Et vægttab, en proces og et par operationer – del 5

collage

idag

Så nåede vi til i dag. Hvordan har jeg det med mig selv? Er jeg stadig igang med vægttab, og har psyken kunne følge med? Hvordan har operationerne påvirket mig? I bund og grund har jeg det virkelig godt i dag. Jeg kan oftest lide mit spejlbillede om morgenen, jeg føler mig ikke tyk på billeder, og jeg tror jeg er ved at finde mig til rette i min krop. Vægten kender jeg ikke til længere, for jeg kunne ikke tåle at blive vejet – det hylede mig ud af den, og jeg kunne mærke at meget af min usikkerhed kom tilbage, når jeg skulle stå på vægten. Jeg vælger at kigge i spejlet og mærke om tøjet passer som det plejer. Jeg har accepteret at jeg er en pige med former, i form af hofter og lidt bredere lår end så mange andre – og det kan jeg stadig godt have dage, hvor jeg er frustreret, men det bliver mindre og mindre. Jeg træner 2-3 gange om ugen, fordi jeg har lyst og får det godt af det, og ikke fordi jeg skal. Jeg forsøger at spise sundt til hverdag, så jeg kan tillade mig at spise slik til x-factor om fredagen, og et(eller tre) stykker kage til fødselsdage. For mig handler det om den famøse balance, og det er virkelig vigtigt ikke at blive ekstrem i nogle henseender. Jeg tror sgu det er sundt at hive et kilo slik ned engang imellem, ligesom jeg tror det er sundt at hoppe i fitness i ny og næ. I forhold til operationerne fortryder jeg ingen af dem. Brystoperationen var en stor omgang, og medførte mange smerter, men den var nødvendig og jeg faldt over førbillederne for lidt siden. Det gjorde mig helt sikker på den beslutning – og det samme gør sig gældende for fedtsugningen. Jeg gik ikke ind til den operation med håbet om lår som et stankel-ben, men jeg skulle have fjernet det problem med bulerne. Man skal lære at skælne, og jeg kunne selvfølgelig godt have overvejet at få dem til at suge en masse mere ud, men Camilla og jeg blev i samråd enige om beslutningen. Et vægttab er en meget hård proces (hårdere for nogle end andre). Mit råd til alle, der vil starte på et større vægttab er, vær forberedt på de nederlag, du vil møde på vejen, men lad dem ikke slå dig ud, de vil alt sammen være en del af din rejse når den er slut.

collage6

kanaler

Et vægttab, en proces og et par operationer – del 4

collage

operationerne

Efter et vægttab kan der være mange følger. Jeg har været heldig, for jeg har som sådan ikke haft overskydende hud nogle steder. Jeg har fået lavet et brystløft og en fedtsugning af mine inderlår. Før og efterbilleder bliver for grænseoverskridende for mig, og nok også for jer 😉 Så det bliver en collage fra min første operation, hvor min mor var med – hun var faktisk med begge gange. Det fine brunch bord er fra min veninde Trine, der kiggede forbi efter brystløftet, hvor jeg ikke kunne så meget selv. Det var det sødeste og mest betænksomme, jeg længe har oplevet. Der forsvandt smerterne lige for en stund. Til de nysgerrige blev jeg opereret på Privat Hospital Aleris Hamlet i Aarhus, og jeg har selv betalt for begge operationer.

