This is goodbye

Som nogle måske har bemærket, er T ikke blevet nævnt i lang tid.
Det er der en grund til – jeg gik fra T i oktober.
Jeg har bare ikke været i stand til, at skrive dette indlæg – og det er åbenbart en onsdag nat kl. 00:45 det skal gøres.
Jeg sidder med tårer løbende ned af kinderne, da jeg netop har pakket de sidste ting T havde i min lejlighed.
Av, hvor gør det mere ondt end jeg er villig til at erkende.
Men det er min beslutning, mit valg og min egen skyld, at mit hjerte føles sort og tomt lige nu.
Jeg valgte at gå fra T i oktober, da jeg havde brug for at finde mig selv og bare være mig selv.
Sådan helt alene. Det er skræmmende. Og det gør ondt. Meget ondt.
Da jeg sad og ville finde billeder til dette indlæg, gik det virkelig op for mig, hvor lang tid 3,5 år er.
3,5 år med minder, oplevelser, rejser, samtaler, skænderier, grin, gråd, smil – ja alt.
Og det har været 3,5 fantastiske år, T har virkelig formået, at gøre mig mere lykkelig og tryg end jeg nogensinde troede jeg ville blive.
Derfor giver det måske ikke mening, hvorfor jeg er gået – nogle gange bliver jeg selv meget i tvivl. Men jeg er nødt til at lære at stå på egne ben.
Nødt til at mærke smerten helt alene, at klare mig selv helt alene.
Hvis det er meningen, at mig og T skal være sammen så sker det igen. Det skal desværre bare ikke være lige nu.
Jeg skal lære, hvem Camilla Julie er – kun Camilla Julie, helt alene i den store verden.
Det er nu jeg skal mærke, hvordan det er at leve uden sikkerhedshjelm.
Jeg elsker stadig T af hele mit hjerte – og det vil jeg nok altid gøre.
Så tak for 3,5 år, tak fordi du har elsket mig, tak fordi du altid støttede mig, tak fordi du fik mig til at grine, tak fordi du også fik min familie til at forelske sig i dig, tak fordi du holdt mig ud så længe, tak fordi du gjorde vores univers til et helt unikt sted at være.
This is goodbye, i’ll take you with me, you’ll always be with me <3