At skulle lære at sige nej og sige fra

DSC06016

Læs også: At være typen der altid siger sin mening

Det har taget mig mange år at lære, at det er okay at sige nej, og det er okay at sige fra. Okay, jeg har måske ikke helt lært det endnu, men jeg kæmper virkelig for at lære det. Jesper er super god til at sige til mig, at det okay at jeg har brug for at blive hjemme, det er fantastisk, for så behøves den dårlige samvittighed ikke være rettet imod ham for en stund. Til gengæld har jeg sgu ærligtalt lidt svært ved at melde fra til mine veninder, og jeg får det helt vildt dårligt når jeg så alligevel gør det, og så kunne jeg næsten ligeså godt være taget afsted, i stedet for at ligge derhjemme og føle man gør andre sure. Jeg er nemlig temmelig god til at ligge for mange planer, fordi jeg tænker at det ikke bliver et problem, lige indtil jeg står på dagen, og simpelthen ikke kan rumme det. Et eksempel er blandt andet i torsdags, hvor jeg havde en aftale med tre af mine veninder fra handelsskolen. Nogle piger, som jeg ved altid står ved min side, men også piger som jeg desværre ikke ser så ofte. Det skyldes både at to af dem også ses med en anden pige, så de ses jo lidt oftere, hvilket jeg bare synes er super fint. Dertil er det også til tider svært at finde en dato alle kan… Vi havde altså ses for en månedstid siden, hvor vi satte en ny dato til næste hygge-aften, hvilket var i torsdags. Da jeg så vågnede torsdag morgen kunne jeg godt mærke at al energi var som sunket i jorden, eller taget fra mig i løbet af natten. Jeg forsøgte lige at ligge lidt vasketøj på plads inden arbejde, så det i det mindste ikke skulle genere mig på job. Energien synes stadig ikke at komme tilbage til mig, og generelt var det sgu bare lidt en øv dag – altså udover, at jeg fik lov til at styre musikken på arbejde (90’er musik all day, yay!).

Læs også: At battle FOMO og at have brug for alenetid

Da klokken blev eftermiddagstid var jeg nødt til at træffe den beslutning at jeg blev hjemme. Jeg frygtede virkelig at skulle skrive det til pigerne, både fordi jeg har gjort det en gang eller to før, og jeg ved ikke, hvorfor det altid rammer lige de datoer jeg skal være sammen med dem, men det gør det somme tider. Jeg fik først et sødt svar, og dernæst et lidt mindre sødt svar, og fra den sidste intet svar. Om det er fordi de tænkte det var helt fint den ene svarede ved jeg ikke, men jeg kunne godt mærke at det måske ikke blev taget super godt imod, og det gjorde mig ked af det. Jeg er nødt til at lytte til min krop, det har jeg fundet ud af, og det har jeg sgu førhen ikke altid været særlig god til, og det har medført en masse ubehagelige situationer for mig – ikke situationer jeg måske deler med mine veninder, fordi jeg ikke vil virke svag, og det er nok lidt den følelse jeg sidder med når jeg aflyser på det grundlag. Men i bund og grund kunne jeg jo også sagtens lyve og skrive, at jeg var syg – men jeg vil tusinde gange hellere være ærlig og oprigtig, og så må jeg tage de knobs det så medfører. I mit indlæg, hvor jeg beskriver at battle med fomo og have brug for alenetid, beskriver jeg nok ret godt den kamp jeg lidt for ofte har i mit eget hoved. For i torsdags valgte jeg min alenetid frem for fomo, for mine veninder mødtes da selvfølgelig alligevel selv, og jeg gik derfor glip af lækker mad og hygge med de piger. Jeg ved ikke, hvad der er forgået, snakket om osv. og det kan være mindst ligeså drænende som at sige nej.