Brystløftet 25.000 kronerBryster er jo i bund og grund fedt, og da jeg begyndte at tabe mig, begyndte mine bryster ligeledes at blive mindre, men huden var der jo ligesom stadig. De var sgu ikke noget at råbe hurra for til sidst. Da jeg var til forundersøgelse spurgte kirurgen mig helt seriøst: Har du ammet?? Lige dér var jeg ikke i tvivl omkring operationen længere 😉 Det var en operation i fuld narkose på 2,5 time. Den er noget mere avanceret end en silikone operation, da mine brystvorter faktisk skulle pilles af, og sættes på igen. Så for at sikre at der kommer liv i dem igen skal alt gøres ordentligt (de er forresten i live igen).. Jeg skulle blive og overnatte på sygehuset, og min brormand hentede mig så dagen efter. Det var smertefuldt, og jeg kunne ikke rigtigt bevæge armene. Jeg skulle herefter være sygemeldt lidt, men det var jeg ikke mere end et par dage, før jeg vendte tilbage til Nybolig. Jeg er så glad for denne operation, og brysterne ser helt naturlige ud – dog er mine ar ikke helet super flot, som at de er helet rigtig grimt. Det er desværre ikke noget at gøre ved, nogle mennesker danner bare grimme ar, og der er jeg en af de uheldige… I forhold til implantater fik jeg også spørgsmålet om det var et ønske jeg havde. Det havde jeg aldrig tænkt over, da jeg altid har haft en fin størrelse bryst (selvfølgelig fordi det meste var fedt, but still). Så at få silikone i var slet ikke en tanke jeg havde. Hun foreslog andre ting, som at få suget fedt fra måsen og skyde det ind i brysterne – alt sammen ikke noget jeg som sådan så et behov for. Jeg holdte mig til løftet, og det er jeg glad for.

Fedtsugning (inderlår) – 15.000 kronerFedtsugningen fik jeg for ca 1,5 år siden. Jeg havde overvejet det længe, da jeg aldrig har været særlig glad for mine ben. Når jeg tabte mig var det aldrig rigtigt dernede der skete noget. Jeg kunne ikke rigtigt træne dem som jeg ønskede. Det jeg dog var mest træt af var en lille bule på begge indersider af mine lår, som var dukket op efter vægttabet. Jeg var til endnu en forundersøgelse hos Aleris Hamlet, og vi blev enige om kun at suge mine inderlår, for at der stadig var symmetri, hvilket var meget vigtigt for Camilla, som min kirurg hed. Hun var den dygtigste og mest behagelige kirurg, og jeg turde trygt ligge hele min krop i hendes hænder. Fedtsugningen valgte jeg at tage i lokal bedøvelse, da den fulde narkose koster 5.000 kroner, hvilket jeg tænkte var en del penge at spare, og jeg skulle sgu nok klare det. Camilla turde godt at lade mig gå igennem operationen i lokal bedøvelse, da hun kunne mærke, jeg var rolig omkring det. Jeg var lidt mindre sej da jeg endelig kom ind på operationsbordet. De stak nåle på 24 cm. (24 cm!!)  med narkose ind i mine ben, og derefter samme længde nåle da der skulle suges. Jeg havde taget min telefon med ind for at sætte musik i ørene, så jeg ikke kunne høre, hvad der blev sagt (OG GJORT). Det var jeg selvfølgelig for nysgerrig til – både Camilla og sygeplejersken var så søde, hvilket fik mig beroliget. Jeg mener at de sugede ca. 400 ml. ud af hvert lår, så det var også en hel del. Om jeg synes der er den helt store forskel, kan jeg ikke helt beslutte. Jeg er stoppet med at måle dem, fordi jeg hellere vil beslutte at jeg er tilfreds ud fra spejlet. Inden jeg gik ind til operationen besluttede jeg, at ligemeget udfaldet, så havde jeg nu gjort alt jeg kunne. Jeg skulle i 4-6 uger efter operationen gå med nogle super sexede stram-ind shorts, for at huden forblev strammet op. Jeg måtte kun tage dem af når jeg skulle i bad, så det var virkelig en befrielse at få dem af efter de 6 uger.

collage4

kanaler

Et vægttab, en proces og et par operationer – del 3

collage2

tiden efter

Tiden efter vægttabet var for mig speciel. Jeg skulle ligesom finde mig til rette i en ny krop og et nyt spejlbillede. I starten er man euforisk og bare lykkelig over de fremskridt, man har opnået og kæmpet så hårdt for. Man er høj på alle de komplimenter, der bliver kastet efter en, og det kan redde en hel dag. Det er sjovere at købe tøj, det er sjovere at træne og bare generelt være til. Men de tanker, du havde om din tidligere krop kommer til tider stadig snigende. Din hjerne har ikke helt omstillet sig til at skulle synes du ser godt ud, og du er nok faktisk stadig ikke helt tilfreds. Der er gode og dårlige dage. Du synes nogle gange det er vildt fedt at træne, andre gange hader du det. Du ved godt, at træningen er nødvendigt, hvis du skal holde din vægt, og at de usunde vaner du havde før, er din fjende, men chokolade smager jo bare så godt. Pludselig stopper komplimenterne, fordi nu er det sådan du ser ud, og du har mødt de fleste, som ikke har set dig under dit vægttab. De tabte kæben, men det gør de ikke længere. Hvordan skal du så få dit kick?

