Ny september kollektion fra Søstrene Grene

SG sept. 20160660-2-Edit

SG sept. 20160671-2

SG sept. 20160693-2-Edit-Edit

SG sept. 20160714-2

SG sept. 20160722-2

SG sept. 20160948-2

SG sept. 20160967-2

Nu rammer den nye sæson butikkerne, det gælder også interiør butikkerne, og jeg er helt oppe at køre! Jeg har jo en gang eller ti fortalt, at jeg er en efterårs pige, også når det gælder mit hjem. Jeg elsker at indhylde mig i tæpper, stearinlys, fylde min sofa med puder og sætte mørke vaser på bordet. Jeg fik i sidste uge et nyhedsbrev med alle nyhederne fra Søstrene Grenes nye kollektion, som lander i butikkerne d. 8. september, og dem synes jeg da ikke I skal snydes for. Jeg har valgt mine personlige favoritter ud her, men der er virkelig mange flere flotte sager, og jeg kan godt mærke at det kribler i mine fingre for at få det hjem til mig at bo. Særligt keramikken har de bare ramt helt plet med, og der er også nogle helt ekstremt flotte vaser, som ligner de koster en million 🙂

Kollektionen indeholder hele 36 nye bolignyheder og 25 nye køkkennyheder – jeg vil faktisk næsten våge at påstå, at Søstrene Grene er blevet mit yndlings to-go sted, når det handler om ting til vores lejlighed, både fordi designet er nået op på et så højt niveau, men også fordi priserne ikke er. Det er utroligt de ting man kan få til ingen penge, og jeg er så forelsket i deres skønne, rå, feminine og industrielle univers – og jeg ved at jeg ikke er den eneste – skal I ned og stå i kø? 😉 Det fik jeg faktisk lokket Jesper til dengang der var #sofabordsgate, da de lancerede den første omgang sofa-borde, da jeg gik ledig, og havde muligheden for at stille mig i kø. Man kan altså noget særligt, hvis man kan få folk ud af sengen og stå i kø tidligt om morgenen, for at KØBE et sofabord, ikke FÅ, men købe 😉

bd_header_img

6 favoritter hos Bekko

samlet

(affiliate) 1. rosa stol 2. beton sofabord 3. beton ur 
4. siv kurv 5. kurve stol6. lightbox (A5)

Mit job hos Bekko lærer mig utrolig meget hele tiden, og det er virkelig et job der har vist sig at være endnu bedre og sejere, end jeg havde turdet håbe på. Med en ung chef på kun 22, lærer han mig mere om branchen, end jeg har gjort længe. Derfor vil jeg gerne slå et slag for, at vi netop har tilføjet både virkelig lækre møbler og boligtilbehør til shoppen, og jeg har i collagen ovenfor fundet min absolutte favoritter. Vi tilføjer dog hele tiden nye produkter, og jeg kan også løfte sløret for, at vi også snart kan prale af plakater på shoppen 😉 Sivkurverne fra Bloomingville er virkelig blevet et stort hit på meget kort tid, og jeg har derfor også klikket en hjem, hvor der nu står en kæmpe monstera plante og pynter. Kurve stolen minder lidt om en jeg har fundet på genbrug, denne er dog bare lige pænere, jeg er ret vild med de hvide ben – altså et par puder, og et lammeskind, så er den helt perfekt, hvis du spørger mig.

Psst. vi holder forresten en konkurrence på instagram, hvor du kan vinde denne smukke lampe i valgfri farve – smut forbi @bekkoshop og deltag!

