Tak for nu…..

pod-3

Jeg har stort set ikke blogget siden november, og det skylder jeg vidst efterhånden en forklaring på. Jeg har valgt at stoppe…. Det har skønne Emma interviewet mig om i hendes dejlige podcast, så hvis I ønsker en uddybelse på, hvorfor jeg har valgt at stoppe, så synes jeg I skal lytte til vores hyggelige snak. I kan finde link til podcastet inde hos Emma her. 

Jeg vil dog gerne lige takke for al jeres opbakning og støtte, og at I har gidet at følge med i mit liv igennem så mange år. Så tusind tak for det, det har betydet mere end I aner. Jeg ligger stadig lidt op på instagram, så her kan I stadig følge lidt med @camillajuliesh

At skulle lære at sætte sig i andres sted

unnamed

Jeg har i mine tidlige tyvere ikke været den bedste til, at være i stand til at sætte mig i andres sted. Jeg kunne kun se mit eget synspunkt, og jeg var derfor ret nem at komme op at diskutere med. Jeg blev virkelig rasende over, at folk ikke kunne se, hvorfor jeg dog havde ret, og derfor blev jeg fra tid til anden uvenner med veninder. Jovist, jeg kan stadig blive rødglødende af raseri, hvis jeg virkelig ikke kan se rimeligheden i en diskussion, og det vil nok aldrig ændre sig – jeg har trods alt et temperament voldsommere end de fleste, og markante holdninger, som jeg dog har lært ikke altid er nødvendige at fortælle.

Læs også: Har snapchat ødelagt min selvtillid?

Jeg snakkede med min kusine om at jeg som 18-årig virkelig så meget firkantet på tingene, og med årene er blevet i stand til at sætte mig i andre sted – hvordan jeg har lært det ved jeg faktisk ikke… Jeg kan huske en specifik diskussion jeg havde med Karina, fordi hun arbejdede som pædagog, og med arbejde i det private, kunne jeg overhovedet ikke se, hvordan man dog skulle have det hårdt i det offentlige. En sætning jeg også gav udtryk for til min 18-års fødselsdag, og en sætning jeg stadig bider mig i tungen over at have sagt højt. Dengang vidste jeg nok bare ikke bedre, og jeg tænkte nok lavere om offentligt ansatte, hvis jeg skal være helt ærlig. En holdning mit voksne jeg ikke deler med mit 18-årige jeg, jeg tror bare at jeg ikke vidste hvad den type jobs indebar. Jeg har en kæmpe respekt for pædagoger, lærer, sygeplejerske og alle andre indenfor det offentlige, de besidder stillinger, som jeg aldrig ville kunne, og jeg er så glad for at nogle vil passe på vores børn og ældre, for hvis vi alle var nogle dovne kontormus, ville det se sort ud for Danmark.

Dette indlæg er nok egentlig en snak med mig selv om, hvor meget man faktisk rykker sig, hvor meget ens holdninger og måde at opføre sig på ændre sig. At man heldigvis har mulighed for at blive klogere med årene, og heldigvis kan blive lidt mere sympatisk – en egenskab jeg så absolut manglede som 18-årig. Jeg er nok bare noget til den konklusion, at man aldrig kan blive enige med alle, men man kan omgive sig med mennesker som man enten er enige med, eller som kan inspirere dig og som du kan have gode snakke med – det ville vel også være ret så kedeligt, hvis vi alle var enige?

Jeg er vildt glad for at have lært at sætte mig i andres sted, nogle gange lykkedes det helt sikkert bedre end andre, fordi nogle gange føler jeg mig bare uretfærdigt behandlet, eller hvor jeg simpelthen bare ikke vil give mig, og det er også okay – det er jo en del af mig, at være fyldt med holdninger. Men jeg bruger altid tid på at forestille mig, hvordan den anden person tænker, hvilket ståsted de har, og hvilke tanker de mon har. Min negledame igennem mange år, Anja har uden tvivl været en kæmpe del af min udvikling, hun var altid en stjerne til at forsøge, at få mig til at vende en bestemt situation eller tanke om, eller sætte mig ind i, hvad motivet for en sms, eller starten på et skænderi mon kunne være fra den anden part – om jeg mon kunne have forhindret det, og hvad jeg selv ville tænke, hvis jeg modtog min egen reaktion. Selv i mine år som kærester med Jesper, lærte Anja mig ting om mig selv, og Jesper sagde altid om jeg ikke skulle ud til Anja lidt oftere. Jeg kunne altid se anderledes på tingene, når jeg havde været derude – så Anja skylder jeg uden tvivl et kæmpe tak.