Der kommer en masse kampe, der skal kæmpes i den efterfølgende tid, som heller ikke er nemt. Her er det vigtigt at du får al den støtte du kan fra veninder og familie, som nok lidt føler at de har støttet dig mere end rigeligt igennem dit forløb. Hvilket for nogle nok er helt rigtigt, mens andre stadig skylder lidt på støtte-kontoen. Du skal nu finde ud af ikke at gå helt bailando i chokolade hver weekend, og alkohol skal nok heller ikke indtages hver lørdag. Du skal nu finde ud af, hvordan din hverdag skal se ud – hvor meget vil du træne? Vil du tabe dig yderligere? Hvordan skal din kost se ud? Jeg mindede nok mest af alt om Bambi på glat-is, og jeg har nok stadig ikke helt fundet mit ståsted, men det begynder at hjælpe på det.

collage

kanaler

Et vægttab, en proces og et par operationer – del 2

collage1

vægttab

Så blev det atter søndag, og jeg er klar med 2. del af min vægttabs-historie, læs del 1 her.
Jeg startede på Mortens slankehold i januar efter den sommer, hvor jeg havde taget beslutningen.Vægten sagde 80,5 til den første vejning, og for en pige på 164 cm. er det en hel del kilo for meget… De første fjorten dage var en udrenseles kur, hvor man skiftevis spiste “normalt” sundt med rugbrød og kød, og dernæst nogle dage kun med frugt og grønt. De første 14 dage tabte jeg 3,6 kilo, og så var vi ligesom i gang! Det blev Morten og hans hold, der fik redet mig og kickstartet mit vægttab. Mit mål på Mortens hold, der varer 3 måneder, var at tabe 10 kilo – og det nåede jeg faktisk før tid. Min belønning havde jeg besluttet allerede da jeg startede – en bøtte Ben & Jerry’s! Det var en stor dag. Da holdet stoppede begyndte mine kilo at hoppe på igen, og jeg kunne mærke, at det hurtigt gik den forkerte vej. Når man har været på et så intensivt hold, hvor man ingen usunde dage har, så er det svært at styre bagefter, når man pludselig skal stå på egne ben. Jeg besluttede efter et par måneder, hvor jeg måtte erkende ikke selv at kunne styre det, at få Morten som personlig træner – kun ham og jeg. Vi fik lagt program, og jeg skulle så fortsætte med at blive vejet hver 14. dag. Det var den helt rette vej for mig – jeg vidste at Morten stod og ventede hver anden uge. Hvis jeg skal udpege en specifik ting, der gjorde en forskel, så var det klart dét – for jeg ville ikke skuffe Morten. Jeg havde ikke en specifik diæt, bortset fra at jeg skulle holde mig fra slik, brød, kage, kartofler – ja jeg skulle helst kun spise kød og grøntsager – krydret med en rugbrød engang imellem. Jeg har både prøvet Nupo kure, Nutrilett og fastedage, som helt sikkert virker rigtig fint kortsigtet, men på sigt vil jeg holde på, at det hjælper med en livsstils ændring, og ikke en decideret kur. Du skal beslutte, at du dropper det hvide brød til dagligt, og nøjes med slik til x-factor om fredagen. Det er ikke nok til start, men du skal beslutte, at det er sådan din hverdag skal se ud fremover.

