synes at det kunne være hyggeligt at hoppe i køkkenet, og selv bage lidt i år. Jeg har tidligere nævnt at jeg ikke er den store bager, men man skal jo starte et sted, og I kunne godt lide mit indlæg om opskrifter i søndags, så vi nupper lige et mere. Denne opskrift har jeg også fundet inde hos skønne Emma Martiny, som altså har det her dejlige opskrifts indeks, hvor hun deler ud af nogle af de opskrifter, som ikke nødvendigvis kommer med i kogebøgerne  😉 Jeg vil selv hoppe i forklædet og forsøge mig med disse fine fuglereder, og håber jeg kan nå Emma bare en smule til sokkeholderne, men det er ikke noget jeg vil satse alle mine penge på…

Ingredienser
1 moden banan
1 spsk kokosolie
1 æg
100 g kokosmel
Skal fra 1 citron
1 nip salt
Endvidere
100 g mørk chokolade
marcipan vagtelæg til pynt

3

Mos bananen sammen med kokosolie og æg. Tilsæt kokosmel, citronskal og et lille nip salt. Form små reder og bag dem i ovnen ved 150 grader i ca. 25 minutter, indtil de er gyldne. Lad kokosredderne køle af. Smelt chokoladen forsigtigt over et vandbad og lad det køle en smule af. Fyld rederne med en teske smeltet chokolade, og placer et eller to vagtelæg i rederne. Lad fuglerederne køle af, indtil chokoladen er stivlet og opbevar dem på køl inden servering. 

2

1

Bounty Påskeæg 

Jeg fortsatte med at klikke lidt rundt inde hos Emma, og som den store elsker af Bounty chokoladebarer, måtte jeg vidst også tilføje denne opskrift herinde. Emma er virkelig også god til at skyde smukke billeder ad den mad hun laver, hvilket er noget jeg virkelig misunder hende – nok mest fordi det mad jeg laver aldrig er pænt nok til at forevige 😉

Ingredienser til 10 små bounty påskeæg
1 dl kokosmel/raps
1/2 dl kokosmælk
1 spsk. kokosolie
1 tsk. vaniljepulver eller korn fra 1 vaniljestang
1 spsk. ahornsirup (honning eller anden sukkersirup kan også bruges)
100 gram mørk chokolade
Evt. frysetørrede hindbær, hakkede nødder eller andet pynt

2

Bland kokosmel, -mælk og -olie i en skål. Tilsæt vanilje og smag til med ahornsirup, så det blanding er tilpas sød. Sæt derefter skålen i køleskabet i 15 minutter.
Smelt forsigtig chokoladen over et vandbad. Tag kokosmassen ud af køleskabet, og rul små æg. Vend æggene i chokolade, pynt med frysetørrede bær, eller hvad du har og synes om, og placér dem forsigtig på et stykke bagepapir, indtil chokoladen stivner. Opbevar påskeæggene i en lufttæt beholder i køleskabet.

*TIP* Køb både kokosmel, -mælk og -olie i ordentlig kvalitet. Der er stor(!) forskel på smagen fra den billigste til den dyrere (økologiske) variant, så det kan godt betale sig.

kanaler