Jeg fortrød måske også min beslutning da jeg så kom hjem, men da jeg senere på aften gik fulstændig omkuld kunne jeg mærke at beslutningen havde været den helt rigtige. Jeg ved slet ikke om pigerne var sure eller skuffede, eller om det var min dårlige samvittighed der fik de tanker frem, men det er også det jeg vil frem til, jeg vil ikke have dårlig samvittighed, jeg vil have lov til at være ærlig og sige fra når tiden er til det, og jeg vil ikke skulle forsvare mig selv. Mennesker er så forskellige, nogle mennesker kan kører med 200 km/t hele tiden, uden at have brug for pauser eller alene tid, sådan et menneske er jeg bare ikke. Jeg er et eftertænksomt menneske, som tager ting til sig, måske personligt endda, som har brug for ro i mit hoved, et rent hjem og kærlighed fra mine veninder – men den kærlighed skal ikke være betinget af et vidst antal aftaler om året, for sådan fungere det ikke. Venskaber skal være på alles præmisser, og det skal fungere for alle. Så jeg vil bare gerne slå et slag for ærlighed og at det sgu er okay at sige fra, bare det ikke sker hver gang  – man skal kunne have sit hoved med, hvis man ikke har det, så er du ikke til stede alligevel, og så kunne du også ligeså godt være blevet hjemme.

I aften vil jeg til gengæld sige ja, sige ja til at fejre min veninde Pernille med en masse dejlige piger – tre endda mine egne veninder, hvor heldig er jeg. Så det er ligeså vigtigt at huske at sige ja, og være til stede, hvor du virkelig kan være dig selv – sådan en aften kan jeg mærke at jeg får i aften, måske fordi jeg valgte at give mig selv fri torsdag aften, hvem ved…

Den smukkeste dag

Skærmbillede 2016-10-04 kl. 18.24.41

Mit outfit

Jeg var til det smukkeste bryllup i lørdags, hvor min smukke kusine og hendes MAND blev gift – op til har jeg været meget i tvivl om, hvilken kjole jeg skulle tage på. Både fordi jeg egentlig altid griber enhver mulighed for, at komme i en lang kjole, og fordi brylluppet var i oktober og ikke i juli og august som mange bryllupper. De var dog virkelig heldige med vejret, som var lunt og solrigt. Jeg fandt ugen inden brylluppet den helt rigtige kjole, den var en rigtig efterårskjole i blonder og kostede kun 350 kroner!! Jeg er helt vild med den, den er fra Boohoo, og du kan finde den lige her. Håret er endnu engang ikke kun mit eget, men med mit Balmain hår blandet sammen, og jeg bliver stadig paf over, at det overhovedet ikke kan ses. Jeg havde taget flade sko med til når der skulle danses, og danses blev der! Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har danset så meget, men det var en fornøjelse – og jeg tror det hele blev lige som både Karina og Casper havde drømt om.

Spraytan: Da jeg besluttede for at droppe den gulvlange kjole jeg oprigtigt havde fået af min mor, fik jeg pludselig lidt pres over, at skulle have bare ben i oktober 😉 Derfor tog jeg kontakt til dygtige Laura, som fik mig presset ind med et par dages varsel. Laura lavede også mine kunstige vipper, dengang jeg havde vipper på, så min tillid til Laura er enorm. Hun er super dygtig, og perfektionist, så man kan altid være sikker på at hun kan sit kram. Laura har Beautybox, hvor der både laves vipper, spraytan og negle – og nu kan jeg hermed også anbefale deres spraytan, som gav mig præcis den selvtillid som jeg havde brug for – det giver altså bare et ekstra boozt – og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg gør det, inden en stor begivenhed.

Skærmbillede 2016-10-04 kl. 18.31.54

unnamed

Skærmbillede 2016-10-04 kl. 18.28.09

Vores gaver:

Puha, jeg har haft tænkt meget over gaven til brylluppet – Karina er en af mine absolutte nærmeste, hvis ikke den nærmeste, så det var utrolig vigtigt for mig, at gaven kunne huskes. Jeg tænkte at hun ikke ville huske, hvis vi gav hende nogle glas eller, hvad end der ellers stod på deres ønskeseddel – så jeg gik i alvorlig tænkeboks. Det skulle være personligt og noget som de skulle huske var fra os, og så er gode råd dyre, og min research gik hermed for alvor igang.