Nu har vi plantet en Innovation stol i vores stue, sammen med vores sofa, men var det ikke tilfældet, så var denne lyserøde godte fra House Doctor. Den findes også i mørkegrøn, som også tiltaler mig en hel del. Jeg har de to messing sofaborde fra Ellos, men jeg har netop tilføjet et af vores hvide natborde fra Søstrene Grene, og det giver en ret fed synergi, så jeg overvejer om man skulle tilføje betonbordet, så der står tre forskellige – det er lidt svært at vurdere om, det bliver for rodet. Alle de beslutninger, hva? 😉

Udklip@ditteestrup

cj

Jeg har købt en dyr lampe og en ny plakat

14010066_10155159124249937_1858820301_n

104970_6

This is art poster – (affiliateSnakkes væglampe 

D. 9. september får jeg besøg af Houzz, som skal lave en boligreportage herhjemme, hvor dygtige Mia Mortensen skal tage billeder til en Houzz tour, og jeg er super beæret over, at de har valgt netop vores hjem at forevige. Jeg har dog fået en lille smule stress, da vi altså endnu ikke var heeelt færdige med alt i lejligheden, nogle plakater er ikke oppe og hænge endnu, der er stadig en lampe der står og venter på at blive hængt op inde på kontoret, men det skal vi nu nok nå inden. Jeg har gået og fundet lidt småting, som vil gøre lejligheden helt færdig og i den søgen, fandt jeg altså så ovenstående to ting – en plakat med neon-lys, som jeg virkelig synes er sej og unik, og en lampe, hvor man kan skrive små hilsner på. Lampen skal hænge i vores soveværelse, plakaten i vores stue. De er netop klikket hjem i dag, så der går lige lidt tid til de ankommer, men jeg venter allerede i spænding!

Plakaten fås også i blålig og med rosa og blå, de er også super fede – men for at jeg ikke skal blive træt af plakaten, så nappede jeg den hjem i sort/hvid. Jeg har også købt denne kurv, og jeg venter på nogle andre lækkerier herfra og herfra 😉

Nu vil jeg lette måsen ned og mødes med min veninde Mia, som har været på Skanderborg, og jeg glæder mig helt sindsygt til at høre om hendes tur, hun har altid nogle vilde historier 😉 Hun er en super smuk pige, og der sker bare altid ting for hende, som ikke altid sker for så mange andre – den er sikker HVER gang, haha :-*

 

cj

4 juni ønsker

ja

1. her – 2. her – 3. her – 4. her 

En ny måned truer, hvilket selvfølgelig også betyder at der er nye shoppe-ønsker på programmet. De første fire ting jeg kunne komme i tanke om at ønske mig, er ovenstående fire godter. Okay, jakken har jeg faktisk allerede købt, og jeg skal hente den på posthuset i dag, jeg er meget spændt. Den nåede at blive udsolgt i str. 36 imens jeg sad og tastede mine kortoplysninger ind, så jeg har forsøgt mig i en str. 38, og håber at den stadig sidder lige i skabet. Jeg har mange læderjakker, men jeg mangler en lidt lang udgave (hader når ting bliver for korte…). Så kryds lige fingre for mig, ikke 😉 Puden er en anelse dyr, og egentlig ikke en jeg normalt ville falde for, men jeg kan mærke at vores pudearrangement derhjemme ikke spiller, så jeg har brugt (alt for) lang tid på at sidde og kigge alverdens puder igennem, og jeg forelskede mig selvfølgelig i en pude til 500 kroner, og jeg vil gerne have to… Den vil bare være så fin til den nye grå væg, og gå godt til den rosa stol.

Glaskaraflen fra ellos har jeg drømt om siden jeg fandt ud af vi købte vores lejlighed, og dermed fik en meget stor terrasse. Jeg ser den passe perfekt til sommerfester, og hygge udendørs, hvor den skal fyldes med drinks, saftevand, MOKAÏ og så bare masser af citrus, jordbær og limeblade! Den er jeg simpelthen nødt til at eje 🙂

I dag skal jeg hygge med Jesper, vi har en hel dag sammen uden planer, og det bliver så dejligt! Han rejser nemlig til Tyskland med arbejde hele næste uge, og jeg kan næsten ikke overskue at skulle undvære ham så længe… PLUS så er jeg alene-hundemor, hvilket betyder at ALLE gåturene er mig, suk. Godt jeg får min veninde Pernille til sleep-over på mandag, så hun kan deltage i hunde-gåturene med mig.