På trods af at jeg ikke gider diskutere, og jeg gider slet ikke diskutere med mine veninder, så er jeg glad for de fleste diskussioner, for jeg har lært noget af dem alle – og jeg er modnet hver gang. Jeg lærer stadig nye ting, men jeg vil sige, at jeg har fundet frem til de veninder, hvor diskussioner ikke er nødvendige, hvor vi er enige om de fleste ting, og de ting vi ikke er, kan vi sagtens snakke om, uden at det bliver mere end en god snak. Der er emner man bare ikke skal komme op at diskutere om som veninder, de værste i min bog er politik og økonomi, det ender sjældent godt – særligt politik har jeg diskuteret meget voldsomt omkring, og det gør jeg ikke længere, for det har bare ikke ført noget godt med sig, og økonomi: mit bedste råd: delt alt 50/50, så kommer der ikke så mange diskussioner ud af det.

Det har vi faktisk lært af Beverly Hills 90210

dsc07566

Læs også: Lidt snak om min hverdag og økonomi

Jeg har nok set Beverly Hills mere end gennemsnittet, og det gør jeg nok stadig, men det er seriøst en genial serie!! Særligt de første 4 sæsoner er jeg helt forelsket i – der hvor problemer ikke er helt så seriøse, og de går i highschool. Hvis man ikke tænker yderligere over det, så er det bare en god teenage-serie, men Beverly Hills sætter virkelig fokus på rigtig mange vigtige problemstillinger, som man går igennem når man vokser op, og jeg har lært mange gode ting derfra. Mange af problemstillingerne er tidsløse, og noget man som ung i dag, også ville få mege ud af at se – jeg har opsummeret nogle af de vigtigste, måske I har flere at tilføje?

Det er farligt OG ulovligt at køre bil i påvirket tilstand (både stoffer og alkohol): det lærte Brandon os, da han for engangs skyld kom i problemer, og kørte ind i en anden bil i påvirket tilstand, røg i fængsel i en nat og fik taget sit kørekort, og Dylan lærte os det samme, da han med stoffer blodet, kørte galt og røg i koma.

Du stjæler/ser ikke din venindes kæreste/ekskæreste: det lærte vi af Brenda og Kelly da de begge kæmpede for Dylans opmærksomhed, og Kelly til sidst vandt.

Apropos Dylan: Lad aldrig en fyr komme imellem to veninder: Det lærte vi også af Kelly og Brenda, som endte med at blive gode venner igen (efter en masse had).

At selv med et indlæringsproblem, kan man komme på college og få en god karriere: Donna opdagede et indlæringsproblem og lærte at arbejde med det, og komme på college alligevel.

At det er helt normalt og okay at være adopteret: Steve får meget sent af vide, at han er adopteret, og det har han utrolig svært ved, det er et vildt følsomt emne for ham, og heller ikke noget man snakkede vildt meget om dengang. Han affinder sig med det, efter at have forsøgt at finde sin “rigtige” mor, som desværre er død.

dsc07568

Læs også: Når telefonen styrer dit liv

Lad være med at snyde i en eksamen: det lærer Steve os adskillige gange i løbet af hans skoletid, hvor han både får svarene til en test, bryder ind på skolen for at ændre sine karakterer og kopiere Brandons aflevering. En af gangene får han et helt års eftersidning, det kan sgu bare ikke svare sig.

At man som kvinde skal huske at teste sig selv for knuder i brystet: det lærer Donna, Kelly og Brenda os, da de læser en artikel om selvsamme test, og prøver det derhjemme. Her opdager Brenda en knude, som hun skal have fjernet – og hun kommer hele følelsesregistret igennem.