Konfettirør:
Jeg havde set en video på instagram, hvor nogle var til bryllup, og i stedet for ris skød de konfettikanoner mod brudeparret, og jeg blev hooked med det samme – det skulle dog bare være med hvide roser, som passede perfekt til deres tema. Derforuden havde jeg hørt flere steder, at hvis ikke risene var vasket, så ville de smidte af på gommens mørke jakkesæt, og det ville jo virkelig være ærgeligt! Jeg fandt derfor konfettirør på 60 cm. hos CTI Party, og besluttede at købe 10 rør hjem – 5 til hver side måtte være nok 🙂 De gav god lyd, da de blev skudt af, og det var i hvert fald en overraskelse de ikke havde regnet med. Tip: husk at spørge kirken, om du må få lov til at skyde med enten konfettirør eller ris, begge dele skal godkendes (det vidste jeg ikke, og havde ikke fået spurgt, ups…). Det så virkelig smukt ud både imens, men også bagefter, hvor alle de smukke rosenblade lå så fint over det hele.

Gæstebog:
Da jeg sad og kiggede lidt rundt hos CTI party, om der mon var mere jeg lige kunne bestille hjem samtidigt, faldt jeg over den fineste gæstebog, og fik her ideen til vores næste gave – en gæstebog, hvor alle skulle skrive en hilsen i. Der var mange flotte muligheder, og jeg overvejede flere gange en helt hvid med bånd omkring, men Karina og Caspers stil er lidt mere rustik, samtidigt med at være lidt feminin, så jeg var sikker på at denne ville ramme stilen ret godt. Som en ekstra tilføjelse, havde jeg taget mit instax kamera med, og købt 40 film til det, hvor hvert par der skrev en hilsen, skulle tage sit eget parbillede – det fungerede virkelig godt, og nogle blev så kreative, at billedet foregik ude på toilettet 😉 Vi satte en seddel på, hvor der stod at bogen først måtte læses 01.10.2017, på deres 1 års bryllupsdag, og jeg ved at de får svært ved at vente, men det er så fin en ting at kunne åbne året efter. Det er virkelig hyggeligt med de instax billeder, men det er også en dyr omgang – 10 billeder koster omkring 100 kroner, så det skal man lige huske at fortælle folk, så de ikke tager flere billeder end højest nødvendigt.

Myselfie.dk:
Den mest geniale gave vi havde taget med var en myselfie.dk – seriøst det er noget jeg uden tvivl vil booke til næste store fest man holder. Man får tilsendt en æske med et stativ og en skærm (selv jeg formåede at sætte den op, og så kan alle finde ud af det!), den sættes i en stikkontakt, og vupti så starter det hele af sig selv. Det er en skærm, hvor du kan tage selfies, gruppe selfies – ja, alle de billeder du kunne drømme om! Du trykker på skærmen, og så har du 3 sekunder til at gøre dig klar. Der sidder en blitz på skærmen, som du kan tænde og slukke for, og alt efter hvilket lys rummet har virker det bare super godt. Vi stillede skærmen op mellem lokalet og den dør, hvor folk gik ud for at trække luft – det betød, at man stod for sig selv og tog billeder, og at flere fik det brugt, fordi de lige udnyttede chancen på vej ud. Den var et kæmpe hit, og med de sjove små skilte der fulgte med var det god underholdning igennem det meste af aftenen. Jeg glæder mig i hvert fald til at se billederne, og til at det kære brudepar kan fornøje sig over alle billederne. Det er noget nær den nemmeste levering og afsendelse jeg har prøvet, for der ligger en returseddel i æsken, som du bare klistrer på, og smider af på din nærmeste GLS pakkeshop. Det koster 1.500 kroner at leje, og er man flere der går sammen, så er det faktisk virkelig en god pris – for os var den i hvert fald alle pengene værd. I kan se at i hvert fald Jesper og hans kammerat får taget nogle rigtig fine billeder med deres hotdogs, det skal jo bare foreviges, ikke? 😉 Denne skærm og holdet bag har mine varmeste anbefalinger, og jeg synes de skulle nævnes på bloggen, fordi det er et koncept alt for få mennesker har hørt om – ingen til brylluppet kendte til den, så det budskab skal vi lige have spredt lidt – book den til jeres næste fest, I vil ikke fortryde det, det lover jeg!
Tip: pak lige den der returseddel væk, fordi den kan nemt blive væk under festlighederne, det blev vores i hvert fald – heldigvis var drengene bag myselfie.dk så søde at sende en ny!