cj

Blogger interview: Homesick blog

Homesick_collage_1024x1024

Jeg har fulgt med hos de tre søde piger hos Homesick blog i en del år nu, som nu også kan skrive forfattere på deres CV – find deres nye DIY bog lige her. Jeg er helt og aldeles forelsket og fascineret over deres lækre univers, og deres gennemførte stil. De formår at skrive indhold, som fanger mig hver gang, og jeg er slet ikke i tvivl om at disse tre piger har en lys fremtid foran dem. Jeg bliver altid så imponeret og stolt, når bloggere udgiver noget fysisk, det er sgu så sejt. Nedenfor kan I læse meget mere om de tre piger:

Navne: Tatiana, Camilla Marie & Mette
Blognavn: Homesick
Instagram:  
@homesickblog
Bopæl:
Kolding
Alder:
25, 24 & 25

Læs også: Blogger-interview: Sidsel & Lasse

Hvad arbejder I med til dagligt?

Tatiana: Jeg studerer cand.merc. Brand Management & Marketing Communication på Syddansk Universitet i Odense, som jeg er færdig med her til sommer – og så blogger jeg selvfølgelig på www.homesick.nu.

Camilla Marie: Jeg studerer cand.mag i International Virksomhedskommunikation, og er i øjeblikket ved at skrive speciale om storytelling som brandingstrategi i relation til relanceringsprodukter og –strategier.

Mette: Jeg er ligesom Camilla Marie ved at færdiggøre min kandidat i International Virksomhedskommunikation. Derudover bruger jeg naturligvis en masse tid på bloggen, og så har vi netop lagt sidste hånd på vores helt egen DIY-bog, som udkommer d. 14. april.

 

homesick2_1024x1024

Hvad gør jeres indretning unik?

Tatiana: Jeg tror ikke, at min indretning er særlig unik. Den er præget af tidens tendenser, men med sans for også at udtrykke personlig stil. Det gør jeg blandt andet ved bruge betydningsfulde arvestykker i min indretning.

Camilla Marie: Det der kendetegner mit hjem er nok kontraster. Jeg kan godt lidt at kombinere nye ting med loppefund og mærkevarer med IKEA’s mange billige og neutrale møbler eller noget jeg selv har lavet – f.eks. har jeg kombineret mine Eames-stole med et plankebord til 300 kroner som jeg selv har bygget. Nu lyder jeg totalt overskuds-handy-det-fikser-jeg-da-bare-agtig, men det var faktisk overraskende simpelt og i finder opskriften på det lige her (http://homesick.nu/2013/09/my-latest-diy-a-new-dining-table/).

Mette: Det er helt sikkert de møbler, jeg selv har bygget eller upcyklet – F.eks. mit plankebord, mit sofabord med betonlook, mit bæltespejl og min tavledør. Egentlig ville jeg sige, at de er unikke, fordi jeg selv har lavet det, men når jeg efterfølgende har delt de forskellige guides på bloggen, er der selvfølgelig en del andre, der har gjort mig kunsten efter.  Så helt unikt er det ikke, men det tilfører alligevel noget personligt til mit hjem, og så har jeg altid en god historie at fortælle, når vores gæster spørger ind til møblerne.
Har I et bolig-drømme ønske, som I vil indfri når I vinder i Lotto?

Tatiana: Det er sjovt! Alle har nok et drømmeønske til boligen, men det har jeg faktisk ikke. Ikke udover at skifte (næsten) alt ud eller bygge mit eget hus! Men det kræver selvfølgelig, at jeg først og fremmest begynder at spille lotto.

Camilla Marie: Jeps, planen er klar. Når den tid kommer køber min kæreste og jeg en charmerende Patricia-eller murermestervilla og lægger som det første massive olierede sillebensparketgulve i egetræ i samtlige rum – måske lige på nær badeværelset. Jeg synes, det er det smukkeste og mest elegante gulv, som tilfører en skøn varme til et rum. 