De hårdeste tidspunkter under sådan et forløb for mig, var helt sikkert fødselsdage.. Det betyder altid kage og boller – to ting jeg er stor tilhænger af, også den dag i dag. Jeg tog altid selv Pepsi Max med, og jeg har også selv haft medbragt ISIS is og barer, så jeg ikke skulle sidde helt uden noget, imens alle andre guffede lækre sager i sig. Det er de begivenheder jeg husker tydeligst, som værende næsten umulige at komme igennem, og jeg stoppede faktisk med at glæde mig til fødselsdage. Frokost hos Nybolig var også en daglig kamp! Der var madmor på i Nykredit huset, som hver dag lavede varme retter og der var kiks og kage…. Jeg meldte mig selvfølgelig ud af den madordning med det samme, men at sidde i den kantine uden at kunne spise, ja det var næsten totur for mig. Nogle dage valgte jeg simpelthen at blive ved computeren, fordi jeg næsten ikke kunne klare duften af maden, uden at måtte spise den. I de perioder, hvor jeg kun fik frugt og grønt sad jeg i hvert fald ikke deroppe… Generelt er der noget socialt og hyggeligt ved mad, så man kunne godt føle sig udenfor, hvilket også ofte var tilfældet. Når de andre fik fredags rundstykker, folk havde kage med fordi de havde fødselsdage osv. Ja der er faktisk altid en god undskyldning for kage, og det var så svært for brød-og kage elskeren over dem alle at stå og se på. Samtidigt virkede det også flabet at blive siddende på min pind, imens de andre stod og hyggede med kage og snak. Det er jo netop der man kommer tættere på sine kolleager. Jeg havde mig den bedste kollega som hed Tania, hun var en knag til at tage frugt og grøntsager med ned til mig fra frokoststuen, og det kom altid når min verden var ved at vælte. Hun gjorde virkelig en stor forskel på mine arbejdsdage i den periode.

Motion og træning kommer man ikke udenom i sådan et forløb, men jeg havde aldrig været i en træningscenter før, og jeg havde egentlig heller ikke et ønske om det. Morten krævede ikke at vi styrketrænede vildt og voldsomt, selvom det er en motionsform han tror fuldt og fast på, og selv har dyrket og konkurreret i, i mere end 30 år. I de tre måneder jeg var på Mortens hold var det eneste motion jeg dyrkede gåture. Jeg startede med 20 minutter 3-7 gange om ugen, efter den første måned steg det til 40 minutter og den sidse måned en times gåtur. Morten har fortalt meget om, hvor vigtig naturen er for ens krop og sind, og hvor meget en gåtur kan betyde på både dit humør og krop. Min mor var rigtig god til at tage med mig på mine gåture, hvilket var en kold fornøjelse, da jeg startede på holdet i januar. I de tre måneder var jeg kun i Fitness World for at blive vejet af Morten, og styrketræning blev først en fast del af min hverdag, da jeg fik Morten som personlig træner. Ej heller her forelskede jeg mig i styrketræning, men blev til gengæld besat af spinning, som jeg i en periode dyrkede 5-7 gange om ugen, nogle dage både morgen og efter job. Hvordan jeg fandt tiden og overskuddet til det, kan jeg i dag godt være meget i tvivl om, for det har jeg så absolut ikke i dag. Spinning blev altså den motionsform jeg fremadrettet dyrkede, og som blev den eneste måde jeg forbrændte kalorier på.

Det tog et par år, men så var jeg også, hvor jeg som sådan gerne ville være. Helt tilfreds bliver man nok aldrig, men Morten og jeg fik sammen mit vægttab op på 18 kilo i løbet af 3 år. Det har været hårdt, fantastisk, grænseoverskridende, skræmmende og det helt rigtige for mig. Det har ikke være let, og jeg har grædt, skreget og været tæt på at give op, men Morten (og specielt min mor) har hele vejen været en god støtte – Morten får mig til at falde ned på jorden, og ikke tænke så meget længere frem end de næste fjorten dage. Det virkede. Følg med næste søndag, hvor jeg snakker om tiden efter vægttabet, som godt kan være en svær periode…

collage1

collage3

 