Skærmbillede 2016-10-04 kl. 21.50.25

IMG_4812

Det var den smukkeste dag, og jeg græd da min smukke kusine trådte ind i kirken, med sin far under armen ♥ Hun var noget nær det smukkeste jeg nogensinde har set, og jeg er så lykkelig over, at have været en så stor del af deres dag! Resten af dagen vil jeg ikke gå yderligere i detaljer med, for i min optik er noget af magien ved sådan en dag, at den ikke skal deles med alt og alle. Det er deres dag, og det er vores fælles minde, som ikke behøves videregives – den var smuk, og lige som jeg havde drømt om for dem.

bd_header_img

Min JB oplevelse

unnamed-4

Læs også: Min uge 39

Den kære Bieber har fået ret hård kritik ret mange steder, både BT og Ekstra bladet var voldsomt hurtigt ude med meget få stjerner og rosende ord om koncerten. Så jeg tænkte at jeg ligesom lige ville skrive lidt tanker om min koncertoplevelse. Lige inden jeg går igang til mine piger på snap:  hvis I allerede blev irriteret over min story i søndags, så får i lange løg af det her indlæg 😉 Så er i advaret. 

“men så snart det første opvarmingsband gik på TIL TIDEN, kunne vi absolut ingenting se, og skærmene var absurd små, hvilket jo er 100 % Parkens skyld”

Min veninde Pernille og jeg kørte fra Randers halv tolv, efter at jeg var kommet direkte fra bryllup (som jeg nok skal fortælle meget mere om senere på ugen) på Molskroen og med kun 4 timers søvn, vidste jeg godt at min dag ville blive en anelse lang, men jeg var kold fordi vi skulle altså over og se Justin Biebs. Vi havde købt ståpladser, fordi jeg flere gange har købt siddepladser og følt at jeg var tilskuer til en koncert, som alle andre virkelig havde en fest til – og det var ikke en risiko jeg følte for at tage lige til denne koncert. Vi valgte dog ikke at smide flere tusinde kroner efter en Golden Circle eller VIP billet, men bare en helt almindelig ståplads, hvilket betød at vi også var nødt til at være ved parken da dørene åbnede kl. 16. Den kø vi blev mødt af var vanvittig, og så var vi ellers igang – vi stod i køen til vi nåede dørene omkring halv seks, og var klar til at finde vores pladser i parken, som altså er ret overvældende stor. Vi fandt nogle ret gode pladser tænkte vi, men så snart det første opvarmingsband gik på TIL TIDEN, kunne vi absolut ingenting se, og skærmene var absurd små, hvilket jo er 100 % Parkens skyld. Vi måtte bevæge os helt bagud, hvor vi faktisk så bedre, og kunne så ane nogle små mennesker på scenen, men det var sgu ikke helt optimalt – så bliver hele setuppet sådan lidt for stort. Vi gik lidt rundt, og var både ude og købe mad og drikkevarer, og tilbage igen.

unnamed

Klokken begyndte at nærme sig 19.30, hvor Justin skulle gå på, men vi havde nok lidt bange anelser om, at vi godt kunne risikere at han var forsinket, da det ligesom er sket en gang eller syv før. Men klokken blev 19.20, og så gik showet sgu ellers igang, det synes jeg virkelig var fedt, og her kommer det første plus fra min punktlighed voldsomt godt. Vi tænkte ret hurtigt at vi ville prøve at rykke lidt længere op for at have en eller anden mulighed for at se scenen.

Læs også: At være typen der altid siger sin mening

“Pludselig så Lærke og Karoline, at hegnet til VIP afdelingen blev åbnet, og vagterne lukkede et par mennesker ud, for så at give os adgang til den afdeling”

Det lykkedes, vi kom op forbi det første hegn og kom stykket længere fremme, det var perfekt og vi følte nu at koncerten bare blev fed. Pludselig så Lærke og Karoline, at hegnet til VIP afdelingen blev åbnet, og vagterne lukkede et par mennesker ud, for så at give os adgang til den afdeling – vi løb seriøst helt op foran, og nu kunne vi ikke stå bedre, med mindre vi havde givet de 7.500 kroner for Golden Circle 😉