Mette: Ja! Jeg drømmer om at købe et fint lille byhus – gerne med en lille have til også. Jeg er træt af at være lejer, og kan næsten ikke vente med at bo et sted, hvor min kæreste og jeg selv bestemmer, og hvor jeg for alvor kan give mig i kast med nogle lidt større renoverings- og DIY-projekter.

Homesick3_1024x1024

Har I været i et hjem der har ramt noget særligt i jer?

Tatiana: Min mormors hjem, fordi det er fyldt med minder, historier og personlighed.

Camilla Marie: Jeg kan huske, at jeg engang var med min mor på besøg i hendes kusines nybyggede hus. Det var et virkelig specielt og gennemført hus i flere etager, og jeg kan huske, at jeg var ret misundelig på min grankusine over hendes store seje værelse, med højt til loftet, lækre lyse trægulve og store vinduer. I mange år havde jeg netop det hus på min nethinde, når jeg forestillede, hvordan mit fremtidige hjem skulle se ud.

Hvis I skulle vælge, kunne du så bedst undvære jeres seng, sofa, spisebord?

Tatiana: Den er ikke svær. Jeg kan bedst undvære mit spisebord. Ikke, at jeg aldrig bruger det, men hvis jeg måtte for min bedre halvdel, spiste jeg gerne i sofaen foran fjernsynet. Og jeg kan da slet ikke undvære min seng! 

Camilla Marie: Ej, den er svær. Men jeg må nok erklære mig enig med Tatiana i spisebordet. Jeg bliver simpelthen nødt til at have et sted at flade ud til fjernsynskvidder, og af princip har vi ikke fjernsyn i soveværelset, så sofaen kan jeg bestemt ikke undvære. Det er til trods for, at man sover usandsynligt dårligt på den, så vores seng er hermed også fredet.

Mette: Jeg hopper også med på spisebordet. Jeg går nok både ind under kategorien sofa-kartoffel og sovetryne, så min sofa og seng kan jeg bestemt ikke undvære. Jeg kan derimod altid finde et andet sted at spise min mad, selvom spisebordet nu også ville være ret uundværligt, når det gælder en hyggelig spille-aften i venners lag.


Hvilken blog er jeres guilty pleasure?

Tatiana: Jeg elsker at læse med hos Cathrine fra ROCKPAPERDRESSES. Derudover bliver jeg altid opslugt af inspirerende billeder hos The Classy Issue og THEYALLHATEUS.

Camilla Marie: Min guilty pleasure blog må være Passions for Fashion, som er skrevet af smukke Christina Dueholm. Jeg synes hun er enormt dygtig og inspirerende og har en blændende smag i både tøj og indretning.

Mette: Jeg ved ikke, om det ligefrem kan kaldes en guilty pleasure, for jeg føler mig nu ikke særlig ”skyldig” over at læse med – men jeg elsker at følge med i Emily Salomons univers. Selvom det er en del mere lyserødt og piget end mit eget, så synes jeg simpelthen hun er så sej og inspirerende en kvinde!

Jeres bedste råd til et lækker instagram feed?

Tatiana: Mit bedste råd til et lækkert Instagram feed er, at man finder sin personlige stil og sørger for at redigere billederne med det nogenlunde samme filter eller udtryk på alle ens billeder. Jeg bliver personligt mest tiltrukket af lyse billeder med lav farvemætning, men jeg kan altså blive inspireret af alle slags Instagram feeds. For mig handler det ikke så meget om billedredigeringen, men mere om det profilen viser billeder af, inspirerer mig.

Camilla Marie: Jeg kan ikke sige det bede, end det Tatiana lige sagde.

Mette: Find på noget nyt. Efterhånden er der så mange profiler, der ligner hinanden i udtryk og indhold – så de nye profiler, der fanger mig mest, er faktisk dem, der ikke ligner alle de andre og har noget nyt at byde ind med.

 

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Online shopping eller i butik?

Tatiana: Butik. Jeg skal helst røre ved ting, før jeg køber dem.

Camila Marie: Helt klart butik og gerne en mere personlig en af slagsen med nøje udvalgte varer. En sådan butik er altid en skøn oplevelse at træde ind i, synes jeg.