At man skal have et arbejde for at betale for ting: det lærer Brandon os med hans årelange job hos Peach Pit, hvorimod mange af de andre får penge af deres forældre – Brandon forsøger også at få Steve til at prøve et job i en uges tid.

At det ikke er okay at stjæle: det lærer vi i sæson 1, da Tiffany og Brenda bliver taget for butikstyveri, fordi Tiffany har proppet en masse tøj i sin taske, og det bliver Brenda også hevet med i.

At man ikke skal ligge under for det pres der kan ligge fra andre om, at skulle se ud på en bestemt måde: det lærer Brenda os da de lige er flyttet til Beverly Hills, og hun kan mærke et voldsomt pres fra alle de unge, smukke mennesker med pungen fyldt med penge.

dsc07571

Læs også: At være typen der siger sin mening

Aids skal tages seriøs: den lektion får vi flere gange i serien, både da en foredragsholder kommer til skolen og fortæller om hendes aids historie, da Kelly får job på et hospice og vi møder Jimmy som dør af Aids kort tid efter og sidst da Valerie har ubeskyttet sex med en fyr hun ikke kender, og finder nåle i hans skuffe.

Stoffer er farlige: dette emne er et emne igennem det meste af serien, både fordi Kellys mor er misbruger, ja hun er faktisk på stoffer første gang vi ser hende i serien, da Kelly selv bliver misbruger med hendes kæreste Colin, da David begynder at tage stoffer pga. pres fra skolen, da Donny bliver afhængig af smertestillende piller og alle de gange Dylan render ind i problemer og enten tyr til flasken eller stofferne.

At man åbenbart ikke bliver tyk af megaburgers og milkshakes i Beverly Hills: De spiser utrolig ofte på Peach Pit, og ingen af dem ser ud til hverken at dyrke særlig meget sport, eller spise en salat i ny og næ. Kelly har jo dog lige en spiseforstyrrelse her og der, og det må være pga. alle de burgere.

At man skal tilgive: der bliver tilgivet flere gange i serien: Donnas far tilgiver Donnas mor affære, Brenda tilgiver Dylan og Kelly for at have løjet om at være sammen den sommer hun er i Paris og Brandon tilgav også Steve da han stjal hans opave.

At våben er farlige: den lektion får vi første gang da Scott ved et uheld skyder sig selv og ikke overlever, da Brenda bliver udsat for et røveri, da Dylans kone bliver skudt og da Kelly bliver offer for et skyderi på en parkeringsplads og mister hukommelsen.

Fødselsdag igennem min telefon

unnamed-8

unnamed-7

unnamed-5

unnamed-2

unnamed-4

unnamed

unnamed-3

Jeg fyldte 27 i fredags, og jeg må sige at det var en af de bedre fødselsdage, på trods af at tallet ikke passede mig sådan vildt godt. Min kollega Anne havde taget balloner, flag og to julekalendre med til mig – der var altså en der kendte mig godt! Efterfulgt af min chef, som havde taget alle de flag han havde derhjemme med, samt lavet spots der kørte på skærmene på kontoret. Det var sådan en dejlig start på dagen. To af mine veninder var forbi og ønske tillykke, og aftenen var stille og rolig med pizza og skilpadde islagkage, efterfulgt af Vild med dans.

Læs også: Når man snart bliver 27!

Lørdag var dagen, hvor nogle af mine veninder kom og fejrede mig – jeg havde besluttet og lave hjemmelavede burgere og en kage af en art. Min nabo Camilla var så sød, at tilbyde at hjælpe med at bage kagen (hvilket jo ikke er min stærke side), og hun hjalp også med at snitte grøntsager til burgerne, så det var en god hjælp for mig 🙂 Kagen var en brownie med mars og twix I dejen, ej men den var så fantastisk. Måske jeg lige skal dele opskriften med jer herinde en dag, for den er virkelig nem, og smager himmelsk!