unnamed-3

Jeg var helt i ekstase, og der skulle ret meget til at pille mig ned! Min veninde Pernille hvisker mig så i øret:” Seriøst, han har det jo ikke godt – han har ikke smilet en eneste gang endnu”, og havde hun intet sagt, havde jeg seriøst ikke skænket det en tanke, fordi jeg havde en fest over musikken. Men det er klart, at jeg så begyndte at ligge mærke til de signaler han sendte, og ja han kunne til tider måske virke lidt træt, og ja der var playback, hvilket jeg har oplevet til SÅ mange af de store koncerter, og det kan virkelig ikke hidse mig op, mest fordi jeg elsker når sangene lyder ligesom vi kender dem – når folk synger helt live bliver det sgu altid noget andet. Jeg synes live er helt fantastisk til mindre spillesteder, hvor det er meget intimt, men en koncert i Parken synes jeg sagtens kan bære en omgang playback – ingen er jo i tvivl om han kan synge, så det er ikke fordi han prøvede at snyde sig til et større talent på den bekostning. I min optik har en koncert oplevelse meget at gøre med, hvilken indstilling du går ind med, og hvilke forventninger du har haft inden. Jeg selv havde besluttet mig for ikke at ville forvente noget, sådan har det tidligere virket skide godt, og det gjorde det også denne gang.

Læs også: En lang lur, en Københavner tur og Twilight

“om det er planlagt eller ej, I DON’T CARE, det virkede sgu oprigtigt, og jeg er muligvis naiv, men det har jeg det fint med i denne henseende”

Vi fik de store hits, vi fik akustiske sange med bare en guitar, vi fik vildt sceneshow og seje dansere, vi fik en vild trommesolo, hjertefølt snak (om det er planlagt eller ej, I DON’T CARE, det virkede sgu oprigtigt, og jeg er muligvis naiv, men det har jeg det fint med i denne henseende) og til sidst et vandshow – at der var playback ødelagde absolut intet af oplevelsen for mig, for mig var vores pladser for vilde til at skulle synes noget af koncerten var øv, jeg slugte det hele råt. Ja, han kunne måske godt have været lidt mere personlige snakke, pausen midt i det hele var lidt akavet og unødvendig, men jeg fik lige ladet telefonen op i powerbanken, og jeg var klar til at 2. halveg kunne gå igang – iøvrigt husker jeg det faktisk også som om at Britney Spears tog sig selvsamme kunstpause.

unnamed-1

Vi ved alle på forhånd at Justin Biebers attitude er ret arrogant, at han tidligere er skredet fra en koncert i Norge, og Pernille og jeg snakkede om på vejen over i bilen, at vi håbede at han havde den arrogance med til scenen – for det er sgu en del af ham. Vi kan ikke forvente at alle koncerter føles ens, alle kunstere performer forskelligt. Jeg kan også godt føle med ham, han har været fremme siden han var purung, så når han sammenlignes med verdensstjerner som Beyoncé, så synes jeg vitterligt ikke de kan sammenlignes – både fordi Beyoncé er et helt andet sted i livet, de er to vidt forskellige mennesker og kunstnere og fordi en kvinde som Beyoncé er kommet ind i branchen på en helt anden måde end Justin, og det skal man også tage med i sine følelser omkring koncerten. Derfor er selvfølgelig det helt okay, at alle ikke er enige, det måtte min veninde sande – for vi blev ikke enige, og ingen af os vil give os.. Netop fordi man kommer ind med forskellige forventninger og følelser, og hvis man har en helt vild forestilling om koncerten, så kan han sgu kun skuffe – og han skuffede ikke mig, jeg elsker stadig Justin, hans musik, dejlige stemme og person, både arrogant og ydmyg – kunne jeg havde ønsket lidt mere ægte dans og tilstedeværelse? Ja, men det ændre intet ved den oplevelse jeg har haft, for det er nu engang sådan den var, og jeg kan ikke sammenligne ham, fordi jeg ikke har været til hans koncerter før, men jeg vil uden tøven købe billet næste gang han gæster landet. Den danske koncert var nummer 80 ud af 134, og som et helt almindeligt menneske og ikke supermand, synes jeg ærligt det er okay at have en dårlig dag, hvis det var det han havde. VI ER KUN MENNESKER, og ja – han får pisse mange penge for de koncerter, men derfor er han stadig kun en 22-årig dreng, som også bakser med helt almindelige problemer. Iøvrigt er jeg ret sikker på, at han havde bøvl med ryggen igår – han gik af scenen lige inden han gik igang med sin (i min verden super on-point snak om at smile på scenen), hvor han fik lagde armene over kors, og fik sin vagt til at løfte ham op og give hans ryg et knæk – herefter havde han stadig armene over kors, da han gik igang med at snakke – umiddelbart ikke for at se kæk ud, men fordi jeg sgu tror han havde ondt i ryggen. Det var der ikke mange der så, fordi han stod i mørket, så ville da lige smide den med ind 😉 Puha en lang smørre om en enkelt koncert, men jeg havde altså lige brug for at komme ud med mine tanker og frustrationer over folks virkelig skuffede kommentarer rundt omkring – i det mindste ved jeg at mig og C er helt enige, vi havde en fest!