Mette: Jeg er bestemt også til butik – især de gennemførte af slagsen, hvor man virkelig kan mærke, at konceptet omkring de varer, der sælges, er gennemtænkt. Det er vildt inspirerende at træde ind i sådan et univers, og den oplevelse får man bare ikke på en webshop, selvom der findes mange gode.

IKEA eller ILVA?

Tatiana: IKEA.

Camilla Marie: IKEA

Mette: IKEA – uden tvivil.

Hvad er det største antal likes I har fået på instagram? – og hvad var det for et billede?

Det var et billede af Arne Jacobsens 7’er stol i lyserød og guld, som vi tog til et hyggeligt arrangement med Fritz Hansen. Billedet fik 1118 tomler opad, og det er da også velfortjent til sådan en smuk stol.

60 år på bagen og stadig hamrende smuk – især i fine nye klæder


Hvilket program bruger I til at redigere jeres billeder på instagram?

Tatiana: Snapseed.

Camilla Marie: Altid Snapseed – den kan det hele og er super nem at bruge.

Mette: Snapseed eller VSCO.

homesick5_1024x1024

Hvilket rum i jeres hjem, er det vigtigste for jer, og hvorfor?

Tatiana: Det er min stue! Der er et dejligt rum med et fantastisk lys. Det er også i stuen, min kæreste og jeg opholder os mest, og det er her vi altid samles med venner og familie.

Camilla Marie: Det er stuen, fordi det er det hyggeligste rum, hvor vi altid føler os afslappede og godt tilpas.

Mette: Det er uden tvivl også stuen – det er virkelig ”leve-rummet” i vores lejlighed.

Badekar eller brusebad?

Tatiana: Hvis jeg havde et, var det helt klart badekar! På den anden side er jeg typen, der gør mig klar på en halv time, og det ville jeg ikke kunne nå med et badekar.

Camilla Marie: Brusebad, selvom et badekar kan være utrolig dekorativt og ikke mindst hyggeligt, men brusebad er bare lidt mere praktisk.

Mette: Brusebad. Det går simpelthen for langsomt med badekar, og så hader jeg, at vandet altid når at blive lunkent, før jeg synes, at jeg har siddet der længe nok.

Hvem er jeres yndlingsinstagrammer, og hvorfor?

Tatiana: @sarcasm_only giver de bedste grin, @camillecharriere inspirerer med hendes evige gode stil, @stonemuse pynter sine billeder med det pæneste filter, og så har jeg fået et ret stort girl crush på modellen @lilahsummer.

Camilla Marie: Hvis jeg kun må vælge en, så må det altså være @andershemmingsen. Profilen er godt nok ikke særlig æstetisk, men den booster ofte mit humør og giver mig et godt grin. Ellers er jeg ret fascineret af profilen @ihavethisthingwithfloors, som er en humørbombe i sig selv – sætter du også pris på et smukt gulv, så ved du, hvad jeg mener, når du ser profilen.

Mette: En af mine absolutte yndlings er modellen @tildalindstam, hun er virkelig den sjoveste – hvis alle mennesker havde så meget selvironi som hende, ville verden bare være et bedre sted! Eneste minus er, at hun ikke poster noget hver dag. Derudover er jeg også virkelig glad for at følge @jonathanfaust, der kan trylle med bogstaver – han imponerer mig hver gang, så vild en håndskrift kan man jo ikke have!

Hvor finder I inspiration til indretning henne?

Tatiana: Over alt, men især på Instagram og Pinterest.

Camilla Marie: Primært på Pinterest.

Mette: Det kan være alt lige fra noget jeg ser på blogs, Instagram og Pinterest til smukke butikker eller inspirerende veninders hjem. Jeg er ret visuelt orienteret, så jeg suger det hele til mig.

homesick6_1024x1024

Tusind tak til de søde piger hos Homesick blog, jeg elsker allerede jeres nye bog, som pynter så fint på mit natbord, og jeg ved at jeg ikke er den eneste med den følelse.

Læs også: Lidt om at gå på deltid, og få et ekstra job

cj