Herefter kom alle pigerne faktisk før tid, fordi de tænkte de kunne hjælpe i køkkenet, så søde og betænksomme, og med så lidt tillid til mine egenskaber i et køkken, haha 😉 Vi hyggede, snakkede helt vildt og spiste kage – jeg overraskede med at vi skulle lege pakkeleg, og der var selvfølgelig pebernødder til i bedste jule-stil. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre aften, og jeg glæder mig nu allerede til at fylde år igen, og jeg vælger at glemme at tallet så hedder 28!!

unnamed-1

Har snapchat ødelagt min selvtillid?

img_5353

Lidt en lille click-bait overskrift, omend et emne jeg egentlig gerne vil sætte lidt fokus på. Jeg kan nemlig selv mærke, at jeg sgu ikke rigtigt kan lide at tage en selfie, uden at smaske den ind i diverse snapchat filtre, og hvad fanden er nu det?? Da snapchat startede snappede man jo løs, og her var det ligemeget om det var uden filter, for dengang fandtes der intet filter. Men alle de muligheder vi har i dag, for at ændre vores billeder giver altså virkeligheden et lidt gråt og kedeligt skær. Jeg kan ofte tage mig selv i, at kigge mig i spejlet og være lidt skuffet – fordi de små render som filtret fra snap fjerner, altså pludselig er at finde igen. Det er da bare sjovere når huden er helt glat, og særligt de par filtre der også gør dine tænder hvidere og dine læber mere oplyste, jeg ville da elske at vågne op sådan hver morgen! Realiteten er altså bare en anden, og jeg må erkende at de filte altså ikke just hjælper på selvtilliden – dog er det selvfølgelig en udvikling der er forventet, hvis filtre skal pryde instagram, så skal det selvfølgelig også være muligt på snapchat. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke, hvad det gør ved selvtilliden hos alle de unge drenge og piger, som også bruger app’en. En ting er en gammel kone som jeg selv, men at unge i dag skal vokse op med diverse ‘hoe-filters’ i så stor en mængde, at det flyder ud med virkeligheden, ja så bliver jeg bekymret.. For i en verden, hvor alt i forvejen er ret virkeligheds-forvrænget, synes jeg ikke det er sundt, at den ene app efter den anden, giver os muligheden for at blive tyndere, brunere og med mere skinnende øjne end den anden.

Læs også: Sådan tjener du ikke penge på snapchat

Jeg tror det er et fåtal af mine venner på snappen, som rent faktisk bruger snap uden de filtre, fordi vi bruger dem jo alle sammen? Jeg har også flere gange set selfies på instagram, hvor huden er glattere end på en babys numse, og øjnene mere blå og skinnende end hvad man ser på film! De apps er altså virkelig forvrængende, og i forhold til de apps, er snapchat jo ikke så slemme, eller hvad synes I? Har I tænkt over, om snapchat har ændret noget hos jer? (altså andet end at finde ud af, at i ville være en super cute giraf?)

img_5352

Læs også: Snapchat revolutionen

Jeg er selv storslem til at bruge smukke filtre fra VSCO-appen, og det er helt bevidst, fordi mit feed skal være ens i udtrykket, og min instagram jo hænger sammen med min blog, og dermed også skal ses i forretnings henseende. Det skal bare huskes at billederne jo ikke så sådan ud, da de blev taget i første omgang, og det tænker jeg de fleste efterhånden er klar over med instagram. Jeg ved godt at alle også er klar over, at jeg ikke normalt ligner en giraf/rådyr (ved sgu ikke helt hvad det skal forestille?) eller en hund, men de filtre giver altså bare et andet virklighedsbillede, fordi det snapchat kan, er jo at være virkeligt! Når det så mister den værdi, så bliver jeg lidt ærgerlig – omend jeg selv bruger de kære filtre utrolig flittigt. Meningen med dette indlæg var som sådan også blot, at sætte lidt fokus på, at vi skal huske os selv, og ikke miste selvtilliden i diverse apps, photoshop og snapchat filtre, og bare se det for hvad det er, en sjov gimmick, hvor vi kan få lov til at lege, lidt ligesom da vi var barn, og klædte os ud, for det var sgu da ret sjovt….

Ps. min mor har fødselsdag i dag, mon ikke jeg får taget en snap-selfie med hende senere, med et sjovt filter? 😉

 img_5371

Older posts