Hvordan har I oplevet koncerten? 🙂

bd_header_img

Min uge 39

DSC07072

Læs også: Min uge 28

Denne uge er en meget særlig uge for mig, både fordi min kusine skal giftes, og fordi jeg får lov til at være sammen med hende aftenen før hun bliver en gift kvinde. Der er dog flere store begivenheder på programmet, så jeg tænker lige at lukke jer ind i mine planer i denne uge 🙂

Mandag: Igår brugte jeg på job fra 8.30-16.00, hvorefter jeg kørte på posthuset for at sende et par asos pakker retur, og et par andre ting jeg har fået solgt. Aftenen brugte jeg sammen med Jesper, dog lige afbrudt af, at jeg helt impulst tog ned og trænede – ja, Jesper troede heller ikke sine egne øjne 😉 Da jeg kom hjem lå ham og Frede og boblede på sofaen, hvor vi lå resten af aftenen, vi så TV og slappede af – lige hvad vi havde brug for.

Tirsdag: Min ugentlige fridag, og jeg har set frem til en dag uden planer – dog endte det med at jeg tog ud og fik spraytan hos søde Laura, som også tidligere har lavet mine vipper, hun er super dygtig, og har nu både min varmeste anbefaling til at lave vipper og spraytan. Det var en ret impulsiv beslutning, fordi jeg forhåbentligt ender i en kort kjole til brylluppet, og så fik jeg lyst til lidt mere farve, end jeg har fra naturens side 😉 Resten af dagen gik med at hente et par pakker, ligge i sengen og se Desperate Housewifes og Bev, kl. 17 tager vi ud til mine bedsteforældre med Jesper lækre lasagne, hvilket vi gør når vi har mulighed for det – de elsker den, og vi får noget kvalitetstid sammen med dem.

Onsdag: onsdag har jeg hele to blog-events, og jeg starter ud med det første fra morgenstunden, hvor jeg skal i Magasin kl. 9 og se deres nye boligafdeling – jeg tror de fleste bloggere fra Aarhus og omegn kommer, så det bliver en dejlig start på morgenen. Derfra kører jeg på arbejde i Viby, hvor jeg så bliver en time længere for at hente en af de timer jeg mødte senere om morgenen. Kl. 17 kører jeg fra job og ind og henter Julie, Maya og Pernille, hvorfra vi kører til Hinnerup og til event hos Queen blomster, hvilket jeg glæder mig helt enormt til, alt med blomster er jo hyggeligt. Jeg sover hos Julie og Steffan når vi er færdige med event kl. 21, for det kan faktisk ikke rigtigt svarer sig for mig, at køre tilbage til Randers så sent, så kan jeg ligeså godt sove lidt længere, og kun køre et kvarter på job 🙂

DSC07074

Læs også: Min uge 4

Torsdag: en dag der ikke står på andet end job til kl. 16 og hygge med Jesper og Frede! Det får jeg brug for efter en onsdag med to events – så skal jeg aldrig lave noget dagen efter, det har jeg trods alt lært med tiden.

Fredag: Weekenden nærmer sig og det samme gør brylluppet, er sikker på at de små sommerfugle i min og i særdeleshed min kusines mave begynder at melde sig. Jeg skal på arbejde indtil kl. 15, og så kører jeg hjem og krammer lidt på Jesper og Frede. Jesper skal ud til hans bror og jeg kører efter aftensmaden ud til min kusine, hvor vi er nogle af hendes veninder der hygger lidt om hende, på hendes sidste aften som en single-kvinde. Vi skal snakke, grine og spille nogle spil, og så skal Karina uden tvivl tidligt i seng, eller vi skal i hvert fald prøve at få hende til det!