kanaler
Indlæg 2 af 5

Et vægttab, en proces og et par operationer – del 1

collage2

Det er ved at være lang tid siden, at jeg har omtalt mit vægttab herinde på bloggen, og siden da har jeg fået en hel del nye læsere – så jeg tænkte at det måske var tid til en lille opsamling. En opsamling jeg aldrig rigtigt har fået lavet, og som jeg tror også er sundt for mig selv. Et vægttab er nemlig ikke kun et vægttab, det er en lang proces, og der skal ikke kun arbejdes med det udenpå, men i ligeså høj grad det indvendige. Et vægttab sker ikke bare over en nat, og jeg har aldrig været kæmpe tilhænger af kurer, hvor man skal tabe alt for mange kilo vildt hurtigt. Dit hoved skal nemlig nå at kunne følge med, hvis ikke – så står du med en psyke bagefter, der ikke helt har forstået, hvad der er sket. Jeg vil den næste tid følge jer igennem, hvad der gjorde at jeg tog på, hvordan jeg tabte mig, og ikke mindst hvad der skete med mig efter vægttabet. Jeg lover hundrede procent ærlighed, og de kommende indlæg indeholder flere ærligheder end jeg tidligere har fortalt. Jeg laver forløbet, som en følgeton delt op, så I hver søndag får et nyt indlæg, nok mest fordi jeg tror at det bliver alt for langt i et enkelt indlæg. Det første indlæg i rækken omhandler vægtøgningen, hvorfor tog jeg pludselig så meget på?

collage2

øgning

Der er altid en årsag til en vægtøgning, og min startede på Handelsskolen. Det startede nok på 2. år, hvor jeg også stoppede med at danse (jeg har gået til showdans i 10 år), hvilket betød at jeg gik fra ugentlig motion, til nul motion. Sund mad har aldrig rigtig været noget jeg dyrkede, og når jeg kom hjem fra skole var det toast og pålægschokolade der stod på menuen, hvilket det havde været siden folkeskolen… I kan godt fornemme, at det er en kombination der ender galt. Jeg har i mange år haft svært ved at bedømme, hvad definitionen af tyk var, da jeg havde en eks-kæreste som var ret grov overfor mig verbalt og til sidst også fysisk, men det er en historie jeg indtil videre holder for mig selv, selvom jeg ofte har overvejet at fortælle jer den, men jeg er nok stadig ikke helt klar. Jeg måtte fx ikke deltage i hans forældres sølvbryllup, hvis ikke jeg tabte mig, og jeg fik igennem de 3,5 år vi var kærester, faktisk aldrig lov til at møde hans forældre eller søster. Puha, det er første gang jeg nogensinde har skrevet det ned, og jeg kan godt mærke det er oplevelser der vækker nogle ubehagelige følelser frem. Jeg var ikke tyk da jeg var kærester med ham, og derfor har jeg nok haft svært ved at vurdere, hvad det egentlig betød at være tyk, men det skulle jeg så finde ud af i tiden efter ham.
Jeg fik på 3. år en ny kæreste, som havde et stofskifte som en vandrende pind (tænker sådan en forbrænder semi godt), og skulle aldrig tænke over, hvad han spiste. Det betød så også, at der røg mange hygge-godter indenbors. Det var først på en sommerferie med mine forældre, at det gik op for mig at den var hel gal. Jeg skulle prøve en af min mors bluser, og da den sad mere stramt på mig, end på hende vidste jeg at noget måtte ske. Her tog jeg beslutningen om at jeg skulle gøre noget, og gøre noget snart. Set tilbage forstår jeg ikke, hvorfor ingen omkring mig så kiloene flyve på og forsøgte at standse mig. Min mor har efterfølgende fortalt, at hun ikke troede jeg var så rund som jeg nu engang var. Min bror har altid kaldt mig fede, så det tog jeg ikke rigtigt bestik af, og jeg kunne seriøst ikke selv se det i spejlet. Jeg kan faktisk ikke huske at jeg på noget tidspunkt i min tykke periode, har haft det dårligt med mig selv, eller følt mig anderledes end andre – det startede først da fokus blev vægttab, og for søren hvor det da så startede.

collage5

kanalerIndlæg 1 af 5

Older posts