Lørdag: BRYLLUP!!! Jeg kan slet ikke forstå det, min kusine skal giftes!!! Hende jeg er vokset op med, hende jeg har trådt mine første skridt med og hende der altid står ved min side, hvis jeg har brug for det. Jeg glæder mig som et lille barn til hele dagen, men særligt til det øjeblik, hvor jeg ved at mine tårer kommer til at trille – når hun træder ind i kirken, med min onkel under armen, det bliver stort ♥ Hele dagen står i kærlighedens tegn, og som jeg sidder og skriver dette, og stadig ikke har helt styr på min kjole, tale eller gave – så er det faktisk helt ligegyldigt, det er deres dag, og det er det vigtigste.

Søndag: efter en uden tvivl fantastisk fest, vågner vi fyldt med gode minder og sultne maver. Vi spiser brunch med brudeparret, og så kører vi ellers mod Randers igen. Her drager jeg direkte videre mod København med min veninde Pernille – her venter Justin Bieber koncerten, og jeg glæder mig helt enormt til at opleve netop den oplevelse med lige hende. Vi kører hjem igen allerede efter koncerten og bliver desværre ikke og nyder København, hvilket jeg måske godt kan ærge mig lidt over, men hverdagen venter (jeg har dog taget fri mandag, for at komme mig ovenpå koncerten, men det er dejligt at kunne falde ned i sit eget hjem). Min veninde Karoline og et par af hendes veninder kører også med hjem, så vi får uden tvivl en hyggelig tur hjem i bilen. Jeg falder uden tvivl i søvn på hovedpuden med hovedet fyldt med fantastiske minder fra en weekend der aldrig skal glemmes.

bd_header_img

Et sæt nye tænder

DSC05072

DSC06181

Jeg har tidligere nævnt at jeg havde fået bøjle på, og det var egentlig min hensigt at snakken om bøjlen stoppede der. Jeg havde selvfølgelig taget før billede for min egen skyld, men da dette ikke er et blog-samarbejde, var det kun tænkt til mig selv, venner og familie. Nu kom bøjlen så af en hel måned før tid, og jeg er simpelthen så forbløffet over resultatet at I ikke skulle snydes for en lille opdatering på projektet.

Jeg har altid været ked af mine tænder, og når jeg kigger på det øverste billede, så forstår jeg virkelig godt hvorfor. Mine fortænder gik indad, mine hjørnetænder var blevet til hugtænder, og ellers var de andre tænder ligesom også hoppet lidt forskellige steder hen. Jeg havde droppet tanken om togskinner, fordi det nægtede jeg simpelthen i en alder af 26. Da min veninde Sarah så skulle prøve den her inman aligner, så fulgte jeg hendes forløb nøje, og med hendes smukke resultat, var jeg ikke længere i tvivl – det skulle jeg igang med, koste hvad det koste vil. Bøjlen skulle jeg gå med hele døgnet, og kun tage den ud når jeg skulle spise og børste tænder. Den har gjort ondt, været irriterende, og det værste var at det virkelig var besværligt at snakke med den på, men jeg var målrettet, og vidste at det ville give mig et godt resultat. Det huskede jeg også på. når den strammede og gav hovedpine, for det har den også gjort – men det var jeg egentlig forberedt på.

Jeg havde fået af vide, at jeg ville være færdig i starten af oktober, og i mandags fik jeg så den glædelige nyhed, at jeg skulle have den ud allerede nu. Den havde udtjent sin værnepligt, og jeg kunne nu nyde mit nye smil. Bevares mine hjørnetænder er stadig tydelige, men jeg fandt pludseligt ud af, at det ikke var dem der var mit store problem, det var det problem at fortænderne gik så meget indad, hvilket jo ser helt forkert ud. Mine tænder er blevet SÅ lige, og dog stadig med personlighed tilbage, for nej mine fortænder er ikke lige lange, men det kan en bøjle trods alt ikke rette op på. Det er jo de færreste der har 100 % lige tænder, og det resultat jeg har fået er helt utroligt, og på SÅ kort tid. Det er som om jeg lige er startet. Så jeg vil bare slå et slag for, at man altså som voksen godt kan få rettet sine tænder, også hvis man ikke ønsker at skulle gå med togskinner i 2 år.

DSC06179

bd_header_img